Sammen med “Deadpool”-instruktør Tim Miller producerer James Cameron en “Terminator 6”, der bliver begyndelsen på en ny trilogi. Hvis altså ikke den første flopper.
Se også: James Cameron arbejder på ny “Terminator”-trilogi
Planen er en trilogi, der begynder efter begivenhederne i “Terminator 2”, hvilket betyder, at den kommende sjette “Terminator”-film kronologisk set bliver “Terminator 3”.
Men selv om James Cameron forestiller sig en trilogi, så bliver det kun til virkelighed, hvis publikum indløser billet:
”Hvis vi ikke tjener penge, så bliver der ikke en toer og en treer. Teknisk set så tænker vi på dem som en treer, fire og femmer. Som hvis ‘Terminator’ og ‘Terminator 2’ eksisterer,” siger Cameron til Vanity Fair.
Hverken billetsalget til “Rise of the Machines”, “Salvation” eller “Genysis” kunne leve op til de 520 millioner dollars, som “Terminator 2” har omsat for.
“Terminator 6” får premiere d. 26. juli i 2019.
#1 Malik 7 år siden
#2 Gasivodo 7 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(