I sidste uge slog dansk film rekord. Tre film produceret fra Danmark fik en nominering til en Oscar, hvilket aldrig er sket før. “Jagten” blev nomineret for bedste udenlandske film, “The Act of Killing” for bedste dokumentar og endelig kortfilmen “Helium”. Og det i et lille, ubetydeligt land med få millioner indbyggere. Det burde ikke kunne lade sig gøre.

Og jo, Oscar er verdens vigtigste filmpris. Økonomisk betyder en Oscar-statuette mere end alle andre priser lagt sammen. Skulle det ikke overbevise den kroniske Oscar-skeptiker, så kan det fremhæves, at “Jagten” blev hædret på Cannes i 2012, og “The Act of Killing” er at finde på stort set alle væsentlige, internationale anmelder-toplister for 2013.

Dertil kommer en “Nymphomaniac”, der er trækplaster på årets Berlinale og som regnes for en af de mest ventede film i udlandet i år. “Kvinden i buret” fik ros på filmfestivalen i Venedig, “Only God Forgives” var på Cannes og en hel serie er dedikeret til Nils Malmros på den aktuelle filmfestival i Rotterdam på baggrund af Malmros’ seneste film, “Sorg og glæde”.

Dansk film har været toneangivende tidligere. I 1910’erne var Danmark en førende stumfilmsnation, og 1990’ernes dogmebølge gav genlyd ude i verden. Men stumfilmene dengang var stadig på et forsøgsstadie, og fratrækker du “Festen” og “Idioterne” fra dogmebølgen, så er det vel småt med dogmefilm, der for alvor tales om i dag.

Den sidste skeptiker vil måske pege på Carl Th. Dreyer og mene, at perioden for den kendte, danske auteur-instruktør var dansk films højdepunkt. For dén skeptiker er der kun én ting at gøre: Bryg en stor kande kaffe, og sæt “Ordet” på. Hvis du ikke sover, når den sidste, mekaniske replik er leveret, så er det, fordi du har tømt din kaffekande.

Som dansk filmentusiast skal man prise sig lykkelige for at opleve disse år. For det er eller burde være naturstridigt, at dansk film bliver på det niveau, vi oplever netop nu. Så nyd periodens danske film. Dine børnebørn vil spørge misundeligt til, hvordan det var at se dem dengang.



Vis kommentarer (62)
Gravatar

#21 JannikAnd 8 år siden

#17 - Men nu handler artiklen (især i denne sammenhæng) jo om den kunstneriske ensretning i dansk film. At Cahiers du Cinéma var (og er) store tilhængere af Hollywood, tror jeg ikke, at Krystalbilleder forglemmer - det bare ikke relevant i denne ligning, da pointen er, at de danske instruktører laver drengerøvsfilm indpakket i klichéfyldt art house-æstetik for den internationale anerkendelse, der baner vej til instruktørernes nirvana: Hollywood.

Men jeg synes ikke, at tesen om drengerøvenes drøm er den vigtigste. Hovedessensen er stadig de dansk-sprogede produktioner, der synes umulige at skelne fra hinanden. Hovedanken er, at de vægter plot over æstetik (som negligeres fuldstændigt), således at danske film bliver så fokuseret på narrativ, at de uden problemer kunne være oversat til litteraturen uden at den filmiske eksekvering går tabt.

Du kan vel ikke benægte, at det er problematisk, at Anders Thomas Jensen og Kim Fupz gennemsnitligt står for manusskripter til +5 film årligt? Der er jo tale om ensretning.
Gravatar

#22 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#21 Om det er problematisk, ved jeg ikke, men jo en grad af ensretning vil jeg give dig ret i. Niveauet er dog stadigvæk historisk højt - hvilken dansk film drømmer du dig tilbage til?

Kan ikke være Dreyer, da han jo om nogen lavede film, der lige så godt kunne være teater.

Jeg har svært ved at nævne en to-årig periode i dansk film, hvor der antalsmæssigt kan nævnes film i ligaen: Nordvest, Kapringen, Jagten, Nymphomaniac, Testamentet, The Act of Killing og En kongelig affære.



Gravatar

#23 Doom 2: Hell on Earth 8 år siden

Kapringen, Jagten og En kongelig affære er min verden udmærket tv-underholdning men fuldstændigt forglemmelige.

Jeg har ikke set en danske film, der virkelig gjorde indtryk, siden Pusher 1, Festen og Nattevagten, hvilke for mig står som "nyere" dansk films tre vartegn. Film som De Grønne Slagtere, Nordvest, Blinkende Lygter og I Kina spiser de hunde var meget udmærkede, men ikke historisk materiale.
Doctor Last Warning
Gravatar

#24 Doom 2: Hell on Earth 8 år siden

JannikAnd (21) skrev:
således at danske film bliver så fokuseret på narrativ, at de uden problemer kunne være oversat til litteraturen uden at den filmiske eksekvering går tabt.


Også helt enig her. Danske film er ganske enkelt højtlæsning. Særligt et problem, når det altid er Nikolai LK og Anders WB, der læser.

Jeg må dig tilstå, at min middelmådige glæde ved danske film ikke er noget, der knytter sig til nyere tid. Hvis jeg går tilbage i tiden end førnævnte tre Pusher / Festen / Nattevagten, kan jeg faktisk ikke komme på andet, jeg vil tildele 5-6 stjerner, end Zappa og Matador. Og så måske 1. del af Riget - selvom jeg ellers hader Trier.
Doctor Last Warning
Gravatar

#25 JannikAnd 8 år siden

Morten Vejlgaard Just (22) skrev:
#21 Om det er problematisk, ved jeg ikke, men jo en grad af ensretning vil jeg give dig ret i. Niveauet er dog stadigvæk historisk højt - hvilken dansk film drømmer du dig tilbage til?
Hmm... Perioden omkring årtusindskiftet med Dogme95 og von Trier i topform. Kvaliteten var ikke nødvendigvis høj, men filmenes mangfoldigheden blandet med instruktørernes nysgerrighed tror jeg, har været essentielt for dansk films internationale profil. Og de folkelige komedier var af langt højere kvalitet dengang, end tilfældet er i dag. Det vil jeg næsten vove at påstå, er indiskutabelt.

Morten Vejlgaard Just (22) skrev:
Kan ikke være Dreyer, da han jo om nogen lavede film, der lige så godt kunne være teater.
Hans sene (danske produktioner), jovist. Men hans stumfilm og første tonefilm er blandt de bedste ekspressionistiske værker overhoved.
Gravatar

#26 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#25 Dancer in the Dark... really? ;)
Gravatar

#27 Doom 2: Hell on Earth 8 år siden

Af Dreyer har jeg kun set Vampyr, fordi jeg er vampyrfan, og den var i hvert fald ganske god.
Doctor Last Warning
Gravatar

#28 X&O 8 år siden

Morten Vejlgaard Just (22) skrev:
Kan ikke være Dreyer, da han jo om nogen lavede film, der lige så godt kunne være teater.


Nu har jeg ganske vidst aldrig set en Dreyer-film, men jeg ved at manden lavede stumfilm, og hvis ikke stumfilm - film der mere eller mindre udelukkende fortæller sin historie gennem billeder - står som det allermest filmiske inden for film, så ved jeg snart ikke.
Gravatar

#29 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#28 Han lavede også stumfilm, hvor de ikke alle er danske. Spørgsmålet er så, om det er billederne, der fortæller, eller det er en skuespiller, der spiller med teatralske fagter foran et stillestående kamera, der fortæller?
Gravatar

#30 Driver 8 år siden

Dansk film har aldrig været bedre

Jo, de har de sateme. Ove Sprogøe og Dirch Passer - Det er DANSK film!

Jeg må ærligt indrømme, at jeg finder disse 'Filmz mener' artikler yderst uinteressante, i forhold til det andet I leverer. Eller faktisk er det bedste ved Filmz når man opdager nye trailere igennem jer eller får anbefalinger til film på forummet.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: