Det virker kun passende, at den 59. Berlin filmfestival forrige torsdag åbnede med en film om korruption blandt lederne af verdens største banker. Finanskrisen har for alvor fået tag i den vestlige verden, og derfor var det også lidt af et scoop for festivalleder Dieter Kosslick at kunne skyde Berlinalen anno 2009 i gang med tyske Tom Tykwers “The International”, der indeholder en for tiden så relevant historie.

En anden interessant ting ved “The International” var, at filmens jævne kvalitet faktisk endte med at blive indikativ for kvaliteten af konkurrencefilmene generelt – for de var igen et meget blandet bekendtskab. Man savnede flere helstøbte og gennemført gode film, der formåede at hæve sig markant over konkurrenterne og skabe en rigtig positiv buzz, hvorfor den kedelige tendens fra konkurrencen i 2008 altså fortsatte. I flere tilfælde var filmene så tvivlsomme, at man slet ikke kunne få øje på, hvorfor de var blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen om Guldbjørnen.

Ser man bort fra, at flere af konkurrencefilmene enten havde en tilknytning til Berlin i kraft af deres historier eller også var tyske co-produktioner, var filmene som sådan ikke forbundet af et overordnet tema. Det var endnu engang film, som ikke var bange for at tage meget alvorlige emner op, og de 26 konkurrencefilm kom fra så forskellige lande som Danmark, Kina, Iran, Grækenland og Peru. Af store navne i konkurrencen deltog Stephen Frears med sin periodefilm “Cheri”, der har Michelle Pfeiffer og Kathy Bates i hovedrollerne; Sally Potter deltog med den avantgardistiske “Rage”, der er en kritik af modeindustrien; mens veteranen Andrzej Wajda igen i år var på banen – denne gang med filmen “Tatarak” om en kvinde, der ikke kan komme over sin mands død. Svenske Lukas Moodyson deltog i hovedkonkurrencen med sin seneste film “Mammut”, der fik en i særklasse dårlig modtagelse af kritikerne inklusive buh-råb efter visningen.

Danmark deltog i hovedkonkurrencen med Anette K. Olesens “Lille soldat”, der var den første film, som blev vist i konkurrencen i år, og som desværre også fik en meget blandet modtagelse af kritikerne. Særligt blev Trine Dyrholms meget tilbageholdende spil kritiseret, og man savnede nogle flere følelser. Filmen vandt dog festivalens økumeniske pris. Generelt var Danmark stærkt repræsenteret ved dette års Berlinale, og foruden “Lille soldat” blev Lone Scherfigs seneste film “An Education” også vist ved en gallapremiere, mens Lotte Svendsens børnefilm “Max pinlig” blev vist i segmentet Generation Kplus. Derudover medvirkede Ulrich Thomsen i “The International”, hvor han spiller en kynisk bankmand, mens Jakob Cedergren havde en rolle i “Rage”, og Jesper Christensen deltog i “Storm” af Hans-Christian Schmid (“Requiem”).

Af de film, der blev vist uden for konkurrencen og ved markedsvisninger, var Stephen Daldrys “The Reader” blandt de højst profilerede med en netop Oscarnomineret Kate Winslet i hovedrollen. Filmen er en blandet fornøjelse med gode skuepilpræstationer af både Winslet og Ralph Fiennes på den ene side og en historie, som virker alt for lang i spyttet, på den anden. Derudover blev der også vist “Pink Panther 2”, hvor Steve Martin fortsætter sine platheder som den umuligt klodsede Inspector Clouseau.

På markedet blev der bl.a. vist det nye science fiction-drama “Moon” med Sam Rockwell i hovedrollen som astronauten Sam Bell, der arbejder alene på månen for at udvinde brændsel for et stort privat energiselskab. Filmen er både spændende og flot lavet og hører til blandt de bedste og mest intelligente science fiction-film i nyere tid. Det var også muligt at se den på alle måder vellykkede storfilm “Max Manus” om Norges største frihedskæmper under 2. Verdenskrig. Filmen kan ses i danske biografer 7. august.

Dette års juryformand var skuespilerinden og Oscarvinderen Tilda Swinton, der stod for at offentliggøre vinderfilmene. Guldbjørnen gik til den peruvianske film “La Teta asustada” (“Sorgens mælk)” instrueret af Claudia Llosa, mens andenpladsen, Sølvbjørnen, blev delt mellem filmene “Gigante” af Adrián Biniez og den tyske “Alle Anderen” af Maren Ade. Krystalbjørnen for bedste børnefilm blev uddelt til “C’est pas moi, je le jure!” af Philippe Falardeau. “Max pinlig” fik desuden en Special Mention. Prisen for bedste mandlige hovedrolle gik til Sotigui Kouyate for hans præstation i “London River”, mens tyske Birgit Minichmayr blev kåret som årets bedste kvindelige hovedrolleinderhaver for “Alle Anderen”. Iranske Asghar Farhadi modtog prisen som bedste instruktør for filmen “About Elly”.

Det kan godt være, at den 59. Berlinale blev skudt i gang med en film om finanskrise og korruption, men det har på ingen måde været en filmfestival præget af nedskæringer eller begrænsninger. Igen har der været mange af Hollywoods absolut mest celebre personligheder på besøg i den tyske hovedstad, mens festivalen også har solgt væsentlig flere billetter end sidste år og tilmed er blevet udvidet med endnu en biograf. Rammerne har med andre ord været lige så grandiose og glamourøse som altid, og hvis bare kvaliteten af konkurrencefilmene havde været lige så strålende som stjernerne på den røde løber, ville ingen have talt om den fiktionskrise, som tilsyneladende udgør en større trussel mod Berlinalen end den globale økonomiske afmatning.