Ofte kan jobbet som anmelder have sine fordele: Masser af gratis film, som man får mulighed for at se før alle andre. Men andre gange er jobbet knap så misundelsesværdigt og kaster i stedet vendinger som ”ildelugtende filmprut” og ”dræbende kedelig” med sig…

I 2010 var der 11 biograffilm, der ifølge Filmz’ anmeldere stank så meget, at de fik tildelt bundkarakteren 1 – efterfulgt af et par lidet flatterende gloser.

De 11 bundskrabere var:


Saw 3D- Søren Ildved skrev: ”Filmen er end ikke det mindste skræmmende, den er fyldt af ringe skuespil og et dræbende kedeligt plot, og selv 3D-effekten er virkelig overflødig.”

Dear John – Søren Ildved skrev: ”… sølle omgang, der har candyfloss i stedet for sjæl.”

Did You Hear About the Morgans? – Søren Ildved skrev: ”Her er Hugh Grant dog særdeles hårdt presset af et rædsomt manuskript, og i en alder af 49 år virker den drengede personlighed nu tiltagende besynderlig…”

Drengerøve – Søren Ildved skrev: ”Hvis der er en visdom at hente fra filmen, så er det blot den, at ud af drengerøve flyder kun lort.”

Far til fire på japansk – Søren Ildved skrev: ”Det føles lidt som at være den eneste ædru til en fest, hvor alle griner højlydt over den samme vittighed, uanset hvor mange gange den bliver gentaget.”

Frihed på prøve – Jonas Pedersen skrev: ”I ganske lavt gear tøffer vi derudad med folkekomediens floskler om indspiste og forstokkede, jyske bønderrøve og gæve københavnerdrenge.”

Luftens sidste mester – Søren Ildved skrev: ”Shyamalan demonstrer bestemt ikke noget mesterskab over luften her – det skulle da lige være evnen til at skabe en ualmindeligt stor ildelugtende filmprut.”

Overscoring- Jonas Pedersen skrev: ”Som udspekuleret konceptfilm hører ‘Overscoring’ til i den billige ende… nytænkningen kan ligge på et meget lille sted.”

Pas på pelsdyrene – Søren Ildved skrev: ”Der er så mange ting galt med ‘Pas på pelsdyrene’, at man sidder gennem hele filmen med et opgivende udtryk i hovedet.”

Skyline – Andreas Ebbesen Jensen skrev: ”Det er tidligt at udnævne årets ringeste film, men omvendt har jeg svært ved at se, hvordan ‘Skyline’ kan blive overgået.”

Vampires Suck – Søren Ildved skrev: ”… nogle af de mest ydmygende og idiotiske vitser, jeg har set i meget lang tid.”

Hvilke film synes du var årets stinkere? Klik i ‘kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (64)
Gravatar

#61 Babo Rises 13 år siden

Djibyman (56) skrev:
Uhhh, shit mand, jeg føler med dig;-)


:-)
Gravatar

#62 Åkepool 13 år siden

Kruse (59) skrev:
#58: Pffft, sådan en har alle folk jo i forvejen! (Har de ikke? Eller er det kun mig?)


Min er desværre slidt op ;)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#63 Muldgraver 13 år siden

Babo Rises (53) skrev:
#52

Ved skam godt, hvad du forsøgte på, men i forlængelse af dette, så kommer vi vel uundgåeligt ind på, hvordan man anskuer og opfatter film. Det kan jo være, at visse typer slet ikke kan lide den genrekategori Kick Ass hører under til, og så keder man sig vel.


I mit tilfælde med Kick-Ass var jeg ganske opsøgende, fordi jeg håbede på en (ikke at jeg dog forventede den) interessant vinkel på (super)helterollen. I min hukommelse står filmen som en trækken klichéer i langdrag og hele tanken om at gøre superhelten realistisk, falder, som filmen skrider frem, til jorden, ganske som charlatanen i begyndelsen. Og den sikkert fine action fandt jeg ofte svær at leve mig ind i, fordi jeg ikke længere havde nogen synderlig interesse i filmens præmisser. Og så kom den, som sagt, faktisk til at virke søvndyssende :)

Jeg kan rigtig godt lide superheltefilm, eller, nogle få i hvert fald. For nylig genkiggede jeg de fleste af de mange batman-film. Den første Burton synes jeg er temmelig dårlig. Batman Returns finder jeg derimod aldeles fantastisk, på trods af de mere eller mindre latterlige elementer, især hen imod slutningen. Nolans bat-fortolkninger synes jeg også er ok fine i det. Så det er ikke fordi jeg ikke kan klare en god portion superhelt eller action.
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#64 Standstill 13 år siden

Synes egentlig også at filmz' liste er meget passende.

Men rigtig god tråd at følge og spændende at se alle de forskellige meninger folk har om film (og for en gangs skyld uden nogen bliver for fordømmende og begynder at svine andre for at have en anden mening/smag)

Min mening:

Kick Ass var for mig nok den mest skuffende film. Synes den gode historie fra tegneserien blev droppet til fordel for plat action.
Efter min mening er Defondor (2009) en meget bedre (omend overset) film i genren: superhelt uden superevner (eller penge). Synes den er både mere seriøs og sjovere, og Woody Harrelson spiller rollen som den utilpassede superheltewannabe helt perfekt.

Skriv ny kommentar: