Det kom som noget af en overraskelse, da Susanne Bier i nat kunne tage imod Golden Globe-prisen for Bedste udenlandske film for “Hævnen”.
Favoritten i kategorien var Alejandro González Iñárritus spanske film “Biutiful” med Javier Bardem i hovedrollen, som altså måtte se sig overgået af Bier.
Dermed ser danskerens Oscar-chancer særdeles gunstige ud, idet Golden Globe-priserne, der uddeles af Hollywoods udenlandske presse, ofte kan give et fingerpeg om, hvilke film der løber med Oscar-nomineringerne. Nomineringerne offentliggøres 25. januar.
“The Social Network” vandt i kategorien Bedste film – Drama og slog dermed “Inception”, “The Fighter”, “Black Swan” og “Kongens store tale”. Samtidig løb David Fincher med prisen for bedste instruktør for “The Social Network”.
“The Kids Are All Right” vandt for Bedste film – Komedie eller musical, og “Toy Story 3” vandt for Bedste animationsfilm.
Colin Firth vandt for Bedste skuespiller i et drama for “Kongens store tale” og Natalie Portman fik prisen for Bedste skuespillerinde for “Black Swan”.
Bedste birolleskuespiller og birolleskuespillerinde i et drama blev hhv. Christian Bale og Melissa Leo – som begge vandt for “The Fighter”.
Hele listen over vindere kan ses hos IMDb.
Læs Filmz’ anmeldelse af “Hævnen”.
#41 Kypso 13 år siden
#42 Sweetiebellefan 13 år siden
#43 MOVIE1000 13 år siden
#44 Nicki52 13 år siden
#45 ulrikc 13 år siden
Min pointe er at komponister som James Newton Howard, Danny Elfman, John Powell m. flere der længe har været betragtet som nogle af hollywoods bedste komponister aldrig bliver belønnet, kun nomineret , og andre bliver ikke engang nomineret.
Så har vi så fx Trent Reznor, som laver hans første score til en spillefilm, hvilket resulterer i en Golden Globe. Eller A.R. Rahman der også vandt ved hans første nominering.
Jeg har prøvet at sammenligne nogle tracks fra henholdvis The Social Network, Inception og Alice In Wonderland. Så kan man så diskutere hvad man vil definere som god filmmusik:
(The Social Network)
(Inception)
(Alice In Wonderland)
#46 Kruse 13 år siden
Hvis de mener at Trent Reznor har lavet et bedre score end de andre, så er det da kun fair at de giver prisen til ham. Du ville da garanteret heller ikke klage hvis de havde givet prisen for bedste film til Inception, selvom at "The Social Network" har fået bedre anmeldelser.
#47 Babo Rises 13 år siden
#48 MMB 13 år siden
#49 Sweetiebellefan 13 år siden
#50 MMB 13 år siden
Helt enig, og faktisk også mit yndlingsscore overhovedet. :)