Genial gadekunstner tager røven på publikum

Han har lavet graffiti på muren ved Vestbredden, smuglet en dukke udklædt som en Guantanamo-fange ind i Disneyland og forfalsket en million pund med prinsesse Dianas ansigt på pengesedlen. Den engelske gadekunstner Banksy er anarkistisk, politisk ukorrekt og vanvittig populær. Alligevel er hans identitet forblevet et mysterium, og det selvom han har solgt kunst for flere millioner til kendisser som Christina Aguilera og Brad Pitt. Hans seneste værk er dokumentarfilmen “Exit Through the Giftshop”, og håber man på at blive klogere på, hvem Banksy i virkeligheden er, bliver man slemt skuffet. Men det er heller ikke meningen med filmen, der er lige så morsom, fascinerende og fandenivoldsk som Banksys gadekunst.

Er kunsten blevet en stor joke i vores moderne, markedsstyrede samfund? Kan alle blive kunstnere, hvis deres værker bare får omtale nok? Skal man tro “Exit Through the Giftshop” er svaret et klart ja. Filmen er ikke så meget en dokumentar, som den er en knivskarp satire over kunsten og kunstnerens rolle i en verden, hvor hype og penge er blevet alfa og omega. Filmens hovedperson er den excentriske og småskøre franskmand Thierry Guetta, der har en forkærlighed for at filme gadekunstnere i Los Angeles. Men efter han helt tilfældigt kommer i kontakt med den notorisk sky Banksy, beslutter Thierry sig for selv at prøve kræfter med gadekunsten. Og det er her, filmen tager en genial drejning.

For hvor “Exit Through the Giftshop” i starten handler om de punkede og græsrodsaktivistiske gadekunstnere i Los Angeles og London, der giver fingeren til den etablerede kunstverden ved at bruge byen som lærred, ender filmen med at vende kameraet mod Thierry selv og fokusere på hans forsøg på at slå igennem som gadekunstner. Under navnet Mr. Brainwash opsætter han en udstilling, der er lige så talentløs, som den er håbløst plagierende. Mest katastrofalt er hans variationer af Andy Warhols klassiske Marilyn Monroe-maleri, hvor kunstnere som Michael Jackson og Marilyn Manson bliver malet i det velkendte motiv med dertilhørende rød læbestift, blond hår og blå øjenskygge. ”Jeg har altid sagt, at alle burde lave kunst. Det er jeg ikke så sikker på længere,” er reaktionen fra Banksy, der filmen igennem er indhyllet i mørke.

Den helt store joke i “Exit Through the Giftshop” er, at Thierry får stor succes med sin kunstudstilling og ender med at sælge for over en million dollar af sine værker. Alt sammen på grund af den hype, han har omgivet sig selv og sin udstilling med i ugerne op til åbningen. Som en moderne “Kejserens nye klæder” får han kunstinteresserede til at falde på røven over sine værker, der er lige så originale og inspirerende som en pose Dansukker. Og det er netop filmens pointe – at med nok medieomtale og de helt rigtige forbindelser kan selv en talentløs fyr som Thierry få succes.

Dermed stiller Banksy ikke blot spørgsmålstegn ved kunstens rolle i et moderne, kapitalistisk samfund. Han giver også de kunstinteresserede nogle drag over nakken ved at udstille dem som ignoranter, der rider med på den nyeste bølge uden at reflektere over indholdet. Som da en ung fyr bliver spurgt om, hvad han synes om Thierrys værk “Gothic”: ”Det er meget… gotisk,” svarer han.