Danske Filmkritikere har i dag nomineret de bedste filmpræstationer fra 2015 til årets Bodil. Prisen uddeles af de etablerede danske filmmedier – heriblandt Filmz – og de er i år særligt glade for fodbold, krig og “Star Wars”.

Se også: Anmeldelsen af “Sommeren ’92″

Det er nemlig filmen om den danske fodboldtriumf i 1992, “Sommeren ’92”, samt “Krigen”, der dominerer årets nomineringsfelt. Begge er de nomineret til årets danske film sammen med “Bridgend”, “Idealisten” og “Under Sandet”.

Blandt de udenlandske film ledes feltet an af to fanfavoritter. Således er “Star Wars: The Force Awakens” nomineret for bedste amerikanske film, imens australske “Mad Max: Fury Road” har muligheden for at vinde Bodilprisen for årets bedste ikke-amerikanske film.

Her er de nominerede til Bodilprisen:

Bedste film
Bridgend
Idealisten
Krigen
Sommeren ’92
Under sandet

Bedste kvindelige hovedrolle
Bodil Jørgensen, Mennesker bliver spist
Ghita Nørby, Nøgle hus spejl
Hannah Murray, Bridgend
Mille Lehfeldt, En lang historie kort
Tuva Novotny, Krigen

Bedste mandlige hovedrolle
Joachim Fjelstrup, Steppeulven
Peter Plaugborg, Idealisten
Pilou Asbæk, Krigen
Roland Møller, Under sandet
Ulrich Thomsen, Sommeren ’92

Bedste kvindelige birolle
Dya Josefine Hauch, Lang historie kort
Lene Maria Christensen, Sommeren ’92
Ruth Bregnholm, Skyggen af en helt
Trine Dyrholm, Lang historie kort
Trine Pallesen, Nøgle hus spejl

Bedste mandlige birolle
Dulfi Al-Jabouri, Krigen
Esben Smed, Sommeren ’92
Henning Jensen, Sommeren ’92
Louis Hofmann, Under sandet
Søren Malling, Idealisten

Bedste dokumentar
Et hjem i verden
Fassbinder – at elske uden at kræve
Misfits
Naturens uorden
The Man Who Saved the World

Bedste ikke-amerikanske film
Amy
Leviathan
Mad Max: Fury Road
Marshland
Mommy

Bedste amerikanske film
Birdman
Inderst inde
Sicario
Star Wars: Episode VII – The Force Awakens
Whiplash

Bodil uddeles i Bremen Teater d. 5. marts, men kan også følges i udvalgte biografer landet over samt via livestream med C More.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: