The Mandalorian

InstruktionJon Favreau

MedvirkendePedro Pascal, Gina Carano, Carl Weathers

Længde54 min

IMDbVis på IMDb

Premiere 30/10/2020 på Disney+


Anmeldelse

The Mandalorian – Sæson 2: Afsnit 5

4 6

 

Nu begynder Sæson 2 af “The Mandalorian”.

 

Den første halvdel af sæsonen har padlet sig frem mod i dag. Med monstre, en frøkvinde med ægløsning og Baby Yoda, der spiser småkager. Tiden er gået.

 

Men nu er det endelig slut med at spilde tiden. Nu sker der noget med en intro, der understreger, hvorfor afsnittet har titlen “The Jedi”.

 

Der er svingende lyssværd med et callback til “Clone Wars”. Det er tydeligt, at Dave Filoni er instruktør på ugens afsnit.

 

Det vil sikkert pisse Twitter af, at ikke-indianske Rosario Dawson bringer en indianer-inspireret legende til levende live, men hun ligner og er i den grad rollen.

 

Missionen er igen lille og lukket, men åbner alligevel endelig for den sammenhæng, som “The Mandalorian” har skreget på siden Sæson 1.

 

Og det med en cool samurai-vibe, hvor finalen blinker til opgøret fra Quentin Tarantinos første “Kill Bill”.

 

Rosario Dawsons Jedi-ridder bringer allerede mere historie med sig, end hvad Mando har formået igennem de tidligere 12 afsnit.

 

Hun frygter at træne en ny Padawan, da hun som bekendt frygter The Dark Side, som fans allerede ved. Ahsoka Tanos fortid rimer på Darth Vader.

 

Således bekender “The Mandalorian” og Jon Favreau også definitivt kulør. Det er ikke en ny historie, men en udvidelse af det kendte univers.

 

Sådan bliver “The Mandalorian” næppe en fortælling om fremtiden, men derimod en bearbejdelse af den dystre fortid. Af Klonkrigene og den dystre lektie fra den store Stjernekrig.

 

Det tog sin tid, men nu er vi endelig i gang – tilbage på rette vej.

 

The Mandalorian Sæson 2 anmeldelse / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 2: Afsnit 4

3 6

 

Selv den mest inkarnerede Star Wars-fan må snart have indset det: Jon Favreau og “The Mandalorian”-holdet har ikke idéer nok til en Sæson 2 på hele otte afsnit.

 

Det illustrerer ugens afsnit, der er definitionen på en ‘træde vande’-episode.

 

Derfor er det heldigt, at man har opfundet Baby Yoda – stykkets nuttede MacGuffin – der gør den som Baby Groot i indledningen på afsnittet.

 

Den røde ledning skal i der, hvor den blå ledning har været. Nej, ikke den blå, den røde!

 

Man genkalder tydeligt detonator-sekvensen fra “Guardians of the Galaxy Vol. 2”, hvor Rocket skal forklare den nuttede – og ret dumme – Baby Groot, hvordan bomben skal aktiveres.

 

Senere fortsætter den sultne Baby Yoda med at spise. Denne gang en pakke turkisblå kiks, som den stjæler. Men altså man kan bare ikke blive sur på Disneylands mest nuttede skabning, vel?

 

Til gengæld kan man godt blive lidt sur på Jon Favreaus forudsigelig skabelon, der nu åbent afslører, at de første tre episoder af sæsonen udelukkende har været opbygning med lovning om både Boba Fett og Ahsoka Tano.

 

Men det er for tidligt at introducere dem. Der skal nemlig holdes på abonnenterne helt ind i december.

 

Derfor skal vi nu igen tilbage til Nevarro, hvor Carl Weathers får lov til at debutere som Star Wars-instruktør i et afsnit med hans egen Greef Karga og også Cara Dune.

 

Her står den igen-igen på lille mission, mens Baby Yoda æder blå småkager i børnehaveklassen.

 

Det er ind på basen, ud fra basen, farvel, tak og videre.

 

Sådan træder man vande, når man kun er kommet til fjerde ud af otte afsnit.

 

The Mandalorian Sæson 2 Afsnit anmeldelse / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 2: Afsnit 3

3 6

 

Der er måske mere end én vej at gå for Mando.

 

Det var det vigtigste, der kom ud af Bryce Dallas Howards korte, men også intense “The Mandalorian“-afsnit.

 

Endelig kom der lidt tiltrængt tvivl til Mandos kodeks om, at ‘This is the way’ for en ægte mandalorianer. Måske er der en anden vej?

 

Samtidig skabte ugens afsnit en forbindelse til den større rammefortælling fra Sæson 1 anført af hovedskurken Moff Gideon, mens fans også blev lovet en snarlig introduktion af “Clone Wars”-favoritten Ahsoka Tano.

 

Men når det gode er sagt, så er “The Mandalorian” stadig fanget i sin ene ‘way’.

 

Det er noget for noget. Mando mangler information, hvilket han som i et klassisk rollespil kun kan få ved at løse en mission.

 

Og den lille mission bliver løst hver eneste uge, så Mando kan flyve videre. Den vej er ensformig og forudsigelig.

 

For da sidste uges mission – frøkvinden med æggene – er afleveret i sikker havn, så venter endnu en kroget kro, der kræver en ny mission.

 

Her skal et Imperium-skib anført af General Hux-udueligt mandskab kapres, hvilket minder om, at Stormtroopers efterhånden er reduceret til en ironisk meta-joke – se, hvor dumme de er.

 

Derfor er udfaldet aldrig overraskende, hvilket sender Mando og Baby Yoda videre til næste uges mission, der sandsynligvis bliver løst efter 30-40 minutter, inden de igen må flyve videre.

 

Mit håb er dog, at Jon Favreau og resten af “The Mandalorian”-holdet også snart bliver ramt af samme tvivl, som der i denne uge ramte Mando: Findes der mon en anden vej?

 

The Mandalorian sæson 2 anmeldelse / Filmz.dk

The Mandalorian – Sæson 2: Afsnit 2

3 6

 

Det er nærmest passende – og ironisk – at det er “Ant-Man”-instruktør Peyton Reed, der har instrueret ugens afsnit af “The Mandalorian“.

 

Fordi ugens monster er et insektkryb – dog ikke en myre.

 

Peyton Reed er kendt for at levere de lette MCU-indspark, nu gør han det samme til “The Mandalorian”.

 

Her er igen akut overspil fra Amy Sedaris som mekanikerkvinden Peli Motto, der er alle 80’er-furier fanget i én karakter.

 

Og så er der nuttet hyggehumor med Baby Yoda, der spiser æg, som den ikke må. Nej! Men den gør det alligevel… Nej! Og igen. Og igen.

 

Æggene tilhører ugens opgave – en frøkvinde, der skal på tur ombord Razor Crest for til gengæld at give et tip om en mandalorianer, som tilsyneladende er sæsonens undskyldning for de enkelte missioner.

 

Højdepunktet kommer tidligt, da Mando passes op af to X-wings, der patruljerer i Den nye republik. Herfra følger et hæsblæsende Star Wars-fiks i luften, der næsten er abonnementet værd til Disney Plus.

 

Disse små mellemregninger til det storpolitiske Star Wars-spil og gode at få med, men der mangler stadig en stor begrundelse for “The Mandalorian”, der bare får tiden til at gå – fredag efter fredag.

 

Denne gang med en nødlanding, der sætter gang i en “Alien”-handling og en frøkvinde så begavet som deltagerne i en “Prometheus”-film.

 

Hun trænger til at varmt bad, som naturligvis nydes i en uhyggelig grotte omringet af klamme æg.

 

Det kan kun gå galt, men fordi det er “The Mandalorian”, så når det også at gå godt, før afsnittet er afrundet. Her er ingen hængepartier til næste uge, hvor det hele på ny begynder forfra.

 

Derfor har “The Mandalorian” efterhånden den fordel, at man kan se ugens afsnit eller lade være og springe på igen ugen efter igen.

 

For ugens afsnit gør lige så stor en forskel i “The Mandalorian”-fortællingen, som en “Ant-Man”-film gør det i MCU. Myrelille.

 

The Mandalorian Sæson 2 chapter 10 anmeldelse / Filmz.dk

 

The Mandalorian – Sæson 2: Afsnit 1

4 6

 

Dette er vejen. Sæson 2 bliver præcis som Sæson 1.

 

I hvert fald hvis man skal dømme ud fra første afsnit af den nye sæson, der byder på et nyt afsnit otte fredage i træk på Disney Plus.

 

Og jeg forstår det godt. Sæson 1 var på mange måder en succes. Der var Emmy-priser fra branchen, sindssygt mange streams på Disney+ og vigtigst af alt: Ingen sure Star Wars-fans.

 

Sæson 1 kunne ikke pisse nogen af. Her var respekt for canon og gammeldags historiefortælling, som var det en ny barndom skabt af selveste George Lucas.

 

Alt det fortsætter med dette premiereafsnit, der hører til blandt seriens bedste.

 

Glemt er sæsonfinalen. Vi starter forfra med at lede efter mandalorianere og svaret på gåden om Baby Yoda, der stadig mest er med for at være nuttet og sælge merchandise.

 

Jon Favreau lovede ellers en større Star Wars-fortælling med Sæson 2, men den er ingen steder at finde i sæson-premieren, der igen er et lille, lukket afsnit, hvor ugens monster/skurk skal bekæmpes.

 

Denne gang er det det hidtil fedeste “The Mandalorian“-monster, da Mando lander på Tatooine.

 

Her hærger en kraytdrage den nordlige westernflække Mos Pelgo, hvor byens sherif har noget, som Mando vil have. Noget for noget? Naturligvis.

 

Sheriffen er et herligt westerngensyn med “Deadwood”-stjernen Timothy Olyphant, som igen forsøger at opretholde lov og orden i et vildt vest, hvilket understreges af Ludwig Göranssons retrocool cowboy-musik.

 

Sammen skal de nu bruge et afsnit på at nedlægge dragen, der mest minder om en sandhaj i Jaws-klassen. Sikke et gab!

 

Samtidig er der rigeligt med hints til ‘Skywalker’-sagaen, hvor der varmes op til et halvdødt gensyn med en klon, der rimer på Sarlacc.

 

Bedst er “The Mandalorian”, når den får lov til at udforske universet her i en efterkrigstid, der har efterladt et magttomrum for slyngler og lykkejægere.

 

Her er de gode og de onde ikke så hårdt tegnet op, som når Luke og Darth kæmpede for lys og mærke.

 

I “The Mandalorian” kæmper man allerhøjest for sin by, sin næste eller en nuttet Baby Yoda. Dette er vejen.

 

The Mandalorian Sæson 2 anmeldelse / Filmz.dk

 


Trailer