3D+ ville være perfekt til at opleve Champions League-finalen i fodbold. Men “Gemini Man” er ikke en fodboldkamp. Derimod er “Gemini Man” en kamp at se.

Det er den, fordi Ang Lee nu genopliver HFR-formatet, der floppede så fantastisk stort med Peter Jacksons “Hobbitten”-trilogi, som blev vist med 48 frames i sekunder i stedet for de normale 24.

Fordoblingen af billeder gjorde, at Bilbo Sækker kom til at optræde i det, der lignede en billig tv-produktion fra Hallmark frem for dyr biografluksus.

Øjets møde med de ekstra frames fjernede den normale filmfornemmelse. I stedet var det som at se en ‘Bag om’-video, hvor man ér på settet uden den der særlige magi, som store biograffilm kan tilbyde.

Det er den samme fornemmelse som moderne fjernsyn tilbyder med såkaldt ‘motion smoothing’, der er skabt til at vise sport. Lionel Messis glidende bevægelser gengives optimalt med ‘motion smoothing’, som også kaldes ‘soap opera effect’.

Derfor har de største navne i Hollywood anført af Christopher Nolan også kæmpet med succes for en ny tv-indstilling kaldet ‘Filmmaker Mode’, der fjerner de kunstige frames, når der skal ses film.

Den funktion havde jeg gerne haft som mulighed, da jeg så “Gemini Man” i 3D+, som den bliver vist i udvalgte biografer. Det er almindelig 3D + high frame rate. Denne gang rekord mange 120 frames i sekundet – i Danmark dog kun 60, og det er mere end rigeligt!

Derfor ser “Gemini Man” også rekordringe ud.

Ang Lees tekniske bedrift ligner optagelser fra optagelserne – aldrig en færdig film.

Derfor er jeg færdig med film, hvis HFR bliver fremtiden. Bare fordi vi kan, betyder det ikke, at vi skal.

Netop den læresætning er temaet i “Gemini Man”, der er en slags sløj Jason Bourne-film, hvor en Treadstone-organisation – her DIA – har skabt superagenter uden at spørge om lov.

Will Smith er ikke Jason Bourne, men åbenbart lige så vild i rollen som Henry Brogan, der nu jages af sine egne, fordi de er onde.

Han får selskab af Mary Elizabeth Winstead og Benedict Wong som henholdsvis handlekraftig babe og sjov asiat, der nu sammen jages af en ung Will Smith.

For Ang Lee stopper ikke sin teknologi-begejstring ved HFR. Der skal også de-aging til. Som det blev brugt på Samuel L. Jackson i “Captain Marvel” og snart på de gamle mænd i “The Irishman”.

Således jager ung Will Smith den gamle Will Smith. Begge spillet af Will Smith – den ene med CGI-maske, den anden med mundkusse.

Det bruges til en advarsel om at skabe kloner i en film, der skaber kloner. Fremtiden bliver tilsyneladende uden nye filmstjerner, når vi bare kan reproducere de gamle for evigt i en hvilken som helst alder.

Så var jeg mere til “Looper”, hvor Joseph Gordon-Levitt blev til en ung Bruce Willis med falsk næse og make-up.

Jeg er også mere til film uden HFR. Selv om Coca-Cola, Stella Artois og Lay’s helt sikkert er glade for at se deres produkter så skarpe som i “Gemini Man”.

Det minder mig i øvrigt om, at jeg skal huske cola, øl og chips til min næste fodboldkamp på tv.