Denne uges biograffilm byder både på horror med Patrick Wilson og Vera Farmiga, en film om manden der trænede Bruce Lee – for ikke at nævne den længe ventede filmatisering af den legendarisk 1976 Formel 1-sæson.
Klik på filmtitlerne for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om filmen:
“Nattens dæmoner”: Baseret på en sand historie fortæller “Nattens dæmoner” den gruopvækkende fortælling om, hvordan de verdenskendte paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren blev tilkaldt for at hjælpe en familie på landet, som blev terroriseret af en mørk tilstedeværelse på deres øde gård.
“The Grandmaster”: En episk actionfilm om den legendariske kung fu-mester Yip Man – manden der bl.a. blev kendt for at træne Bruce Lee. Historien tager sin begyndelse i den tid, som fulgte det kinesiske dynastis fald. Det var en tid præget af kaos, splittelse og krig, men også en tid, som skulle vise sig at blive den kinesiske kampsports æra.
“This Ain’t California”: Vi følger de tre unge drenge Nico, Dirk og Denis og deres spirende interesse for skateboarding i 1980’ernes Østberlin. Efterhånden som drengene vokser op og bliver dygtigere, følger der hurtigt damer, sex og stoffer med i den rullende interesse.
“Håbets land”: Efter et voldsomt atomudslip i den fiktive by Nagashima bliver en zone på 20 km fra katastrofeområdet afspærret af et stort hegn: Radioaktivt på den ene side af hegnet, sikkert på den anden. Komisk måske, men snart bliver de, der modsætter sig evakuering, helt isoleret, og de har kun sig selv og hinanden tilbage.
Ugens biografpremiere: “Rush”: James Hunt – Formel 1-historiens største playboy rammer i dag de danske biografer i Ron Howards filmatisering af den legendariske 1976 Formel 1-sæson med fokus på rivaliseringen mellem britiske James Hunt og østrigske Niki Lauda, der spilles henholdsvis af Chris Hemsworth og Daniel Brühl.