2011 har ikke været lutter lagkage for de danske film i biograferne. En række film har skuffet fælt, og blandt dem har Linda Wendels “Julie” den tvivlsomme ære at være årets største danske flop i biograferne. Det skriver Politiken.dk.

Se også: På trods af danske flops klarer biograferne sig strålende.

Filmen, der er en fri fortolkning af August Strindbergs “Frøken Julie” og har Birgitte Hjort Sørensen i hovedrollen, har kun solgt 155 billetter (!) i årets løb.

Men filmen står langt fra alene – faktisk har 2011 haft det største antal danske biograf-flop i fem år. Blandt de øvrige fiaskoer, der har haft mere end svært ved at trække danskerne i biografen, finder man Rune Schjøtts “Skyskraber” (1.118 billetter), Christoffer Boes “Beast” (1.685 billetter), Birgitte Stærmoses “Værelse 304” (2.327 billetter) og Simon Stahos “Magi i luften” (2.983 billetter).

Se også: Simon Staho stor-flopper med sin dyre ungdomsfilm.

Også Christian E. Christiansens nye “ID:A”, der ellers fik premiere i 63 forskellige biografer landet over, har skuffet fælt. Zentropa havde en forventning om, at thrilleren ville kunne sælge 100.000 billetter, men indtil videre er kun 6.675 billetter blevet langet over billetlugerne. Dermed ser det ud til, at Christian E. Christiansen muligvis skulle været blevet i USA, hvor hans forrige film, teen-gyseren “The Roommate”, omsatte for over 200 mio. kroner.

2011 har dog også budt på et par enkelte lyspunkter – 3 af de 5 mest omsættende film i Danmark i år var således “Dirch” (482.507 billetter), “Far til fire – tilbage til naturen” (405.675 billetter) og “Klassefesten” (403.329 billetter).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (42)
Gravatar

#11 wimmie 13 år siden

Jeg ser stort set aldrig danske film i biografen, da det bare er sjældent at jeg tager i biografen får at se "små" film - forstået på den måde at når jeg endelig skal i bio (det sker desværre ikke så ofte mere), så er det for at se en "god gammeldags biograffilm" - som regel én der bare er skabt til et stort lærred og en fed lyd.
Ikke at det nødvendigvis er et krav til en biotur men det er oftest tilfældet for mit (vores) vedkommende... Og det er ret sjældent at danske film bare er som skabt til det store lærred.

Jeg synes der kommer nogle ganske udemærkede danske film i ny og næ (vil gerne se Beast), men jeg kan sagtens vente på at de udkommer på dvd/bluray.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#12 Kisbye 13 år siden

#10
Så du mener altså, at det er fordi filmene er dårlige, at de sælger så dårligt?
Jeg vil lige gøre opmærksom på at Chistoffer boe's "Beast" og Rune Schjøtt's "Skyskraber", begge har fået 5 ud af 6 stjerner her på filmz.

Skyskraber --> http://filmz.dk/film/skyskraber/biograf
Beast --> http://filmz.dk/film/beast/biograf
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#13 Highland Park 13 år siden

De4_Kia (10) skrev:
I gamle dage, og her tænker jeg på film med Dirch Passer, Ove Sprogø osv.
Der blev man skuespiller på talent, og det var lystspil, og disse film er også rigtig gode :)
Skulle jeg indspille en film, så ville jeg aldrig overveje en dansk produktion.
Hvis jeg tilgengæld blev tvunget til, at det skal være en dansk produktion,
så ville jeg kun lave den, hvis jeg havde fx. Warner Bros indover, og at det blev
en film med engelsk tale...
"Charles' Aunt and the Chamber of Secrets"!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#14 Nicki52 13 år siden

De4_Kia (10) skrev:
Skulle jeg indspille en film, så ville jeg aldrig overveje en dansk produktion.

Man skal starte et eller andet sted.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#15 Åkepool 13 år siden

Synes da at jeg normalt kender mere eller mindre alle danske film der har biografpremiere, men "Julie" har jeg aldrig hørt om og det siger vel noget om total mangel på reklame/promovering/medieomtale.

Ærgeligt.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#16 TNPihl 13 år siden

I glemmer den danske film "Dreng" af Peter Gantzler, der havde premiere den 27. januar 2011. Den blev set af 2.156 tilskuere.
Gravatar

#17 Chris25 13 år siden

#9 - Du misforstår mig tilsyneladende. Min pointe er ikke antallet af romantiske komedier og ulykkelige kærlighedsfilm der bliver indspillet i Danmark ( det skal der også være plads til, for der skal være noget til os alle sammen ), men det komplette fravær af fantasi og nytænkning i industrien. Det er det samme gylle hver gang, og jeg forstår udmærket godt at folk er blevet trætte af at smide penge efter det samme skrammel gang på gang, ofte med de samme skuespillere i de samme fortærskede roller.
Hvor er de originale historier og modige instruktører der kaster sig ud i et nyt, spændende og provokerende tema. Kort sagt: Hvorfor laver man ikke noget nyt? Noget som kan få folk til at krybe ind i mørket og bruge penge.
Filmindustrien i Danmark har grundlæggende et problem: De har ingen fantasi. Det burde være Danmark som skulle have lavet Millinium-trilogien og Headhunter, ikke Sverige og Norge. Og det gør ondt at være vidne til, for Danmark har nogle af Europas bedste instruktører og skuespillere, men deres talent bliver spildt på tåkrummende produktioner som Anja og Viktor 17 og Far til Fire 32 i stedet.
Dog er der lys forude, for noget kunne tyde på at filmindustrien har set problemet og forsøge at træde udenfor deres egen comfort zone med produktioner som "En Kongelig Affære" - selvfølgelig er det umuligt at vide om filmen bliver god, fordi den ikke er udgivet endnu, men det er glædeligt at se en instruktør der har modet til at lave en sjælden afstikker. Måske kan man ligefrem se frem til "Slaget ved Dybøl Mølle", "Margrethe I" eller "Tordenskiold" engang. Se det er historier som kunne få folk til at købe billetter.
Gravatar

#18 BN 13 år siden

De4_Kia (10) skrev:
I gamle dage, og her tænker jeg på film med Dirch Passer, Ove Sprogø osv.
Der blev man skuespiller på talent, og det var lystspil, og disse film er også rigtig gode :)


Var disse lystspil og komedier "rigtig gode"? ... Hmm ... for mig repræsenterer de den absolutte bund - pånær Olsen Banden-filmene.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#19 Skeloboy 13 år siden

Chris25 (17) skrev:
men det komplette fravær af fantasi og nytænkning i industrien. Det er det samme gylle hver gang, og jeg forstår udmærket godt at folk er blevet trætte af at smide penge efter det samme skrammel gang på gang,

Kunsten At Græde I Kor, Alting Bliver Godt Igen, Kvinden Der Drømte En Mand og sikkert også R, Den Kæmpestore Bjørn, Skyskraber, Beast og Magi I Luften, som jeg ikke har set. Desuden Submarino, Melancholia, Drive, Smukke Mennesker, Applaus...[ironi] du har ret! De ligner ALLE hinanden og er total ens, og faktisk er det bare ligesom at se Blinkende Lygter og Anja og Viktor igen og igen og igen...[/ironi]

Ja, der er mange film, der er ens, men alle ovennævnte er noget for sig selv.

Problemet er netop, at danskerne IKKE gider se de interessante danske film, og derfor er det Anja og Viktor, Far Til Fire og den nye med Tomas Villum Jensen, der er fokus på. Det er pisseærgeligt.

Jeg vil faktisk mene, at dansk film de sidste par år bliver bedre og bedre :)
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Skeloboy
Gravatar

#20 Porco Rosso 13 år siden

Sætter det ikke tingene lidt i relief, at 2 danske instruktører netop er rendt med hovedpriserne til European Film Awards?
I'm 6'3", and maintain a very consistent panda bear shape.

Skriv ny kommentar: