Unhinged
Udgivet 29. jul 2020 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
DYT! Det skulle hun aldrig have gjort – nu er Russell Crowe vejvred.
Så simpel er “Unhinged”, der betyder sindsforvirret. Og det er Russell Crowes bindegale bilist mildest talt.
Han er endnu en Arthur Fleck, der var incel-vred på verden i “Joker”. Fyret og forladt – nu skal det gå ud over en tilfældig køn kvinde, der tillader sig at dytte vredt i trafikken. Det fortryder hun hurtigt.
For her fra den simple præmis er “Unhinged” én lang stalker-jagt af manden i den brummende firehjulstrækker efter Rachel, som i forvejen har en dårlig dag midt i motorvejskøen med eksmanden på medhør.
Det er en stramt fortalt thriller om ‘road rage’, hvor de 91 minutter ikke spilder tiden. Alt har en funktion. Fra de forvirrende veje hos mor over bolsjesaksen til sønnen Kyles nye Fortnite-strategi.
“Unhinged” fortæller kun om det, den bruger. Her er ingen omvej – der køres fra A til B til DYT!
Russell Crowe er langt fra “Gladiator”-kroppen som den vrede mand på vejen, og det klæder ham. Han er tæt og aggressivt bygget, som han lader vreden gå maksimalt ud over Rachel. En større psykopat end Jokeren.
Den vejvrede mand er kørt helt ud over over kanten, hvilket “Unhinged” også er tæt ved. Den kører næsten af vejen med den simple præmis.
For i stedet for langsomt at køre det psykologiske gys op igennem gearene, så speedes der direkte op i overhalingsbanen med vanvidskørsel, trusler og mord. Det er (for) voldsomt.
Sådan bliver “Unhinged” en b-film i luksusudgaven, men med manglende topfart. Den krybende stalker er mere uhyggelig end ham, der sætter ild til din bror halvvejs.
Men her er der ingen fod på bremsen. Russell Crowe får lov til at spille bims, hvilket han hygger sig næsten lige så meget med som i den ekstremt voldelige rolle i “The Nice Guys“.
Her er der dog intet ‘nice’ over Crowe, der jagter den skrøbeligt barske Caren Pistorius hele vejen frem til den blodige finale, som ikke overrasker – alt bruges.
Men “Unhinged” kan bestemt bruges i de tomme biografer. Måske ikke som den store åbningsfilm, som “Tenet” køres i stilling til.
I stedet er “Unhinged” til den lurvede sal i kælderen, hvor der er plads til biler, blod og et provokerende DYT!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet