Ron Perlman, der bl.a. er kendt for rollen som Hellboy, skal ifølge Vulture spille Conan Barbarens far Corin i den kommende reboot af den klassiske eventyrsfranchise.

Der har tidligere været forlydener om, at Mickey Rourke skulle spille Corin, og sågar Dolph Lundgren har været nævnt i forbindelse med rollen.

Den kommende “Conan” vil blive instrueret af Marcus Nispel, som tidligere har stået bag de to gyserfilm “The Texas Chainsaw Massacre” og “Fredag den 13.”.

Jason Momoa spiller i filmen hovedrollen som barbaren, mens Stephen Lang (“Avatar”) har fået rollen som filmens skurk. Said Taghmaoui (“G.I. Joe – The Rise of Cobra”) spiller lederen af en tyvebande.

Optagelserne går i gang i denne uge i Bulgarien.

Ron Perlman vil senere på året kunne opleves i biograferne overfor Nicolas Cage i adventure-thrilleren “Season of the Witch”.

Klik her for at læse flere nyheder om “Conan”.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Lars.dk 14 år siden

Han ligner lidt Will Farrell på det billede :D

Anyways han er konge som Hellboy.

Og den der freak løve nede i kloakken i den der serie med Linda Hamilton. Kan ikke huske hvad den hed.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#2 misuma 14 år siden

Marcus Nispel gjorde det udmærket med remaken af Motorsavs Massakren, men derefter? Meeeh.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#3 Buzz 14 år siden

kun hvis den kan blive være så skal han med
Gravatar

#4 Eat this 14 år siden

Er det også ham der skal ligge stemme til Conan i tegnefilmen Red Nails?
Gravatar

#5 Riqon 14 år siden

Er der mon en speciel grund til, at man ikke skriver Ron Perlman i overskriften? Havde da troet folk ville genkende navnet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Kviesgaard 14 år siden

#1

Jeg mener serien hed Beauty and the Beast.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#7 OxxY 14 år siden

#6: Indeed it did!
Gravatar

#8 Lowkey 14 år siden

#5

Måske er det for at bryde med opfattelsen af, at et filmsite primært er fyldt med filmnørder, der godt kan genkende de skuespillere, der ikke bliver skrevet om i sladderbladene hver uge.

For mig er Pearlman primært Salvatore fra Rosens Navn og sekundært fortælleren i Fallout.

#3

Eller hvis kun kan det også måske ham Hopkin Green Frog.
Daisy, Daisy...
Gravatar

#9 Riqon 14 år siden

#8 -

Spekulerer på hvad kriteriet er. For et par dage siden optrådte Hugo Weaving i en overskrift. Og Melissa Leo. De er da mig bekendt ikke sladderbladsmateriale. (Ikke at det gør noget, jeg blev bare lidt nysgerrig.)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#10 Lars.dk 14 år siden

#6

Ja det sku rigtigt :D takker.


Ps.
Din avatar du ligner lidt ham Polle fra snave.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/

Skriv ny kommentar: