Når “Mulan” ikke ville gå i krig for biograferne, så må Trine Dyrholm jo gøre det i stedet.

Og det gør hun godt som kvinde, der forklædt som mand går i 1. verdenskrig på tysk side som en del af det sønderjyske mindretal, der dengang for over 100 år siden ikke tilhørte Danmark.

Men selv om Erna også forklæder sig som soldat af det modsatte køn, så er hun ingen Mulan. Ingen krigshelt – men hun er en helt.

Hun går nemlig i krig for sønnen, en enfoldig fyr, der ved, at han er dum og derfor klog, som han siger, når han ellers kan huske hele remsen. Så klog er han heller ikke.

Derfor går Erna i krig for at passe på sønnen som en ægte “Find Nemo”-forælder. Der må jo ikke ske ham noget.

Men det er svært, når 1. verdenskrig raser i skyttegravene, som Sam Mendes så imponerende viste det med “1917“.

Her er året 1918. Skyttegravene er lige så skræmmende, men fortællingen mindre, mere dansk – eller sønderjysk, om man vil.

For det er Erling Jepsen, der leverer romanforlæg til Henrik Ruben Genz’ filmatisering, ligesom det var tilfældet med “Frygtelig lykkelig“.

De er et stærkt makkerpar, der igen fanger, at Sønderjylland formentlig er det mest danske sted på Jorden – selv om det har været lånt ud til Tyskland.

Soldaterne har Dannebrog i lommen og taler dansk, mens Ulrich Thomsens officer taler tysk – magtens sprog.

Sådan handler “Erna i krig” om modsætninger. Dansk og tysk. Og kvinde og mand – nationalitet og køn. Begge betyder noget.

For når Trine Dyrholm som Erna påstår, at hun hedder Julius, så ophører køn ikke med at eksistere – det forstærkes.

Således kappes Ulrich Thomsen og Anders W. Berthelsen om delingens eneste kvinde, der aldrig før er blevet rørt, hvilket resulterer i en rørende, intim scene mellem mand og kvinde.

Og da Erna konfronteres med mystisk blod på hånden, da svarer hun: ‘Kvinder bløder‘.

Det er nærmest som at høre Harry Potter-forfatter J. K. Rowling, der netop kom for skade at påstå, at rigtige kvinder bløder – det gør trans-kvinder ikke. Et biologisk faktum.

Det er også et faktum, at “1917” havde et større budget, end “Erna i krig” har det. Det kan ses.

Erna bliver nede i skyttegraven, mens den britiske Oscar-kæmpe trådte op og fremviste krigens fulde gru.

Sådan er “Erna i krig” en film, der ved, at den er lille, og derfor ender den stor og småklog.

Så når Mulan ikke vil gå i krig for biograferne, er det godt, at vi har Erna.