Oscar-akademiet har udvalgt 15 film, der er med i opløbet om Oscaren for bedste visuelle effekter. I januar vil listen blive barberet ned til syv film og senere til de tre endelige film, der nomineres og skal dyste om den gyldne statuette ved prisuddelingen 7. marts.
De 15 film, hvoraf tre endnu ikke har haft dansk biografpremiere, er:
“Engle & dæmoner”
“Avatar”
“Coraline”
“A Christmas Carol”
“District 9”
“G-Force”
“G.I. Joe – The Rise of Cobra”
“Harry Potter og halvblodsprinsen”
“Sherlock Holmes”
“Star Trek”
“Terminator Salvation”
“Transformers: De faldnes hævn”
“2012”
“Watchmen”
“Where the Wild Things Are”
Hvilken film, tror du, løber med Oscaren for bedste visuelle effekter? Klik på “kommentarer” herunder for at deltage i diskussionen.
#11 simpel 15 år siden
#12 wimmie 15 år siden
Kunne godt tænke mig at se en film som Where the Wild things are blive nomineret - men kunne godt forestille mig at Avatar eller District 9 løb med prisen (har dog ikke set nogle af de 3)
#13 Riqon 15 år siden
#14 The Insider 15 år siden
#15 filmz-Bruce 15 år siden
#16 Notional 15 år siden
#17 filmz-Bruce 15 år siden
#18 Notional 15 år siden
#19 filmz-Bruce 15 år siden
#20 filmz-Fairytale 15 år siden
Lidt på samme måde tænkte jeg faktisk om 2012. Roland Emmerich har et par katastrofefilm på bagen og må derfor efterhånden have opskriften på flotte special effects. Traileren til 2012 så da også meget lovende ud, men hold da op, hvor blev jeg skuffet. Ikke nok med at det var en dårlig film. Den havde absolut intet nyt til katastrofegenren, det var blot den ene gentagelse efter den anden.. men fint nok, det kan jeg godt tilgive. Originalitet er nok heller ikke ligefrem det som Emmerich er kendt for. Men jeg kunne ikke tilgive at effekterne hverken virkede realistiske eller overbevisende. Derfor vil jeg hurtigt strege den af listen, for der skal åbenbart mere end en Emmerich og et stort budget til at gøre en film flot at se på. 2012 virkede bare klodset.
Effekterne i Engle og Dæmoner var da helt fine. Nu er det længe siden jeg så den, men det var vist hverken noget jeg brokkede mig over eller roste til skyerne.
A Christmas Carol fik jeg desværre ikke set i 3D, men den så meget flot ud i 2D. Jeg foretrækker dog stadig Polar-Ekspressen som efter min mening er en af de flotteste film nogensinde inden for den genre.
G.I. Joe så bare dum og klodset ud. Jeg bliver meget overrasket, hvis den får en nominering.
District 9, Harry Potter, Terminator Salvation og Star Trek var også på højt niveau. Måske ikke noget som var meget ud over det sædvanlige, men det var helt fint og lidt til. Jeg vil dog ikke mene at det er oscarværdigt.
Nu har jeg hverken set Avatar, G-Force, Sherlock Holmes eller Where the Wild Things Are. Avatar ser virkelig flot ud i klip og trailers. G-Force skulle være en meget dårlig film, men har læst at effekterne skulle være rigtig gode. Dog har jeg svært ved at tro at det er oscarmateriale. Ud fra trailers synes jeg egentlig ikke at Sherlock Holmes ser særlig flot ud. Where the Wild Things Are glæder jeg mig utroligt meget til at se, men det er nu ikke så meget pga. effekterne. Det er en utrolig god børnebog som jeg er vokset op med og så er det selveste Spike Jonze som instruere. Jeg tror nu ikke at den bliver nomineret.
De tre film som jeg mener bør dyste om oscaren for bedste special effects er Avatar, Coraline og Transforms II.
Jeg tør godt sige Avatar selvom jeg ikke har set den, for det ser sgu hamrende godt ud.
Coraline er der nok ikke mange som har skænket en tanke, men jeg tror bestemt det er en god mulighed til i hvert fald en oscarnominering. Den er vanvittig flot! Sikke et arbejde Henry Selick må have brugt på den film, det er virkelig ikke noget man ser hver dag.
Transformers II får nok aldrig en pris for bedste film, det er en meget roddet affære. Men klipningen, lydarbejdet og især special effekterne fejler bestemt ikke noget. Selvom filmen ikke er noget at råbe hurra for, så nød jeg nu alligevel at overvære de flotte effekter.
Lige umiddelbart er der vist ikke nogle film som mangler. Men som #9 også siger, så forstår jeg ikke hvorfor de overhoved kan overveje G.I. Joe. Hvem havde den idé? Selv Julefrokosten ser bedre ud!