De fleste såkaldte “autentiske” film har det med at gradbøje sandheden, og det samme er gældende for dette års Oscar-nominerede film. The Hollywood Reporter har set på en række tilfælde, hvor sandheden sættes til side.

Kongens store tale”: Dette sympatiske portræt af George 6. af Storbritannien og hans talevanskeligheder mangler ifølge kritikere at vise de mindre flatterende sider af kongefamilien i perioden – navnlig støtten til Nazi-Tyskland (inden 2. Verdenskrig).

The Social Network”: I filmen portrætteres Mark Zuckerberg som en asocial, nørdet enspænder, men i virkeligheden havde Zuckerberg en kæreste i sin tid på Harvard, som han stadig kommer sammen med. I filmen er kæresten udeladt.

127 Hours”: James Francos spring ned i en undergrunds-pool er opdigtet – ifølge Aron Ralston, som portrætteres i filmen, ville et sådant stunt være for farligt.

The Fighter”: Der er tradition for, at mor eller far pludselig dukker op til sønnen/datterens store aften, hvad end der så er tale om en poesioplæsning eller boksekamp. Det sidste sker da også i “The Fighter”, hvor Alice Ward – bokseren “Irish” Micky Wards mor (spillet af Melissa Leo) – dukker op til sin søns store kamp. Det skete ikke i virkeligheden.

Blandt andre gradbøjninger af sandheden i film finder man bl.a.:

Braveheart”: William Wallaces kærlighedsinteresse, Prinsesse Isabella, blev født i 1295 – og var dermed ca. otte år, da Wallace døde.

Gladiator”: Kejser Commodus slog ikke sin far, Marcus Aurelius, ihjel. Faren døde af skoldkopper.

Elizabeth: The Golden Age”: I filmen holder Queen Elizabeth I sig særdeles godt. Cate Blanchett var 36, da hun spillede rollen. I virkeligheden var dronningen i 55 år i 1588.

Se også: Derfor vinder “Kongens store tale” Oscar for bedste film.



Vis kommentarer (94)
Gravatar

#41 BN 13 år siden

esbenp (36) skrev:
Tror det er en bagatel i hans hverdag ;) har lige læst han chillede med Obama, Jobs & Schmidt her den anden dag. Tror sgu egentlig bare han syntes det er ret cool, en film om ham der programmerer ligefrem vinder oscars :P


Filmen er ikke mere bagatel end for ham at han selv har været ude og lægge afstand til den (ihvertfald som autentisk beretning betragtet), idet han har understreget, at den ikke har meget med virkeligheden at gøre.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#42 Babo Rises 13 år siden

#40


Thomas E. Nielsen (40) skrev:
Man kan sgu da godt lave en spændende, interessant og vedkommende film, som holder sig tættere på fakta, uden at det ender som feel-good, opløftende eller andre af dine påstande af den grund


Jeg snakker om Facebook, ikke andre film. Og jeg tror faktisk ikke på den havde fungeret ligeså godt anderledes, men jeg ved det ikke.

Thomas E. Nielsen (40) skrev:
Havde det været en avis-artikel eller lignende, havde det været et stort problem.


Men det er heller ikke det vi snakker om.
Gravatar

#43 Jb-film 13 år siden

Bruce (23) skrev:
Ingen tvivl om at alle biografier tager sig deres friheder. Nogle over nulevende, andre afdøde personer. Ofte tager biografierne udganspunkt i et subjektivt partsindlæg. Det har jeg ingen problemer med. Men jeg bryder mig personligt ikke om, at man decideret tager sig friheder, som ikke på nogen måde tager udgangspunkt i reelle udsagn eller hændelser om personen, men blot er opdigtede til lejligheden.

Det er jo i værste fald injurier om en persons karakter og hvis 500 mill. ser filmen, så er det da et ret stort problem, hvis man gerne vil fremstå på anden måde overfor offentligheden.


Godt indlæg.
- Det er jo netop problemet, når filmselskabet sammen med instruktøren, vælger at fordreje sandheden eller ændre markant på passager, at det mister idéen med at lave film med rod i virkelige begivenheder og personlige livshistorier.

- Der har været film, hvor personer er blevet samlet sammen til få, i forhold til de oprindelige. Og i få tilfælde er de sluppet rimeligt fra det.
Men som hovedregel, så skal historiske fatcs fastholdes - ellers kan filmselskaberne ligeså godt lave reelle fiktionsfilm - og glemme alt om historien!

I den nærmeste fremtid er der i Danmark filmen om Dirch Passer, som enten kan blive reel fakta - eller mere fiktion.
Gravatar

#44 Hr. Nielsen 13 år siden

Babo Rises (42) skrev:
Jeg snakker om Facebook, ikke andre film
Jeg snakker så om film og ikke om Facebook;)



Babo Rises (42) skrev:
Men det er heller ikke det vi snakker om.
Det var vist en perspektivering af en art jeg forsøgte at komme med, så den var relevant nok Babo, også selv om du ikke forstod den.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#45 MOVIE1000 13 år siden

Undskyld mig, men det er sgu latterligt denne nyhed, åh nej nu har man fundet nogle fejl i oscar filmene, ja men så må vi vil hellere nominere dem som ikke har nogen fejl held og lykke med det oscar komiteen.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#46 mr gaijin 13 år siden

Thomas E. Nielsen (44) skrev:
Jeg snakker så om film og ikke om Facebook;)

Babo Rises (42) skrev:
Men det er heller ikke det vi snakker om.
Det var vist en perspektivering af en art jeg forsøgte at komme med, så den var relevant nok Babo, også selv om du ikke forstod den.


Det er godt nok en hardcore bromance I to har gang i. Det ene øjeblik flirter I. Det andet øjeblik taler I forbi hinanden som et gammelt ægtepar :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#47 Kruse 13 år siden

BN (41) skrev:
Filmen er ikke mere bagatel end for ham at han selv har været ude og lægge afstand til den (ihvertfald som autentisk beretning betragtet), idet han har understreget, at den ikke har meget med virkeligheden at gøre.


Men stadig en bagatel nok til at han havde en optræden i Saturday Night Live da Jesse Eisenberg var gæstevært for at tage lidt pis på sig selv :)

Og jeg hører til dem der ikke kan se det store problem i det. Jeg ser det ikke som sådan at Fincher og Sorkin ville lave en film om Mark Zuckerberg, men snare at de ville lave en film om ambition og hvilke ofrer man kan blive nødt til at tage undervejs for at realisere sine ambitioner. Og desuden hvad ville hans kæreste kunne bruges til i historien? Hun ville bare være fyld og i vejen for den historie som de prøvede at fortælle. De har aldrig påstået at det er en fuldstændigt sand historie, men bare at den er bygget på en.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#48 BN 13 år siden

Kruse (47) skrev:
Og jeg hører til dem der ikke kan se det store problem i det.


Det gør jeg heller ikke. Det er jo ikke mig, men en anden person det drejer sig ... for nu at være egoistisk et øjeblik. Men jeg finder det alligevel relevant at spørge, hvor langt filmfolk kan gå af rent dramatiske hensyn? Det er jo ikke alle der læser så meget om film og deres baggrund som du og jeg og andre brugere på filmz.dk, så derfor er det uundgåeligt, at mange af dem der ser 'The Social Network' vil tro, at Zuckerberg virkelig er sådan som han skildres, og at hans kærlighedsliv virkelig er/har været som vist i filmen.

Jeg synes, de måske burde have en tekst før eller efter filmen, der sagde noget i retning, af at visse ting er ændret i forhold til de virkelige personer og begivenheder. ... Selvom ingen nok kan gøre dette ligeså elegant som man så det i 'Man on the Moon' (om den virkelige komiker Andy Kaufman). ;-)

Kruse (47) skrev:
Og desuden hvad ville hans kæreste kunne bruges til i historien? Hun ville bare være fyld og i vejen for den historie som de prøvede at fortælle.


Hehe, det er nu et komisk paradoks, at virkeligheden således står i vejen for en god historie. "Åh nej, et stabilt, mangeårigt forhold til en pige! Det er jo lige til at ødelægge en film med!" ;-D
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#49 Kruse 13 år siden

BN (48) skrev:
Jeg synes, de måske burde have en tekst før eller efter filmen, der sagde noget i retning, af at visse ting er ændret i forhold til de virkelige personer og begivenheder.


Det er også nogen der tror at "Blair Witch Project" og "Paranormal Activity" er en ægte, men skal vi virkelig skære det ud i pap, fordi at nogen ikke forstår at film ikke er ægte? Filmen har jo trods alt heller ikke engang en tekst der skriver noget om at den skulle være baseret på en virkelig historie. Og jeg mindes heller ikke at have set noget i markedsføringen af filmen som påstod at den er en film der portræterer virkeligheden.

BN (48) skrev:
Hehe, det er nu et komisk paradoks, at virkeligheden således står i vejen for en god historie. "Åh nej, et stabilt, mangeårigt forhold til en pige! Det er jo lige til at ødelægge en film med!" ;-D


Ja, det er skam lidt specielt, men det ville jo give en ændring til filmen i forhold til det den prøver at fortælle.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#50 BN 13 år siden

Kruse (49) skrev:
Filmen har jo trods alt heller ikke engang en tekst der skriver noget om at den skulle være baseret på en virkelig historie. Og jeg mindes heller ikke at have set noget i markedsføringen af filmen som påstod at den er en film der portræterer virkeligheden.


Det med en tekst havde (eksempelvis) 'Schindler's List' - såvidt jeg husker - heller ikke. Men forud for filmen blev der talt meget om filmen, der skulle handle om en virkelig og hidtil mindre kendt person og en række virkelige begivenheder i forbindelse med jødeforfølgelsen. Kald det markedsføring, kald det omtale - resultatet var det samme, nemlig at filmens emne og indhold blev kendt.

På samme måde er det gået med 'The Social Network'. Vi behøver ikke at gå længere end til filmz.dk, hvor en af de første nyheder om filmen oplyste følgende:

"Columbia Pictures er i forhandlinger med David Fincher om at få instruktøren til at stå bag en ny film om Facebook, der har manuskript af Aaron Sorkin ("The West Wing").

Filmen vil omhandle Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg ..."


citeret fra http://filmz.dk/david-fincher-i-forhandlinger-om-f...

Så der blev lagt op til en portrættering af et virkeligt fænomen og en virkelig person.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: