Noget kunne tyde på, at den højprofilerede biografiske film, “Gotti: In the Shadow of My Father”, omkring gangsterbossen John Gotti lider under en eller anden form for forbandelse.
Se også: ”Dødbringende våben” får nyt liv.
Ikke nok med at filmen i løbet af planlægningsfasen har haft et instruktørskift, så er også flere højprofilerede skuespillere kommet og gået. Den seneste af disse er Joe Pesci, der nu sagsøger produktionsfirmaet.
Pesci har nemlig måttet tage 13 kg på for at spille rollen som Angelo Ruggiero, Gottis højre hånd, hvilket skuespilleren har haft det fint med – indtil han blev fyret fra rollen og i stedet tilbudt en mindre rolle til en ligeledes mindre løn.
Filmens producer, Mark Fiore, hævder dog, at Pesci selv har forårsaget problemerne, da han har nægtet at samarbejde med den nuværende instruktør. Derudover har Pesci aldrig officielt skrevet under på nogen kontrakt.
“Gotti: In the Shadow of My Father” har John Travolta i hovedrollen som den magtfulde gangster, der blev boss for den famøse Gambino-familie i 80’ernes New York. Gotti døde af kræft i 2002 imens han afsonede en straf på livstid for bl.a. at have begået fem mord.
Udover Travolta er Al Pacino tilknyttet som Aniello Dellacroce, Dominic Cooper som Gotti Jr. og Barry Levinson (“Rain Man”) som filmens instruktør.
Se også: Al Pacino slutter sig til gangsterfilmen “Gotti: Three Generations”.
#1 Batsy 13 år siden
#2 StarWarsFan11384EB 13 år siden
#3 X&O 13 år siden
#4 Kruse 13 år siden
Men den står til gengæld i kilden:
Hvis Pesci rent faktisk ikke har skrevet under på nogen kontrakt, så ser hans sag noget tynd ud. Så bliver det i hvert fald bare ord mod ord.
Jeg synes i øvrigt at det er noget mærkeligt at producerens version af sagen end ikke bliver nævnt i nyheden her på Filmz.
#5 kasperfmn 13 år siden
#6 wimmie 13 år siden
#7 colocho 13 år siden
#8 wimmie 13 år siden
Hehe, nej dog ikke ;)
Er kun blevet droppet én gang - og der havde jeg lige smidt 7 kg....
#9 colocho 13 år siden
#10 Nicki52 13 år siden
Det vil være det bedste for Pesci at indgå forlig. Det får han 100% penge ud af. Han kan indgå forlig når det bliver afgjordt om det skal være en nævningesag eller ej.