Den magiske legetøjsbutik
Udgivet 19. jun 2008 | Af: filmz-maelström | Set i biografen
“Den magiske legetøjsbutik” har en formidabel skuespillerbesætning. Dustin Hoffman spiller den naive, livsglade, legesyge og energisprudlende excentriker Mester Magorium, der med sine flere hundrede år på bagen vist nok i sin tid skulle have hjulpet H. C. Andersen på vej med hans Ælling-historie. Med masser af sjæl og glæde til karakteren er Mester Magorium legeonklen, alle ønsker. Hoffman viser god form og er mindst ligeså eventyrlig, som han var i Steven Spielbergs “Hook”. Natalie Portman spiller også hæderligt som den pæne unge pige, der er ved at blive voksen. Specielt godt castet er også Jason Bateman, der spiller bogfører, og Zach Mills som Erik – den specielle, men også ensomme dreng. Mills er hverken for nuttet, klog, irriterende, smuk, eller uskyldig… han er blot en lidt usædvanlig knægt uden venner. Kemien mellem Erik og Henning Vester er velbalanceret og sød – uden at være kvalmende. Naturlige barneskuespillere, man kan holde ud i længden, hører til sjældenhederne i Hollywood, men her skal Zach Mills nok have en karriere foran sig.
Alligevel er det som om, at Helms film, ligesom butikken, også er magisk levende og godt ved, hvad den er og ikke er – hvad den kan og ikke kan. Sådan undgår den at fremstå som prætentiøs og svulstig og slutter i al sin enkelthed efter 90 minutter på elegant og uhøjtidelig vis. Det kan diskuteres, om “Den magiske legetøjsbutik” ikke skulle have haft chancen for at blive vist på originalsprog i Danmark, så de voksne kan nyde skuespillernes originale stemmer, men synkroniseringen er dog fornuftig og ikke videre forstyrrende.
“Den magiske legetøjsbutik” har oplagte temaer i Erik og Molly som venskab og “det at blive voksen”, men overraskende tager den også fat på, hvordan man skal tackle at tage afsked med mennesker, der ikke kommer tilbage igen. Mester Magoriums afsked giver et følsomt strøg og berører noget i en børnefilm, som de fleste voksne ikke engang er afklarede med. Børn bliver taget alvorligt – på en ikke alvorlig måde. Det største scoop i “Den magiske legetøjsbutik” er Zach Helms måde at tale til det unge publikum på. Filmen er fyldt med små, sjove anekdoter, finurlige sketches og et fantastisk, umuligt univers, der kun kan blive muligt i hovedet på det rette publikum med fantasien i orden. Dermed er det ikke sikkert, filmen er for alle, men for dem, der tør slippe det indre barn ud, er det et forbistret charmerende bekendtskab.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet