Kevin Smith var langt fra tilfreds, da listen over de nominerede til Independent Spirit Awards 2012 blev offentliggjort for nylig.
Smith finansierede selv den ugelange visning af hans seneste film “Red State” i biograferne i juni, således at filmens skuespillere havde mulighed for at blive nomineret til forskellige filmpriser.
Se også: Ucensureret red band-trailer til “Red State”.
Sådan skulle det dog ikke gå, og filmen blev helt forbigået, da de nominerede til Independent Spirit Awards blev afsløret. Den iltre instruktør skriver på sin Twitter-profil: ”Hvordan fanden kunne SpiritAwards IKKE nominere Michael Parks? Eller John Goodman? Eller Melissa Leo? F*ck jeres idiotiske organisation. #FakeIndie.”
I stedet for “Red State” – der har fået en noget blandet modtagelse – finder man blandt de nominerede til Independent Spirit Awards 2012 bl.a. “50/50”, “The Descendants” og Nicolas Winding Refns “Drive”.
Kevin Smith har to gange været nomineret til Independent Spirit Awards – i 1995 for manuskriptet til “Clerks” og i 2000 for manuskriptet til “Dogma”. Han vandt prisen for bedste manuskript i 1997 for “Chasing Amy”, men siden da har han ifølge Independent Spirit Awards – og flere fans – altså ikke helt kunnet leve op til fordums storhed.
#21 Tommy Kristensen 13 år siden
Alt det er Smith gået igennem, for at vriste sig fri fra de store selskaber, der bestemmer for meget, og for at bruge pengene på måder han finder bedre. Uden selskaberne, er man dog af og til stillet noget ringere på PR-delen og marketing/distribution generelt.
Det er sikkert spændende nok. Men funding fungerer vel typisk som et lån, så går da udfra, at pointen er at de skal betales tilbage - såfremt filmen giver overskud. Gør den ikke, så bliver det bare mere besværlig at funde noget næste gang. Nu har han så fået kniven af dem der kunne gøre det væsentligt nemmere at sælge flere billetter.
Det er muligt, at Smiths trolleri på twitter sælger billetter, men vil de folk der følger ham der ikke alligevel have set filmen, og ville en Spirit Award eller to ikke sælge flere?
Jeg synes det virker desperat
#22 Kruse 13 år siden
Hvilket den jo allerede gør, som jeg skrev i #15. Filmen har allerede tjent de penge hjem som investorerne finansierede filmen med. Så på det punkt behøver han ikke bekymre sig. Dem der har brugt penge på at købe DVD/BD-rettighederne kan vel ikke bruge de priser til det store, udover at det måske sælger en anelse flere med "priserne" på coveret.(hvilket jeg ikke aner om det ville) De andre som har investeret penge i filmen uden at få pengene tilbage endnu er de forskellige rettighedsindehavere udenfor USA, men ærligt talt så tvivler jeg på hvor meget en pris som Spirit Awards ville kunne påvirke det.
#23 Tommy Kristensen 13 år siden
#24 Kruse 13 år siden
#25 Slettet Bruger [4273489491] 13 år siden
Har du selv læst denne information på Twitter eller i denne nyhed? :)
#26 Tommy Kristensen 13 år siden
#25: Jeg er ikke med?
#27 Slettet Bruger [4273489491] 13 år siden
Well, hans trolleri på Twitter har skabt opmærksomhed nok til at bl.a. Filmz har en artikel om det, så rammer det jo flere mennesker end blot hans followers på Twitter... så hvis planen var at skabe mere opmærksomhed om filmen, så er det jo lykkedes.
#28 Kruse 13 år siden
Ja, rettighederne til selve filmen(og biograf distribuering i USA). Og det var ikke en "i sidste sekund" beslutning, men noget han havde overvejet i længere tid. Og jeg vil ikke kalde det en hjerneblødning, da der har været en fornuftig tanke bag det, og det i følge Smith selv allerede har været en succes. Og DVD/BD-rettighederne + rettighederne på de forkellige markeder i verden er solgt videre, da det ville være en alt for stor mundfuld for Smith at håndtere selv.
Kevin Smith taler åbent og ærligt om sine succeser og fiaskoer i sine podcasts, så jeg kan ikke andet end at sætte min lid til at de oplysninger han giver er rigtige.
#29 Tommy Kristensen 13 år siden
Jeg afviser da ikke at det kan sælge billetter. Jeg tror bare ikke på at et iltert twitter-humør indbringer flere penge end diverse filmpriser mv. Penge er da ikke alt, men hvis han ikke havde fået en hjerneblødning på Sundance eller har så travlt med at distancerer sig fra alt og alle - så ville han da med garanti kunne tjene flere penge.
...og alt omtale er ikke god omtale. Flere kilder tæt på Smith udtaler selv, at det efter diverse udbrud er blevet noget svære at lukke aftaler.
#30 Slettet Bruger [4273489491] 13 år siden
Alrighty then.