Mens biografomsætningen i de sydlige dele af Europa faldt med 12 % i både Spanien og Italien i første halvår af 2012, har det set anderledes positivt ud på vores nordlige breddegrader.

Her har der været stigninger i biografernes omsætning i første halvår – i England med 4,0 %, i Tyskland med 2,9 % og i Danmark med hele 10,0 % i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Brancheforeningen Danske Biografer i en pressemeddelelse.

Se også: Formanden for Danske Biografer svarer igen på Filmz-brugernes 3D-kritik.

Specielt har de fire danske film “Hvidsten gruppen” (758.957 billetter), “En kongelig affære” (516.091 billetter), “Gummi T” (145.029 billetter) og “Min søsters børn alene hjemme” (310.556 billetter) hjulet godt til på det samlede resultat. Den danske markedsandel i første halvår af 2012 sluttede på 32,1 %.

Blandt de udenlandske film, som sikrede danske biografer det flotte resultat, er bl.a. “Mission: Impossible – Ghost Protocol”, “Avengers”, “The Hunger Games”, “Men in Black 3”, “Den bestøvlede kat”, “Jernladyen”, “Nobels testamente” og “The Descendants”.

Kim Pedersen, Formand for Brancheforeningen Danske Biografer, udtaler: ”Kombinationen af stærke nationale film, gode udenlandske titler og et vejrlig, som har opfordret til indendørs aktiviteter, er årsagen til det enestående flotte resultat for de danske biografer.”

Med titler såsom “The Dark Knight Rises”, “Skyfall”, “The Twilight Saga: Breaking Dawn – Del 2” og Peter Jacksons “Hobbitten: En uventet rejse” forventes det, at 2. halvdel af 2012 ligeledes vil blive en succes for biograferne.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Juiceren 12 år siden

Jach (10) skrev:
Gav 100kr. sidst for en film i 3D på forpremiere. Højst givet 110kr. Køber en mellem sodavand til 34kr. og kan nævne steder det er over 40kr. så det er fair nok synes jeg. Dog kan jeg huske at have givet 50kr. for en billet, det var tider :)


The Amazing Spider man 3D - Torsdag kl. 2130 - BioCity Aalborg

120kr pr. person + 5kr. "gebyr".

Gravatar

#12 Kaversmed 12 år siden

#9 hahah! :D Ja, der er sq nok noget om snakken.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#13 MOVIE1000 12 år siden

Deres Tuc menu må have givet pote :P
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#14 Steff_6705 12 år siden

Biocity i Esbjerg har på det seneste været ude og investere i nyt udstyr, og som hyppig biografgænger kan jeg sagtens se forskel. Det synes jeg retfærdiggør de stigende priser. Priserne på slik, sodavand og popcorn derimod, er efter min mening helt hen i vejret.

Skriv ny kommentar: