Kathryn Bigelows “The Hurt Locker” blev den store Oscar-vinder med i alt seks priser, heriblandt for bedste film og bedste instruktør.

Det er første gang i Oscar-showets 82-årige historie, at en kvinde vinder prisen for bedste instruktør.

“The Hurt Locker” vandt desuden Oscar for bedste originale manuskript, lydredigering, lydmix og redigering.

Avatar” måtte nøjes med tre priser i de tekniske kategorier Art Direction, cinematografi og visuelle effekter.

Som mange havde forventet, vandt Jeff Bridges for bedste skuespiller for “Crazy Heart” og Sandra Bullock for “The Blind Side”.

Mo’Nique fik prisen som bedste birolleskuespillerinde for “Precious”, mens Christoph Waltz ikke overraskende vandt for “Inglourious Basterds”.

Danmark fik en Oscar for kortfilmen “The New Tenants”, men Anders Østergaards roste dokumentarfilm “Burma VJ” måtte se sig slået af “The Cove”.

En af aftenenes få virkelige overraskelser var prisen for bedste ikke-engelsksprogede film, som ikke – som forventet – gik til Michael Hanekes “Det hvide bånd”, men til den argentinske “Øjnenes hemmelighed”.

En liste over alle vindere kan ses hos oscar.go.com.

Klik her for at se, om du vandt i Filmz’ store Oscar-konkurrence
.



Vis kommentarer (140)
Gravatar

#21 gi-jones 14 år siden

11 rigtige til mig.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#22 rockysds 14 år siden

#10
Til odds 11,0 kunne jeg ikke sige nej, og kombineret med de relativt sikkert skuespilskategorier, samt bedste film-kategorien, hev jeg lige godt odds 37,0 hjem. Skulle måske blot have smidt lidt flere penge på det. Men det er jo nemt at være bagklog. Det skal i hvert fald ikke ødelægge mit humør. :)
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#23 filmz-Sichlau 14 år siden

Nu så jeg desværre ikke åbningen af showet, men ellers virkede det ret tamt. Steve Martin så ud til at styre det hele, selvom det stadigvæk ikke var særlig meget. Bring in Billy Crystal, Robin Williams, Evt. en duo imellem de to, Ben Stiller eller Jim Carrey næste år!
Gravatar

#24 MortenFriis 14 år siden

Yay havde spottet at Secret of their eyes ville vinde, også en sublim film. Tilgengæld faldt jeg helt igennem, i lyd og kostume kategorierne. Desuden var jeg sikker på at QT ville vinde for bedste manuskrift, robbery.
Gravatar

#25 RonnyRinkRonson 14 år siden

Det da for langt ude Avatar ikke vinder for bedste film. Jeg vidste det :(
Gravatar

#26 Lord Beef Jerky 14 år siden

Min personlige liste over pladserne for bedste film nomineringerne (blot fordi jeg ikke kan finde et mere passende sted til dem):

1. A Serious Man (5/6)
2. Inglorious Basterds (5/6)
3. Up (5/6)
4. An Education (5/6)
5. District 9 (5/6)
6. Up In The Air (4/6)
7. Avatar (4/6)
8. The Blind Side (3/6)
9. The Hurt Locker (3/6)
10. Precious (2/6)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#27 filmz-Bruce 14 år siden

1. The Hurt Locker (5/6)
2. Up (5/6)
3. District 9 (4/6)
4. Up In The Air (4/6)
5. Avatar (4/6)
6. A Serious Man (3/6)
7. Inglorious Basterds (2/6)
?. Precious (?/6)
?. The Blind Side (?/6)
?. An Education (?/6)

Ikke så imponerende en liste. Der var en 3-4 andre engelske jeg ville have smidt på. Falmer i sammenligning med de gode udenlandske film i år.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#28 Lord Beef Jerky 14 år siden

#27 Selvom vi er meget uenig i hvilke film der er gode, er vi ret enige i den udtalelse du afslutter med.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#29 filmz-Bruce 14 år siden

#28 Ja det var et rimeligt allround år, men ikke rigtig nogle "toppere".
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#30 tiany 14 år siden

Noget af det bedste ved aftenen var at de mindede John Hughes, man fik helt lyst til at se alle filmene igen - og mange af os er bare vokset op med hans film.

Ben Stiller i nav'i kostume - instant classic

Manglede de ikke Farrah Fawcett i In Memoriam-sektionen ?

I det hele taget et lidt blandet show, der ikke rigtig bød på noget rigtig godt, men alligevel gik over tid.

Men det var i det mindste de rigtige der vandt :)
Valar morghulis

Skriv ny kommentar: