Tree of Life, The

InstruktionTerrence Malick

MedvirkendeBrad Pitt, Sean Penn, Jessica Chastain, Kari Matchett, Fiona Shaw, Joanna Going, Dalip Singh, Jackson Hurst, Kimberly Whalen, Jennifer Sipes, Zach Irsik, Crystal Mantecon, Brayden Whisenhunt, Brenna Roth, Will Wallace

GenreSci-Fi, Action, Drama, Adventure, Fantasy

IMDbVis på IMDb

I biografen19/05/2011


Anmeldelse

Tree of Life, The

5 6
Til verdens ende

I forhold til vores egen placering i universet virker det ofte til, at der kun er to mulige anskuelser: Enten opfatter vi os selv som enormt betydningsfulde, eller også bøjer man sig for det uundgåelige faktum, at vores kvaler, bestræbelser og udfordringer i bund og grund er komplet ligegyldige i det store perspektiv.

Der synes dog også at være en tredje synsvinkel, idet man indimellem kan få følelsen af, at det hele på sin vis er forbundet, og at den store og den lille historie i bund og grund er den samme. Og det virker, som om Terrence Malick er ude i et lignende ærinde med “The Tree of Life”, hvor en enkel fortælling om en familie forbindes med den store kosmologiske beretning.

Malick er uden tvivl en af filmverdens mest sky og besynderlige skikkelser, og selvom han har været aktiv gennem fire årtier, har han kun sølle fem film på CV’et – et faktum, der umiddelbart burde få hans filmskaberevner til at se ret så beherskede ud, hvis altså ikke lige det var fordi, at hver ny film er en oplevelse ud over det sædvanlige og blandt Malick-fans afventes med en begejstring, som var de manna fra himlen. Lad os blot allerede fastslå med det samme, at denne nye film også var ventetiden værd.

På sin vis er “The Tree of Life” både den mest simple og den mest komplicerede Malick-film til dato. Selve hovedberetningen følger en lille familie i det midtvestlige USA i 50’erne, hvor Brad Pitt spiller en kærlig, men samtidig også tyrannisk familiefar, der er fast besluttet på at skabe succes for sig selv og sine børn. Ambitionsniveauet for fortællingen er dog endnu større, og i lange stunder er filmen mere billeddigt end historiefortælling. Malick tager os fra den ene ende af jordklodens udvikling til den anden, og i bedste “Rumrejsen 2001”-stil ser vi både planeternes gang og fortidens dinosaurer vandre på jorden. I modsætning til den iskolde Kubrick er Malick dog en mere hjertevarm for ikke at sige sentimental størrelse, og han antyder i stedet optimistisk, at der måske allerede fandtes barmhjertighed i de tidligste tider. Jeg tvivler, men det er nu en sympatisk tanke.

At Malik formår at få den kosmologiske balletdans og den lille forstadshistorie til at hænge harmonisk sammen er på mange måder filmen største og mest forbløffende bedrift, men til gengæld kniber det lidt med den nutidige tidsfortælling, hvor vi følger Brad Pitt-figurens voksne søn spillet af Sean Penn, hvis side af historien desværre aldrig gives tid eller plads til at blive særlig vedkommende.

I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.


Kort om filmen

Vi følger den 11-årige Jack, der som sin mor har en stærk sjæl med stort overskud af kærlighed og nåde, mens hans far forsøger lære ham livets mere barske sider. Jack forsøger at balancere mellem de to forældres tilgang til livet, men mister for alvor balancen, da han første gang bliver ramt af sygdom, lidelse og død. Hans tidligere så sorgløse verden er nu én stor labyrint, og det fortsætter langt op i livet. Som voksen er han en fortabt sjæl, der forsøger at finde fodfæste i en verden, som ændrer sig konstant. Men stille og roligt finder Jack sit ståsted i livet og formår at tilgive sin far og ikke mindst tage de første forsigtige skridt ud i en verden fyldt med håb og lykke…