Hvorfor uglen i hulen

Man kan mene, hvad man vil om Zack Snyder, men én ting kan man i hvert fald ikke klandre den 45-årige instruktør for at være: Forudsigelig. Jovist, der er adskillige fællesnævnere i hans film, såsom heftig brug af slowmotion og blodige brydekampe, men igennem sin relativt unge spillefilmskarriere har han allerede lavet en hypermoderne zombiefilm (“Dawn of the Dead”), en testosteronspækket film om oldtidens spartanere (“300”), en superambitiøs filmatisering af alle tiders bedst anmeldte tegneserie (“Watchmen”) og tilmed en computeranimeret film om krigeriske ugler: “Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole”, som netop er udkommet på 3D Blu-ray.

Soren er en ung ugle, der bor i fred og fordragelighed i et stort træ sammen med sine forældre og to søskende. En dag tumler Soren og hans bror, Kludd, ud af reden, og de bliver opsnappet af et par bidske uglelakajer, der tjener den skumle Nyra og hendes grufulde mage, Metalbeak. Det ondsindede par agter at udslette alle andre ugleracer end deres egen, så Soren bliver nødt til at flygte og finde de sagnomspundne vogtere, en gruppe heroiske ugler fra Ga’Hoole-riget, hvis en katastrofal krig skal forhindres.

Selvom Snyder ikke tidligere har instrueret en animationsfilm, ligger genren umiddelbart lige til højrebenet for amerikaneren, der er vant til at overdynge sine filmoptagelser med computerskabt krymmel – bare se “Sucker Punch”. Selvom “300” er det eneste finansielle megahit på Snyders CV, fik han alligevel lov til at bruge knap en halv milliard kroner på denne filmatisering af Kathryn Laskys børnebøger, og det kan faktisk mærkes. Visuelt er “Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole” en af de absolut flotteste af sin slags, og når man ser filmen i 3D (og det bør man), får man gang på gang tvunget luften ud af lungerne af de overrumplende flyvescener, hvor hvert eneste sving og dyk i de høje luftlag fremtvinger et sug i maven, som kun få film kan matche.

Snyder-fans, der måske var nervøse for, at den ellers så kompromisløse filmmager ville nedtone sin aggressive stil for at tiltrække børnefamilierne, kan ånde lettet op, for uglerne skråler, basker og kradser med det samme utæmmelige raseri som de militante muskelbundter i “300”. Der er også så meget blod, smerte og vold til skue, at filmen bestemt ikke egner sig til de allermindste. Filmen er frarådet børn under 7 år, men ærlig talt bør ens alder nok have to cifre, før man giver sig i kast med den. Takket være filmens dystre islæt får man fornemmelsen af, at noget vitterligt er på spil. Som sædvanligt er Snyder heller ikke sparsom med brugen af slowmotion, men Snyder har altid haft et godt øje for action, og uglernes tvekampe er forbavsende veludtænkte og afsindigt intense.

På skuespilfronten har Snyder fået fat i et hav af stortalenter til at indtale replikkerne, og entusiasmen skinner igennem i hver eneste røst, om end Jim Sturgess stønner og puster lige lovlig meget bag mikrofonen i rollen som Soren. Joel Edgertons dybe, rustne stemme gør Metalbeak decideret skræmmende, og Helen Mirren er lige så veloplagt som Nyra. Men hvorfor i alverden har Hugo Weaving indtalt replikkerne til to af uglerne? Det bevirker kun forvirring, når hans øjeblikkeligt genkendelige stemme ryger ud af næbet på to vidt forskellige dyr.

“Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole” har altså billeder, lyd og action i særklasse, men hvad med selve historien? Tjo, den er god uden at være fuglkommen fantastisk. Som et bevinget kræ, der skal lære at flyve, starter filmen langsomt, før den omsider får luft under vingerne og stiger til tops. Den første halve time af filmen er spækket med redegørelser og forklaringer, der er lige så kringlede som filmens titel, og persongalleriet er unødvendigt stort. Flere mindre handlingsforløb snubler over hinanden, indtil Soren støder på vogterne efter filmens første akt, og tempoet fluks ryger i vejret. Uglerne krydser klinger i en blændende finale, hvor fjer og flammer flyver om ørene på os. Der forekommer turbulens undervejs, men dette er en filmisk flyvetur, der er værd at prøve.

Video

Præsenteret i 1080p/MVC-3D 2.40:1. Både et 2D- og et 3D-transfer medfølger, og fælles for begge billedsider er, at de er fuldkommen ufejlbarlige. Hver eneste bitte fjer er fuldkommen tydelig, og flyvescenen i regnen udviser en detaljerigdom uden sidestykke. Man kan formentlig pause filmen og tælle alle de mikroskopiske dråber. Filmens kraftfulde farver gengives perfekt, og kontrasten er også upåklagelig. Billedet er knivskarpt som et næb fra start til slut, og hverken udtværing eller edge-enhancement figurerer.

3D-transferets dybde er ekstremt imponerende, og fremover vil filmens flyvesekvenser være de første scener, jeg afspiller, når jeg skal demonstrere hjemmebiografens 3D-kunnen over for uindviede sjæle. Man kan virkelig fornemme afstanden mellem alle billedsidens utallige elementer, og ghosting forekommer aldrig. Hverken kontrasten eller farverne bliver hæmmet af 3D’en. Dette er et af den slags transfers, der formentlig vil kunne overbevise 3D-skeptikere om, at 3D ikke bare er en gimmick, men også et visuelt værktøj, der kan styrke indlevelsen og selve filmoplevelsen. Hold godt fast!

Audio

Diskens engelske DTS-HD Master Audio 5.1-mix er på niveau med den blændende billedside. Eftersom filmen omhandler flyvende skabninger, kommer det ikke som den store overraskelse, at lydsporet er spækket med formidable panoreringer. Lydens exceptionelle klarhed skaber følelsen af, at fuglene flyver rundt i stuen, og subwooferen brummer på de helt rigtige tidspunkter – tjek lige om underboen er hjemme, før du ser scenen med tordenvejret. Replikkerne kommer også klokkeklart igennem, og samtidigt har de en fabelagtig rumklang, der sikrer, at man aldrig tænker over, at de er blevet indtalt i et lydstudie. Musikken fylder også helt tilpas i lydbilledet, og den auditive atmosfære bliver ved med at diske op med overraskelser undervejs.

Et udmærket, dansk lydspor medfølger også, men eftersom det er komprimeret, har det slet ikke samme slagkraft som det engelske lydspor.

Ekstramateriale

Udgivelsen huser to skiver, hvor den ene indeholder 3D-udgaven af filmen, mens den anden rummer 2D-versionen samt det meste ekstramateriale. Det hele fulgte også med på den første BD-udgivelse af filmen tilbage i marts.

Den morsomme animerede kortfilm “Fur of Flying” (3 min.) medfølger både i 2D og 3D, mens kortfilmen “Rise of the Guardians” (2 min.), som fungerer som prolog til Snyders spillefilm, kun medfølger i 2D. “True Guardians of the Earth” (15 min.) er en ganske munter og fascinerende dokumentar om virkelighedens ugler. Endnu bedre er skivens fantastiske “Maximum Kid Mode”-funktion. Når du aktiverer denne, bliver du præsenteret for alskens billeder, storyboards, interviews og videoklip under filmen, som beretter om alt fra uglernes anatomi til filmens skabelse. Derudover er her en enkelt musikvideo, to interaktive spil (udelukkende for børn) og fire flotte billedgallerier. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.

Ugle-action

”The owls are not what they seem” blev det berømt fastslået i et “Twin Peaks”-afsnit, og det samme kan man sige om uglerne i “Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hole”, der bestemt heller ikke ligner noget som helst, man normalt forbinder med de svagtseende flyvere. Det har været et år med mange forskellige slags film, men denne her tager uden sammenligning prisen for det mest besynderlige koncept indtil nu.

Det er meget svært at forestille sig det møde, hvor ideen blev fremlagt: ”Jeg har en kanon ide om et eventyr med masser af actionscener, der foregår i fuglenes verden. Zack Snyder instruerer på vanlig vis med masser af slow-motion og ‘Matrix’-agtige bullet time-scener. Det bliver ligesom ‘300’ – bare med ugler.” Svaret falder prompte: ”Det er jo fantastisk! Her, tag 80 millioner dollars og lav den i 3D!”

Okay, præcis sådan har det jo næppe lydt, men der er altså ikke desto mindre nogen, der har troet nok på den besynderlige ide til at proppe 80 millioner dollars i den, for her er så animationsfilmen med den lange sære titel, og den er ganske rigtig instrueret af selvsamme Zack Snyder, som har stået bag “300” og “Watchmen”. Det lyder jo ikke ligefrem som det mest oplagte udgangspunkt for en animationsfilm, men selv om filmens plakat annoncerer, at den er lavet af folkene bag “Happy Feet”, så er vi næsten så langt væk fra dansende pingviner, som vi kan komme.

Filmen er på mange måder et klassisk eventyr og følger de to brødre Kludd og Soren. De tages til fange af nogle fæle fascist-ugler, der vil bruge dem som krigere, men det lykkes Soren at undslippe og flygte til de ædelmodige vogtere. Snart kommer det til kamp mellem ugleklanerne, og brødrene må kæmpe mod hinanden med næb og klør.

Det faktum, at det er ugler, der indtager hovedrollerne, betyder dog mindre, end man ville forvente, og bortset fra et par indledende scener, hvor den lille kernefamilie kortvarigt opfører sig lidt som fugle, så er de stort set blot mennesker resten af tiden, hvilket virker lidt sært. Hvis de alligevel blot skal agere som mennesker, hvorfor så overhovedet lave dem til ugler? Visuelt kan man dog ikke klandre filmen for noget. De mange flyvesekvenser og landskaber er åndeløst flotte, og 3D-effekten fungerer ligeledes fortrinligt. Selve fortællingen er dog lidt noget rod med mange sidehistorier, der aldrig rigtigt bliver forløst, og samtidig er Snyders forkærlighed for hyppige slow-motion-sekvenser til tider temmelig trættende. Hans manglende sans for humor og ironi bliver også påfaldende her, hvor de humoristiske scener er pinefuldt usjove.