En auteur er en betegnelse for en instruktør med en helt særlig stil, en egen signatur for en kreativ ener, der nærmest laver film ene og alene. Man taler om en Ridley Scott-film eller en Susanne Bier-film – instruktørens film. Men den store instruktør findes ikke i den egenrådige mytologiske form, som vi nogen gange tror det.
For hvad er Ridley Scott – manden bag klassefilm som “Alien” og “Blade Runner” uden en dygtig manuskriptforfatter? Ja, så var han manden bag “Prometheus”. Den dygtige instruktør kan ikke løfte alene, men må løfte sammen i flok med en dygtig fotograf, der kan sætte billeder på manuskriptets vision, som er skrevet af en dygtig forfatter.
Sæt Sergio Leones “Den gode, den onde og den grusomme” på, og sluk så for lyden. Nu er det lige pludselig ikke det samme mere, vel? Ennio Morricones musik nærmest definerer Leones film, som aldrig ville have været lige så episk storslåede uden Morricones noder.
Auteur-begrebet kommer fra litteraturverdenens forfatter, hvor én person skriver en bog alene. Sådan kan man bare ikke oversætte tingene til film. Danske Lone Scherfig fortalte efter premieren på “An Education”, at hun havde lavet ni forskellige slutninger til filmen. Hun kunne selv lide de tre. Produceren valgte ud fra testvisninger for et segmenteret publikum, hvordan filmen skulle ende.
Så hvis vi endelig skal fremhæve én eneste vigtig person for en film, så er det måske producenten, der rejser pengene, sammensætter filmholdet og i mange tilfælde tager den endelige beslutning. Det var jo trods alt ikke Lars von Trier, der i sidste ende fik lov at bestemme længden på “Nymphomaniac”, så måske den film er en Peter Aalbæk-film?
Hvad mener du?
#51 T. Nielsen 10 år siden
#52 Hulemanden 10 år siden
#53 Ispep 10 år siden
#54 Pécuchet 10 år siden
#55 T. Nielsen 10 år siden
#56 Kviesgaard 10 år siden
Refererer dit indlæg til noget bestemt, eks. en film eller er det "bare" frit fra leveren?
#57 Pécuchet 10 år siden
Mit indlæg refererer til den periode i filmkritikken, hvor Comolli & Narboni overtog redaktionen i Cahiers du cinéma, hvorigennem marxismen og senere maoismen frit kunne politisere æstetikken. Desuden henvises der til Jacques Rivettes filmatisering af La Religieuse, som gaullisterne ironisk bandlyste den 1. april. Til sidst spekuleres der i, hvorvidt poststrukturalismen og den barthesianske semiotik var/er et galaktisk fænomen.
Les masses sont les véritables héros...
#58 JannikAnd 10 år siden
Hans indlæg refererer til den periode i filmkritikken, hvor Comolli & Narboni overtog redaktionen i Cahiers du cinéma, hvorigennem marxismen og senere maoismen frit kunne politisere æstetikken. Desuden henvises der til Jacques Rivettes filmatisering af La Religieuse, som gaullisterne ironisk bandlyste den 1. april. Til sidst spekuleres der i, hvorvidt poststrukturalismen og den barthesianske semiotik var/er et galaktisk fænomen.
Les masses sont les véritables héros...
[url=
#59 Pécuchet 10 år siden
#60 Rust Cohle 10 år siden