Sorg og skyld”Hvorfor sker der onde ting for gode mennesker?” hører man det ofte retorisk spurgt, når folk sår tvivl om Guds såkaldte godhed, men man kunne for så vidt ligeså vel spørge ”Hvorfor gør gode mennesker onde ting?” når man ser sig om i verden. Det kan der naturligvis være mange årsager til, og adskillige af dem bliver udspillet i dramaet “Reservation Road”.

I filmens første minutter introduceres vi for Ethan Learner, spillet af Joaquin Phoenix, og hans familie, som netop er på vej hjem, efter at deres usædvanligt talentfulde søn har optrådt ved en koncert. På vejen er humøret højt, og familien taler lystigt om nogle ildfluer, som børnene har fanget i et peanutsmørglas. Det er en scene så idyllisk, at vi hurtigt ved, at noget grusomt uundgåeligt er undervejs. Samtidig er advokaten Dwight Arno, i skikkelse af Mark Ruffalo, også på vej hjem efter en baseballkamp med sin søn. Han skynder sig hjem for at aflevere sønnen rettidigt til ekskonen, men på vejen mister han herredømmet over bilen og rammer Learners søn.

Dwight bremser et øjeblik, men vælger så at fortsætte, mens han fortæller sin søn, at det bare var en træstamme, de ramte. Samtidig finder Ethan sin søn død ved vejkanten. Det er på alle måder en frygtelig hændelse for begge parter. Mens Dwight plages af skyldfølelse og frygt for at blive opdaget, kan Ethan ikke løsrive sig fra hævntørsten. Da politiet ikke ser ud til at kunne finde gerningsmanden, beslutter Ethan selv at gøre noget ved sagen.

“Reservation Road” er et drama om sorg og skyld, hævntørst og soning. Den er som sådan en kompetent fortalt historie, men også en fortælling, vi har set før og kender fra f.eks. Sean Penns “The Crossing Guard”. Efter de første tyve minutter har man en ret god ide om, hvor dette kommer til at bære hen, og ikke overraskende viser det sig, at formodningen er fuldstændig rigtig. Filmen er instrueret af Terry George, der tidligere har stået bag “Hotel Rwanda”. I den film gjorde han et folkedrab til en bevægende, men på sin vis også ganske ordinær film. Det samme gør sig til dels også gældende for “Reservation Road”, men den kan dog på ingen måde matche “Hotel Rwanda”s følelsesmæssige slagkraft. Man bliver uundgåeligt påvirket af tragedien, men rigtig under huden kommer filmen ikke.

Hvad der derimod virker formidabelt, er hovedrollerne i form af Joaquin Phoenix og Mark Ruffalo. Der er næppe tvivl om, at disse to skuespillere er blandt deres generations største talenter, og de er ligeledes fremragende her. Phoenix giver en overbevisende troværdighed til Ethan, selv når hans rolle begynder at opføre sig lidet overbevisende i sidste akt. Ligeledes er Mark Ruffalo duperende som den plagede Dwight, der nervøst ædes op indefra af skyldfølelse og skam.