Selvmordsturisten

InstruktionJonas Alexander Arnby

MedvirkendeNikolaj Coster-Waldau, Tuva Novotny

Længde90 min

IMDbVis på IMDb

I biografen21/11/2019

Anmeldelse

Selvmordsturisten

4 6

 

Der er uhyggeligt på hotel – bare spørg Jack Torrance og Doctor Sleep. Nu er det tid til en dansk tur på Dødens hotel.

 

Det kunne også have været titlen på “Selvmordsturisten”. For det er en dødgod location, som Jonas Alexander Arnby har valgt at optage sin kun anden film på.

 

Arnby vakte i 2014 opsigt med varulvefilmen “Når dyrene drømmer“, der lovede godt og mere fra instruktør-debutanten. Det kommer nu med endnu en besynderlig film.

 

Nikolaj Coster-Waldau er i centrum som dødsdømt forsikringssælger, der må indse, at man ikke kan forsikre sig imod døden – den kommer uanset hvad.

 

Derfor forsøger Max først selv at begå selvmord i en af flere sorthumoristiske scener i den her økothriller. Han tager i ‘Byg Fix’ for at købe reb. Hvor meget skal det kunne bære, bliver han spurgt? 92 kilo, svarer han tørt.

 

Men det går ikke. Han kan ikke selv. Derfor indlogerer han sig på Aurora – hotellet med speciale i aktiv dødshjælp, der garanterer en ‘Smuk slutning’.

 

Her har Arnby fundet et fremmedgørende glasmonster af et hotel ude i et sneklædt ingenting. Det minder mig om rammen om Yorgos Lanthimos’ datingsatire “The Lobster“, hvor Colin Farrell skulle finde kærligheden for at undgå en skæbne som hummer.

 

Samme skæve skørhed er på spil i “Selvmordsturisten”, som da også er klippet af Yorgos Mavropsaridis, der også medvirkede til klipperytmen hos Lanthimos.

 

Max iføres blå- og hvidstribet pyjamas, der minder om en fængselsdragt i en “Lucky Luke”-tegneserie. Nu er det bare at vente på døden – han har accepteret den. Eller hvad?

 

Herfra udvikler “Selvmordsturisten” sig til en paranoid thriller, der filosoferer over dødens uundgåelighed tilsat en absurd økovinkel, som næppe er helt bæredygtig.

 

Det ved jeg heller ikke, om Arnbys idé er. Den lægger ud som dansk parforholdsdrama med Tuva Novotny som obligatorisk sød kæreste, hvilket virker som en afledningsmanøvre for en gang halløj på dødens hotel.

 

Sådan miksede instruktøren også “Når dyrene drømmer”, hvor dansk hverdag mødte en varulv. Det normale og den vilde fantasi.

 

På samme måde er “Selvmordsturisten” mikset sammen til en film, jeg endnu ikke ved, om er god. Men den er mærkelig nok til, at jeg overvejer et gensyn, inden jeg dør.

 

Selvmordsturisten anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer