Selvom Megan Fox allerede har foretaget pre-produktionsoptagelser til “Transformers 3” (se billeder her), har Paramount Pictures og Michael Bay angiveligt besluttet alligevel ikke at lade hende vende tilbage som Mikaela i den tredje film om de stridende kæmperobotter.

Beslutningen kommer efter, at filmselskabet og Bay ønsker at tage historien i den nye film i en anden retning og derfor planlægger at caste en anden skuespillerinde i rollen som Sam Witwickys (Shia LaBeouf) nye flamme.

Ifølge TheWrap skulle “Prince of Persia: The Sands of Time”-stjernen Gemma Arterton være hovedkandiaten til at erstatte Fox, og hun skulle angiveligt have været i forhandlinger med Bay om den hemmelige rolle.

Blandt andre mulige kandidater på listen finder man modellerne Bar Rafaeli, Miranda Kerr og Brooklyn Decker.

Fox’ afgang fra franchisen er ifølge Variety ikke relateret til Fox’ tidligere uheldige udtalelser i interviews omkring filmserien og instruktøren, hvor hun bl.a. i september sammenlignede Michael Bay med Adolf Hitler.

Det forlyder endvidere fra Fox’ talspersoner, at det var skuespillerindens egen beslutning at forlade franchisen – hvilket dog skydes ned som vrøvl af flere kilder tæt på optagelserne.

Hvad mener du om, at Megan Fox er smidt ud af “Transformers 3”? Godt eller skidt? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (57)
Gravatar

#21 El vez 14 år siden

Mac (18) skrev:
#14

Så. Kan vi lige få kammertonen tak.


Jeg er ked af hvis jeg har stødt dig, det var absolut ikke meningen. Medieludere af den værste skuffe derimod må kunne tage lidt gas.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#22 Drixen 14 år siden

Nu vil jeg både være pisse irriterende, og samtid gerne have en forklaring; Hvorfor hader I alle Transformers??

Filmen har måske ikke den bedste historie, og jovist, jeg har ALDRIG set de gamle tegnefilm, men filmene er sku da hvad man forventer af Transformers; Eksplosioner, masser af action, og okay skuespil, hvad mere vil I forvente??!!!

Filmene, er ikke nogle milepæle indenfor film, men de levere da trods alt det, vi allesammen giver penge for, og kommer ind og se; Action, blandet med eksplosioner og masser af fede effekter!

Men hvem kan fortælle mig, HVAD det er I hellere vil se, når vi snakker Transformers??
Gravatar

#23 Nicki52 14 år siden

En historie der går lidt langsommere og færrer Transformers.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#24 filmz-Bruce 14 år siden

#22 Fordi det er en decideret lortefilm. "Vi", giver ikke allesammen penge for at se action, eksplosioner og "fede effekter". "Action, eksplosioner og "fede effekter" er som alt andet med film, afhængig af konteksten lortet leveres i. Uden en god historie og ordentlig skuespil så er alt ved siden af, tomme kalorier og ubrugeligt ... OGSÅ "fede effekter". Som når man har spist 3 Quarter Pounders og man bare ved, at den bøvs der kommer er så utilfredsstillende og man fortryder, at man ikke valgte noget andet.

Hvad jeg hellere vil se, når vi snakker Transformers? Ved det ikke. Jeg har ikke fantasi nok til at forestille mig hele tegneserie universet og store metalrobotter som disse, fungere i en ikke animationsfilm. I mine øjne er højhuse store robotter ved navn Megatron og Decepticons et åndssvagt koncept.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#25 El vez 14 år siden

Drixen (22) skrev:
Filmene, er ikke nogle milepæle indenfor film, men de levere da trods alt det, vi allesammen giver penge for, og kommer ind og se; Action, blandet med eksplosioner og masser af fede effekter!

Men hvem kan fortælle mig, HVAD det er I hellere vil se, når vi snakker Transformers??


Med det argument kan man jo forsvare selv Indy 4. Men hold da fest hvor den også stinker.

Der var kun én seværdig actionscene i Transformers, scenen med Optimus Prime på motorvejen - dér var dømt flot velkoreograferet action. Resten af filmen er fra et action-synspunkt noget visuelt rod, der kan få selv Greengrass til at ryste på hovedet. Det har ikke så meget med shakycam at gøre, mere mht placering af kameraer og valget af vinkler der ganske enkelt giver det indtryk at man har foretaget disse valg i et forsøg på at dække for et mangel på koreografisk kreativitet.

Se slutsekvensen i District 9 hvis du vil se en (semi-spoiler)
robot-
actionscene der sparker røv.

Indholdet i Transformers føler jeg slet ikke jeg behøver at komme ind på.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#26 filmz-ab 14 år siden

Bruce (24) skrev:
3 Quarter Pounders


de smager nu godt efter en bytur, hvor det som regel hedder McD om søndagen. McD er derfor den bedste medicin, efter druk :-) Lidt ligesom Transformers.

#22

Jeg kan nu godt indimellem nøjes med action og eksplosioner, hvis jeg da er fint underholdt. Jeg søger ikke altid store mængder af indhold og stort skuespil, slet ikke i denne type film. Men transformers 2 gav mig ganske enkelt en hovedpine. Den første gik liiige an.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#27 Maltbrew 14 år siden

Jeg er rigtig glad for hun er blevet smidt ud, så slipper man for at se hendes ultra klamme tommelfingre!

http://www.hollywoodcelebgossips.com/wp-content/up...

det er jo til at kaste op over!!
Gravatar

#28 Riqon 14 år siden

Drixen (22) skrev:
Men hvem kan fortælle mig, HVAD det er I hellere vil se, når vi snakker Transformers??


Hvad får dig dog til at tro, vi overhovedet vil se Transformers? Det er ikke vores opgave at forsøge at sælge det produkt, så spørgsmålet er lidt formålsløst. Det var jo netop Michael Bays opgave at vise os, Transformers havde et fornuftigt eksistensgrundlag. Han dumpede prøven.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#29 filmz-Bruce 14 år siden

a@babo (26) skrev:
Jeg søger ikke altid store mængder af indhold og stort skuespil, slet ikke i denne type film.


Ingen har snakket om store mængder, for nu er det jo ikke sådan, at man kræver Hamlet skal være tilstede under overfladen i en robot film. Jeg mener personligt blot et niveau, som ikke decideret betyder, at man er nødt til at have tømmermænd og være i en tilstand, hvor man skal kaste op, men ikke orker at rejse sig. Jeg har ikke selv prøvet Transformers i den tilstand, så skal ikke kunne sige, om det virker som medicin.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#30 Moog 14 år siden

Go Miranda Kerrrrrrrrrr!

Skriv ny kommentar: