FilmenDe fleste kender nok action-komedie genren, hvor action og komedie blandes og går op i en højere enhed. Hvert år kommer der adskillige film i genren fra Hollywood, men det er ikke en genre som de fleste ville forbinde med Hong Kong film. Men det er slut nu, for “Kung Fu Hustle” har, med sine enorme indtjening i bl.a. USA, åbnet os vesterlændinges sind overfor det faktum at den type film også eksisterer i Hong Kong.

Instruktør Stephen Chow har faktisk en lang række action-komedier bag sig, hvoraf den mest velkendte indtil nu nok har været “Shaolin Soccer”, hvor han blandede kung fu og fodbold i en skøn forening. I “Kung Fu Hustle” blander han kung fu med 1940’ernes gangsterfilm, og det er der kommet en sjov og unik film ud af.

“Kung Fu Hustle” finder sted netop i 1940’ernes Kina, hvor gangstere styrer byen med hård hånd. Kun “Svinegyden”, et ramponeret boligkompleks, går fri, simpelthen fordi folk der bor der er så fattige at gangsterne ikke har noget at komme efter. Småsvindleren og wannabe gangsteren Sing (Stephen Chow) og hans partner Bone (Chi Chung Lam) forsøger at afpresse de stakkels beboere ved at udgive sig for at komme fra den notoriske “Øksebande”.

Deres forsøg slår fejl, men tiltrækker i stedet medlemmer af den rigtige Øksebande til Svinegyden, hvor de begynder at terrorisere beboerne. Det viser sig dog at der blandt beboerne er adskillige kung fu mestre, som gør kort proces med gangsterne. Dette behager naturligvis ikke lederen af Øksebanden, den onde, slimede Brother Sum (Kwok Kuen Chan) og han sætter alt ind for at komme Svinegydens beboere til livs.

Sing er nu fanget imellem de to sider i konflikten og må beslutte sig for om han vil være gangster, eller om han vil udfri sit fulde potentiale og beskytte Svinegydens beboere.

“Kung Fu Hustle” vinder altså ikke på plot, men i stedet på sin unikke sammenblanding af genrer og på sin humor, der oftest er sort og morbid. På andre tidspunkter foregår det på et lidt lavere plan, nede under bæltestedet. Derudover er der masser af fjollerier og fysisk komik, som fx. når Sing flygter fra Svinegydens værtinde i bedste “Road Runner” stil.

Filmen er fyldt med referencer til andre film og personer, bl.a. en hyldest til Bruce Lee og en scene der gør tykt grin med “Burly Brawl” fra Matrix Reloaded. Set i en anden kontekst er det pludselig hyle morsomt at se 100 ens sortklædte fjender blive bekæmpet af én modstander, og man kan pludselig se hvor latterligt det i bund og grund er.

Udover humoren er der naturligvis masser af Kung Fu. Det foregår i samme tråd som resten af filmen, nemlig med et glimt i øjet. Der er masser af wire-work og CGI involveret, men det er for det meste upåklageligt lavet. Chow kan dog ikke dy sig for at gøre grin med kung fu traditionerne, nærmere specifikt deres dyre-fetisch: Hvem har fx. hørt om “Løvens Brøl” eller “Frø” stilen!?

“Kung Fu Hustle” lever primært på gak og løjer, og det kan skam være ganske sjovt et langt stykke hen ad vejen. Men når latteren dør ud, indser man at der egentlig ikke er så meget andet at komme efter.

Video”Kung Fu Hustle” udgives med et anamorphic widescreen transfer i 2.40:1 aspect ratio. Det er langt hen ad vejen et godt transfer, der dog skæmmes af enkelte skønhedsfejl, som fx. kompressionsproblemer. Der er en del edge enhancement på transferet og det trækker naturligvis ned. Filmen leger med farverne og der er tit mange funky farver på skærmen, og de præsenteres fint af transferet. Generelt er det udmærket, men absolut ikke i top.

AudioPå lydsiden er der hele fire lydspor. Dem på polsk og ungarsk er nok knap så interessante for os herhjemme. Ellers står valget imellem Dolby Digital 5.1 på enten kantonesisk eller engelsk. Lydmixet på de to lydspor er meget ens, med den store forskel at der naturligvis er tale om to forskellige sprog. De er begge aggressive og vellydende, med god brug af både subwoofer og surround. Dialogen er klar og tydelig, og om man skal vælge det ene eller det andet må blive et spørgsmål om personlig præference ifht. originalsprog vs. synkronisering.

EkstramaterialeEkstramaterialet består bl.a. af et kommentarspor med Stephen Chow og en række af hans medskuespillere. Det hele foregår naturligvis på kantonesisk med engelske undertekster. At det er et sprog man ikke forstår gør det ret svært at følge med i hvad der bliver sagt og ikke mindst af hvem, på trods af underteksterne. Det gør dette kommentarspor til lidt af en tung sag at komme igennem.

“TV Special – Behind the Scenes of ‘Kung Fu Hustle'” er et making of program, med Chi Chung Lam og Kwok Kuen Chan som værter. Helt i tråd med filmen er der en del pjat, men også en række gode oplysninger om filmens tilblivelse, bl.a. i form af interviews med Stephen Chow.

“Ric Meyers Interview with Stephen Chow” er et interview med filmens forfatter, producer, instruktør og stjerne Stephen Chow, der fortæller lidt om sig selv og sin baggrund, samt nogle af ideerne der ligger til grund for filmen.

Dernæst er der “Deleted Scenes”, men som rent faktisk er en alternativ scene og en udvidet scene. Ikke det helt vilde. “Outtakes and Bloopers” består primært af små klip hvor skuespillerne forkludrer dialogen. Filmen er meget sjovere end de her bloopers.

Endeligt er der trailers og tv-spots samt et billedgalleri. Alt ekstramaterialet er tekstet med engelske undertekster.

Glem alt om tegneseriefilmatiseringer, Marvel-superhelte og små, grønne mænd med lyssværd – sommerens ubestridte knockout hedder “Kung Fu Hustle”! Der er for alvor øretæver i luften og flyvespark om hjørnet i Hong Kong instruktøren Stephen Chows (“Shaolin Soccer”) eventyrlige og humoristiske kampsportseksplosion. En film, der trods sin hæsblæsende visuelle stil og overdådige martial arts koreografi, aldrig forfalder til indholdsløs stiløvelse, og hvis skøre historie gennemsyres af crazykomik, et sted mellem slapstick og “Roadrunner”. Lyder det absurd? Det er det – men det virker i allerhøjeste grad!

Vi befinder os i et univers krydret med Al Capone-gangstere, Bruce Lee wannabees, western-desperados og -showdowns, samt et kærligt nik til “Gangs of New York”. Den frygtede bande “Økseklanen” er en af de mange forbrydergrupperinger som styrer byen med hård hånd – det eneste sted man kan leve i fred er i slumkvartererne, hvor det dog er viceværten (Wah Yuen) og hans kone (Qui Yuen) der regerer – og dem lægger man sig ikke ud med. Da den unge Sing (Stephen Chow), der desperat ønsker at være med i “Økseklanen” (som han forklarer sin overvægtige kammerat: ”Det onde vinder altid , derfor vil jeg være ond”), lægger sig ud med beboerne i “Svinestien”, finder han ud af, at de måske ikke er så hjælpeløse, som de ser ud til. “Økseklanen” tilkaldes, og før Sing får set sig om, er han indblandet i en sindrig historie om gamle Kung Fu mestre og den evige kamp mellem det Gode og det Onde.

Stephen Chow, der både instruerer og selv spiller hovedrollen, har uden tvivl en stor kærlighed til den amerikanske filmhistorie, hvilket tydeligt ses i filmens mange referencer til alt lige fra Ginger Rogers og Fred Astaire til film som “Ondskabens hotel”, “Håndlangerne” og “Spider-Man” (find selv flere – det vrimler med dem). Det er dog gjort med et glimt i øjet og et legende overskud, man simpelthen bliver nødt til at overgive sig til.

Det samme gør sig gældende i den tegnefilmsinspirerede stil, der minder om gamle Warner Brothers strimler a la “Looney Tunes”. Også det umage makkerpar Sing og hans tykke ven (Chi Chung Lam) er nærmest en omvendt version af Gøg og Gokke, hvilket skaber nogle af filmens morsomste scener. Den stiliserede eventyrramme, der tæller både flyvende Kung Fu eksperter og en fortabt barndomskæreste, der er stum, passer perfekt overens med filmens tongue-in-cheek humor.

Men ud over at være en fremragende komedie, så er “Kung Fu Hustle” samtidig en virtuost udført martial arts sensation. Takket være den legendariske kampsportskoreograf Yuen Wo Ping, der bl.a. stod bag action-balletterne i “The Matrix”, samt en heftig brug af CGI, er det lykkedes Chow at orkestrere et sandt overflødighedshorn af energisk kampkunst, der er lige dele poesi og grotesk fantastmageri. Som i scenen hvor slumkvarterets skrædder, bager og kuli gennemtæver hele “Øksebanden”, eller i Sings endelige opgør med den berygtede mester “Uhyret”, i sammenligning med hvilken, Neos og Agent Smiths kamp i slutningen af “Matrix: Revolutions” virker som en tam omgang computerpladder.