Fakiren fra Bilbao
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 30. sep 2005 | Af: The Insider | Set på DVD
Skuespillet er generelt fint. Tyske Moritz Bleibtreu (især kendt for “Das Experiment” og “Lola rennt”) er en sensation i titelrollen. Hans uimodståelige charme og betonstærke karisma redder ofte filmen, når eksposition og klicheerne banker på døren. Belibtreus farverige karakter og lige så farverige præstation vil garanteret få børnene til at skrige af fryd, og kun de mest kyniske og tykhudede voksne vil finde det svært ikke at trække på smilebåndet eller klukle. Desværre er børnene ikke altid lige overbevisende. Man kan ofte føle instruktøren trække hårdt i de to unge skuespilleres usynlige marionetstrenge. Det resulterer i pludselige sammentrækninger, rynkede øjenbryn og flakkende, karruselagtige øjenbevægelser, der normalt karakteriserer en velproduceret skolekomedie. Især Aksel Leth har det lidt svært, og hans utallige tunge klumpsynkninger får ham ofte til at fremstå som en nervøs, forvirret forsøgskanin arbejdende hos Kellogs. Peter Gantzler og Fares Fares er et morsomt, forbryderisk makkerpar, selvom både deres karakterer og parrets glubske, grådige dagsorden virker en anelse for transparente og endimensionale.
Man kan sige, hvad man vil om Leths og Zangenbergs præstationer, men det fiktive søskendepars drilske hade/elske forhold fungerer fint, takket være en god kemi imellem de to skuespillere. Auditivt er der tale om et dejligt, overbevisende lyddesign, selvom filmens musik må siges at læne sig alt for meget op af Danny Elfmans guddommelige score til “Edward Saksehånd”. Visuelt er filmen også meget imponerende. Filmens hus – hvori stort set hele handlingen udfolder sig – er særdeles flot designet, både internt og eksternt. Internt takket være flot, klassisk spøgelseshus set-design fyldt med spindelvæv og støv. Eksternt takket være fornemt special-effects arbejde, der har transformeret et almindeligt hjem til et magisk, gådefuldt mini-palads. Takket være højt humør, kæk charme og en dejlig uimodståelig, smittende selvtillid, keder man sig aldrig.
De drænede farver i “Fakiren fra Bilbao” tjener ofte filmens stemings- og historiemæssige dunkelhed. Hvide farver optræder ofte enten udvaskede eller forstærkede, men det tjener som regel også filmholdets intentioner godt. Kontrasten er god, men desværre er der noget digitalt støj og et lille antal bløde skud.
Der er 4 minutters “sjove fraklip”, som heldigvis for det meste vitterligt er sjove. Og kun de færreste af fraklippene er dem, man allerede har set under hovedfilmens rulletekster.
“Casting” er en filmet skuespillertest af de to børn. Den varer hen mod 2 minutter og vil garanteret være af interesse for andre unge, aspirerende skuespillere.
“Storyboard” er en 3-minutter-lang montage, der viser storyboards og sammenligner dem med de endelige optagelser fra filmen.
Musikvideoen til nummeret “Kys mig” fra filmen er desværre en anelse skuffende. Den består udelukkende af klip fra filmen og ikke nogle nye klip eller optagelser af nummerets bagmænd, der trykker den af på instrumenterne.
Trailere til “Fakiren” og den dansk-synkroniserede udgave af “Racing Stripes” er også med på dvd’en. “Fakiren”-traileren er endda præsenteret i anamorphic-widescreen.
“Fakiren fra Bilbao” er en gemytlig og fiffig familiefilm, som er flot fortalt og byder på et par dejlige, alternative skuespillerpræstationer. Men filmen slår flere brød op, end den kan eller vil bage, og derfor synes den til sidst at halte lidt over målstregen, selv om en dejlig mængde kampgejst placerede “Fakiren” i en god startposition. Filmens AV-præsentation er nydelig, men ekstramaterialet er lidt hult. Men det er heller ikke det vigtigste aspekt af en så børneorienteret udgivelse som “Fakiren”. Noget mere fyldigt ekstramateriale havde gjort filmen til en ideel julegaveide til de yngste, men som det ser ud lige nu, er “Fakiren fra Bilbao” nærmere den bedste adventsgave, en dansk knægt eller tøs kunne ønske sig.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet