Michael Moore, der tidligere har stået bag film som “Roger & Me”, “Bowling for Columbine”, “Fahrenheit 9/11” og senest “Sicko”, fortæller nu, at han overvejer at droppe dokumentarfilmene til fordel for spillefilm.

Den kontroversielle instruktør, hvis næste film “Capitalism: A Love Story” omhandler finanskrisen, udtaler: ”Mens jeg har lavet denne film, har jeg tænkt på, at dette måske bliver min sidste dokumentar… eller måske i et stykke tid.”

Moore fortæller desuden, at han i løbet af de sidste par år har arbejdet på to manuskripter til spillefilm – en komedie og en mysteriefilm.

Selvom Moore primært er kendt for sine dokumentarfilm, har han tidligere lavet komedien “Canadian Bacon” fra 1995, som havde John Candy i hovedrollen. Filmen handler om, hvordan den amerikanske præsident bliver overtalt til at starte en kold krig med Canada for derigennem at styrke sin popularitet.

Se også: [url=Teaser-trailer til Michael Moores nye film]Teaser-trailer til Michael Moores nye film[/url].



Vis kommentarer (47)
Gravatar

#21 Kram 15 år siden

#13 - Ha ha ja fordi vores sygehusvæsen, behandling af patienter og folk med psykiske lidelser er jo eksemplarisk, ELLER, i Danmark har vi netop noget af det samme, hvor folk ikke kan se ud over deres egen næsetip, hvad der rent faktisk sker rundt omkring dem.

Din pointe står selvfølgelig stadigvæk fast :) at 'Sicko' på ingen måde repræsenterer hvordan USA's sundhedssystem hænger sammen, men selvfølgelig er der rådne kar over alt, sådan er det når man vil privatisere disse ting.

Alt respekt for Moore's vilje til at prøve at "ændre Verden" dog, uden tvivl at Bush har gjort utrolig meget mere ondt end hvad vi går og tror.

Kan personligt godt lide Endgame, en god dokumentar med optagelser der ikke kan betvivles, dog tror jeg ikke på Jones' "dommedags profeti" og hans 'journalistiske søgen' gør ikke andet end at bevise folks uvidenhed omkring hvad der sker i deres egen land, men desværre får han (i mine øjne) det til at virke lidt amatør aktigt - men uden tvivl at store magtfulde grupper prøver at manipulere Verden, det kan man jo se fra de politiske optagelserne og verdens historien som understøtter det.

http://vids.rationalveracity.com/v/449,endgame-nor...

- Ville lige tilføje jeg ikke er konspirations nørd eller noget :P faldt over dokumentaren ved en tilfældighed og har læst op på den efterfølgende.
...
If winning isn't everything, why do they keep score?
Gravatar

#22 tranberg 15 år siden

bruce (20) skrev:
Jeg ved godt, at dokumentargenren spænder vidt og propaganda indgår heri, men når emnernes behandling er så følsomme som jeg giver udtryk for herover, så vil det jeg kalder "et ordentligt menneske" kunne opnå sine resultater på en langt mere etisk korrekt måde.

Michael Moore er eksponent for dokumentargenrens mørkeste sider og værre endnu, forbillede for en ny generation af filmskabere og journalister, som mere end nogensinde tyer til subjektivet og sensationsfremkaldende metoder, for at skabe mest mulig furore og få deres 15 minutters berømmelse.


Det er noget af det værste sludder jeg længe har hørt.
For det første handler dette ikke om menneskelige værdier eller journalistik; du taler om nogle helt andre ting end du tror. Dette handler om dokumentar; genren, mediet.

Din fremlæggelse viser, at du tror på dokumentar som et resultat af hård journalistik, moralsk og etisk korrekthed, samt objektivitet. Dette er et forældet syn på mediet og passer bedst på en definition af genren fra en lærerbog fra 70'erne.

Dokumentar er en genre, der i de seneste år, har været i hård debat for sin definition. På den ene side er folk som dig, der tror på dokumentaren som 60'erens hårdtarbejdende journalisters sværd af retfærdighed, der til hver en tid skal holde sig objektivt.

Dette er en forkert opfattelse af dokumentargenren. For dokumentar vil aldrig opnå objektivitet. Bare dét at en filmskaber sætter sig og skriver en manuskript inden han møder emnet er ensbetydende med iscenesættelse og vinkling. Det betyder også, at holdet bag dokumentaren har gjort sig tanker om emnet. De har valgt lenser, filter, colour grading. De har tænkt på, hvordan det skal filmes.
Bare dét at dokumentaren klippes, tilføres underlægningsmusik og dramatisering er ensbetydende med manglende objektivitet og ikke-fakta.
I det hele taget er hungren efter objektivitet indenfor dokumentargenren et gammeldags og ubrugeligt syn.


Og så kommer vi til Moore. Moore er det perfekte eksempel på udviklingen indenfor dokumentar. For dokumentar er hverken fakta eller fiktion, men et forsøg på at iscenesætte en virklighed, som instruktøren tror på.

Og det er lige det Moore gør. Han vinkler sin mening og side af sagen. Han benytter sig af virkemidler, som du finder i alle andre dokumentarer, blot i meget større henseende.

Det vigtigste i denne debat og det mest ironiske er, at det i virkeligheden er din opfattelse af dokumentargenren, der er noget galt med fremfor Moores måde at bruge mediet på.
At folk som dig tror Moore laver dokumentarfilm, siger mere om din manglende viden om genren end det gør om Moores brug af den.

Moore laver propagandafilm via dokumentarfilmens virkemidler, ikke dokumentarfilm. Derfor kan du heller ikke kritisere Moore for at lave "farvede" dokumentarfilm, da det på ingen måde er det han gør.


PS. (da det var for useriøst til at nævne ovenfor).
Du taler om mørke sider, kommende generationers tendens til at... "bruge subjektivitet" og 15 minutters berømmelse, hvilket blot beviser, at du ikke har den fjerneste idé om, hvad du taler om.
FILM VIL ALTID VÆRE SUBJEKTIVE. Du kan finde den mest "rene" dokumentar, ifølge dig, og den vil aldrig være en virkelighed, da den er iscenesat.

Derudover vil jeg æde min hat på, at Moore har sat sig uendeligt mere ind i de emner han behandler end du giver ham credit for.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#23 filmz-jonasgr 15 år siden

Hvorfor skal man så se en dokumentarfilm ? (hvis du ikke allerede har nævnt det).

Hvis det blot er propaganda kan jeg da ikke se det interessante ved det.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#24 tranberg 15 år siden

jonasgr (23) skrev:
Hvorfor skal man så se en dokumentarfilm ? (hvis du ikke allerede har nævnt det).

Hvis det blot er propaganda kan jeg da ikke se det interessante ved det.


Du skal heller ikke se en dokumentarfilm.
Sagen er, at dokumentarfilm er et udtryk for instruktørens side af en sag, især i dette tilfælde og derfor vil det da heller ikke interessere alle.
Der er jo en grund til, at alle de andre genrer klarer sig bedre end dokumentar, da det uden tvivl ikke er for alle.
Moore bøjer dette via sine propagandafilm, ved at gøre dem lidt mere, i mine øjne, populistiske og tiltrækker derved et bredere og større publikum.

Jeg er ked af, at du siger du ikke kan se det interessante ved film hvis de er propaganda. Det er da her det bliver spændende.
Finder du ikke Moores film interessante..?
Og hvorfor mener du, at det bliver mindre interessant, hvis det er propaganda..?
The end is closest to the beginning
Gravatar

#25 filmz-Bruce 15 år siden

tranberg (22) skrev:
Din fremlæggelse viser, at du tror på dokumentar som et resultat af hård journalistik, moralsk og etisk korrekthed, samt objektivitet. Dette er et forældet syn på mediet og passer bedst på en definition af genren fra en lærerbog fra 70'erne.


Læs hvad jeg skriver, fremfor at have bestemt dig for, hvad jeg mener på forhånd, for derefter at argumentere imod noget jeg er komplet ligeglad med.

Jeg er ligeglad med dokumentargenrens definition og du kører i hele din tekst rundt i definitionen af dokumentar. Michael Moore kan kalde det dokumentar, du kan kalde det dokumentar og I kan få ret I, at hans "værker" kan gå ind under dokumentarstilen. Det er ikke mit ankepunkt. Mit ankepunkt er ene og alene slutresultatet, hvad der er for et værk, eller rettere makværk, som manden sprøjter ud.

Jeg tager udgangspunkt i det håndværk Michael Moore foretager, hvor han på forhånd bestemmer sig for at korsfæste en part, uanset pris, fordi han mener hans mål helliger midlet. Og uagtet at Moore har et godt motiv for at gå i klinch med de emner han vælger og absolut burde forfølge dem, så gør han det på usleste vis.

Jeg er ligeglad om det er Michael Moores dokumentarer, eller dokumentaren Den Hemmelige Krig af Christoffer Guldbrandsen, eller journalisten Jeppe Nybroe, som kører ind i Irak og live påstår, at han kører ud. Der er i ALLE tilfælde tale om journalistik, hvor man giver udtryk for at redegøre for sandheden, men hvor man enten bevidst udelader information, som kan undergrave ens egne beviser, eller direkte lyver. Handlinger som kan skade almindelige mennesker, koste arbejdspladser, koste regeringers liv.

Når man foretager journalistik, uanset om du mener alt kan "køres ind under" den brede dokumentarstil, så er der nogle spilleregler, som bør overholdes, hvis man skal tillægge indholdet af journalistikken nogen værdi. Disse spilleregler overholder Michael Moore ikke. Christoffer Guldbrandsen heller ikke.

Tilbage står man med dokumentarer, som påstår, at de fortæller sandheden om emner, mens de reelt blot er unilaterale partsindlæg, som ønsker, at ens modpart fremstilles i så dårligt lys som muligt, uden at få ørenlyd omkring egen argumentation.

Bare dét at dokumentaren klippes, tilføres underlægningsmusik og dramatisering er ensbetydende med manglende objektivitet og ikke-fakta.


Du har helt ret. Det er også derfor, at Michael Moore og Guldbrandsen sjældent lader deres modparter få ørenlyd med mindre det kan koreograferes ind i en given sammenhæng. Derfor information bevidst ikke medtages i dokumentaren, fordi det kunne rokke ved fundamentet for det mål, man på forhånd vil opnå.

Og så kommer vi til Moore. Moore er det perfekte eksempel på udviklingen indenfor dokumentar. For dokumentar er hverken fakta eller fiktion, men et forsøg på at iscenesætte en virklighed, som instruktøren tror på.


Helt sikkert. En udvikling som er decideret skræmmende, fordi denne fællesnævner journalistik. Og ja, det ER journalistik han forsøger at bedrive, når majoriteten af de mennesker, som ser hans film, tror på, at det han gengiver er sandheden. Derved bliver Moore en særdeles magtfuld opinion. DET forpligter, med mindre du synes det er ok, at USA's seere, skal blive endnu mere skøre i bolden af at se TV. Ser du, i en af hans "dokumentarer", talte Moore højt og længe om, at de amerikanske seere er blevet angste af de nyhedsudsendelser de ser. Hvad gør Moore? Benytter sig af samme taktik. Spreder information drænet for saglighed med henblik på, at holdningspåvirke sine seere. Kald det blot propaganda, men Moore synes åbenbart ikke om information, som gør USA's seere mere angste, end hvad godt er. Og ved du hvad? Jeg synes ikke om Moores information, som faktisk gør det samme.

Og det er lige det Moore gør. Han vinkler sin mening og side af sagen. Han benytter sig af virkemidler, som du finder i alle andre dokumentarer, blot i meget større henseende.


Ja, uden omtanke for andres omdømme. Det vigtige er, at udstille modparten på værste måde, hvilket, uanset om man kan have sympati med slutmålet, er et decideret umoralsk handlesæt, når det har så store konsekvenser, menneskelige som organisatoriske.

Det vigtigste i denne debat og det mest ironiske er, at det i virkeligheden er din opfattelse af dokumentargenren, der er noget galt med fremfor Moores måde at bruge mediet på.


Nej det vigtigste er faktisk, at få dig til at forstå, at det er Moores håndværk jeg angriber. Kald det hvad du vil, men når man eksponentierer information under dække af journalistik og masserne æder af din hånd, så er du en opinionsfaktor og så har man også medansvar. Moore er medansvarlig for dårlig moral og etik, hvad angår at give et sandhedsbillede af det han forsøger at portrættere. At kalde noget "dokumentar" giver ikke nogen diplomatisk immunitet for at bedrive dårlig journalistik, som har menneskelige omkostninger.

At folk som dig tror Moore laver dokumentarfilm, siger mere om din manglende viden om genren end det gør om Moores brug af den.


Hans film kategoriseres under dokumentargenren og han giver udtryk for at bedrive journalistik under dække af at ville fortælle publikum sandheden. Nej jeg tror ikke, at Moore laver dokumentarfilm. Han laver propaganda, men masserne æder det desværre og derfor er man nødt til at være kritisk, fordi han påvirker folks meninger, uden at få forklaret alle forhold.

Moore laver propagandafilm via dokumentarfilmens virkemidler, ikke dokumentarfilm. Derfor kan du heller ikke kritisere Moore for at lave "farvede" dokumentarfilm, da det på ingen måde er det han gør.


Sicko. Genre: Documentary. Læs IMDB. Og når folk ser hans værker, så ser de på de journalistiske virkemidler og tiltror ham for at opstøve den endegyldige sandhed.


Du taler om mørke sider, kommende generationers tendens til at... "bruge subjektivitet" og 15 minutters berømmelse, hvilket blot beviser, at du ikke har den fjerneste idé om, hvad du taler om.


Jeg tror nærmere, at du ikke aner en pind om, hvad jeg snakker om.

Derudover vil jeg æde min hat på, at Moore har sat sig uendeligt mere ind i de emner han behandler end du giver ham credit for.


Derfor er det så synd, at han er nødt til at ty til journalistik, som bevidst skal sætte modparten i det værst mulige lys, fratage modparten mulighed for at udtale sig og pakke hans bevismateriale ind i en karikering, som hører cirkus til. Han laver laveste fællesnævner nyhedsinformation.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#26 filmz-Bruce 15 år siden

Du siger det helt perfekt:

tranberg (22) skrev:
Og så kommer vi til Moore. Moore er det perfekte eksempel på udviklingen indenfor dokumentar. For dokumentar er hverken fakta eller fiktion, men et forsøg på at iscenesætte en virklighed, som instruktøren tror på.


... og ikke mindst iscenesætte denne virkelighed overfor publikum, ved at give udtryk for at bedrive journalistik og søge sandheden i emner Moore er optaget af. Når en af hans "dokumentarfilm" derefter omsætter for over en milliard og en majoritet (formoder jeg, af den erfaring jeg har af at høre fra seere af hans film) sluger hans argumentation, så er Moore en meningsdanner og derfor burde det være en opgave se kritisk på indholdet og forklare svaghederne i argumentationen overfor seerne.

Når man ser på den polemik, som Fox News med rette genererer, fordi de påvirker folk usagligt og den umage man gør sig, bl.a. Daily News, for at forklare usagligheden, så burde samme kritiske øjne falde over Moores information, når han netop påvirker millioner til at tro på "sin sandhed".

Han er Bill O'Reilly "fra den anden side", men da han har de rigtige holdninger, så ser man gennem fingre med meningsdannelsen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#27 Michael Andersen 15 år siden

Michael Moore kører helt klart John Stewart-stilen. De laver underholdning. Sandhed og saglighed og den slags journalistsnak skal man ikke forvente at se alt for meget af her. Den stærkt farvet "Triumph des Willens" står også listet som dokumentarfilm på IMDb, så hvorfor bliver nogle stadig ved med at fastholde at dokumentarfilm skal følge vise spilleregler? Dokumentarfilm kan være 117 forskellige ting og hurra for det.

Bill O'Reilly er derimod journalist på et nyhedsmedie, så han er en helt anden diskussion. Her kan man stille krav om en form for saglighed og objektivitet.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#28 dslacker 15 år siden

@27 Tænk jeg synes man ser mere journalistisk tæft og sandhed i Jon Stewarts Daily Show end stort set samtlige andre såkaldte nyhedsprogrammer. En sørgeligt begrædelig tilstand som Stewart selv har indrømmet er dybt tragisk, men da nyhederne hellere vil lave underholdning, lokal sensationsjournalistik og vejrudsigt end ordentlig researchet journalistik så har vi miseren
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#29 filmz-Bruce 15 år siden

#27 Kære Michael. Jeg ved godt Triumph des Willens er en dokumentarfilm. At Touch of Void er. Man on Wire. Og at de kan gøre brug af de elementer de nu engang ønsker.

Jeg prøver på at forklare, at det er Moores LÆST, det han forsøger at bedrive, som er kernen i det hele. Moore bruger bevidst publikums respekt og ikke mindst viden om nyhedsinformation og journalistik, for egen vindings skyld. Derfor er det journalistik og søgning efter sandheden, han iklæder indholdet i sine dokumentar programmer og derfor siger publikum efter hans film:

"og så du det, det er også for galt og nej hvor står det dårligt til og sikke nogle svin".

Det betyder, at hans dokumentarer rammer folk, danner holdninger og eftersom mange ser hans film, bliver han en meningsdanner af en størrelse, som har magt. Derfor er det vigtigt at se med ligeså kritiske øjne på den journalistik han bedriver, på samme måde som man stiller krav til regulær journalistik.

OP I RØVEN med om det er underholdning eller ej. Når man bevidst udnytter mediet til at få masserne til at tro, at man leverer saglig information, så er det også på sin plads at advare om det modsatte, når det flytter holdninger.

Det er nemlig IKKE en anden diskussion end Bill O'Reilly, med mindre du mener, at en 90 minutters dokumentarfilm af Bill O'Reilly om de liberale, som tages af gode varer af mange seere, blot er underholdende, selvom indholdet rykker holdninger på folk, fordi mange tager det som saglig information.

Man skal om ikke bede om objektivitet og saglighed, når man bedriver dokumentarfilm i indpakning af saglig journalistik, så ihvertfald på bagkant dissekere indholdet og argumentere for dets mangler, når indholdet giver sig ud for at være sandhed og folk tror på det de ser.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#30 Tommy Kristensen 15 år siden

Gaaab... Pragtstykke på en af disse tråde der udvikler sig til noget man nærmest ikke orker at læse igennem.

Skriv ny kommentar: