Der har længe floreret rygter om rollebesætningen på Quentin Tarantino’s kommende western ”The Hateful Eight”. Og nu lader det til at filmen endelig har fundet sin kvindelige hovedrolleindehaver.
Se også: Rygte: Viggo Mortensen skal spille med i “The Hateful Eight”.
Den amerikanske skuespillerinde Jennifer Jason Leigh skal nemlig spille rollen som Daisy Domergue, der er eftersøgt for mord og afventer hængning. Rollen var eftersigende eftertragtet af flere kvinder i Hollywood, blandt andet Michelle Williams, Hilary Swank, Robin Wright og Demi Moore.
Foruden Jennifer Jason Leigh, forventes flere velkendte Tarantino-skuespillere at medvirke i filmen, blandt andet Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Tim Roth, Michael Madsen, Walton Goggins og Denis Menochet, mens Bruce Dern eftersigende skal medvirke som General Smithers.