En auteur er en betegnelse for en instruktør med en helt særlig stil, en egen signatur for en kreativ ener, der nærmest laver film ene og alene. Man taler om en Ridley Scott-film eller en Susanne Bier-film – instruktørens film. Men den store instruktør findes ikke i den egenrådige mytologiske form, som vi nogen gange tror det.
For hvad er Ridley Scott – manden bag klassefilm som “Alien” og “Blade Runner” uden en dygtig manuskriptforfatter? Ja, så var han manden bag “Prometheus”. Den dygtige instruktør kan ikke løfte alene, men må løfte sammen i flok med en dygtig fotograf, der kan sætte billeder på manuskriptets vision, som er skrevet af en dygtig forfatter.
Sæt Sergio Leones “Den gode, den onde og den grusomme” på, og sluk så for lyden. Nu er det lige pludselig ikke det samme mere, vel? Ennio Morricones musik nærmest definerer Leones film, som aldrig ville have været lige så episk storslåede uden Morricones noder.
Auteur-begrebet kommer fra litteraturverdenens forfatter, hvor én person skriver en bog alene. Sådan kan man bare ikke oversætte tingene til film. Danske Lone Scherfig fortalte efter premieren på “An Education”, at hun havde lavet ni forskellige slutninger til filmen. Hun kunne selv lide de tre. Produceren valgte ud fra testvisninger for et segmenteret publikum, hvordan filmen skulle ende.
Så hvis vi endelig skal fremhæve én eneste vigtig person for en film, så er det måske producenten, der rejser pengene, sammensætter filmholdet og i mange tilfælde tager den endelige beslutning. Det var jo trods alt ikke Lars von Trier, der i sidste ende fik lov at bestemme længden på “Nymphomaniac”, så måske den film er en Peter Aalbæk-film?
Hvad mener du?
#21 vclarke 10 år siden
#22 Nancy 10 år siden
Ebert sagde det bedst:
"Herzog has never created a single film that is compromised, shameful, made for pragmatic reasons or uninteresting. Even his failures are spectacular."
#23 BN 10 år siden
"ingen" nævner Kubrick, siger du?
Og gæt engang, hvem personen på mit profilbillede er.
#24 Ispep 10 år siden
Arh, det er lige i overkanten synes jeg. Jeg er dog enig i, at Herzog er en auteur. Hans film ligner ofte ingen andres og det er vanskeligt at forstille sig de kan laves af andre end ham selv og det samme kan egentlig siges om Tarkovsky. To instruktører jeg sagtens kan beundre, men deres film er, for mig, ofte svære at holde af.
#25 Rust Cohle 10 år siden
Har Scott det? Tja, hvis man tjekker kommentarspor og behind the movie dokumentarer over en del af mandens film, så har han ihvertfald næsten altid en fuldkommen klar visuel vision for slit slutprodukt. Manden kan på ingen tid kreere storyboards, tilmed tegne "omvendt", så folk på produktionen står med åben mund og polypper. Om det kunstneriske udtryk skal være statisk og genkendeligt fra film til film for at være "auteur", skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg kan se tendenser imellem film, i farver og toner og jeg kan se storslåede sekvenser, hvor man nødvendigvis må nævne "er det Scott?", hvis man skulle være uvidende om en films herkomst. Men hvor nogle instruktører vedbliver at have en "stil", så vil nogle vel eksperimentere og søge nye udtryk i tale og billede. Clockwork Orange, 2001 og Barry Lyndon bærer sgu ikke mange ligheder på de konti for Kubrick og selvom han havde en forkærlighed for 1.66:1 formatet eksperimenterede han også her.
På den anden side, er der vel ingen mainstream filminstruktør, som har mindre indflydelse på redigeringen af slutproduktet, end netop Ridley Scott, hvilket jo i den grad også kompromitterer det kunstneriske udtryk. Blade Runner, Kingdom of Heaven, American Gangsten ja selv den nye The Counselor, er alle film, som er havnet i producenter og filmselskabernes fedtede klippefingre og i store eller mindre grad blevet maltrakterede, hvorimod mandens egne final cuts er mere sammenhængende.
Så kan folk i øvrigt mene, hvad de vil om kvaliteten af mandens film. Jeg havde personligt ingen lyst til at se The Counselor, efter anmeldelserne, men da jeg læste nogle artikler om det extendede cut, gav jeg det en chance, faktisk to og har absolut ikke fortrudt. Ikke en storfilm, men på nær et par lige lovligt standard dialoger, gedigen og yderst pessimistisk.
#26 John Jack Jim 10 år siden
#27 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Når du har LOL'et færdigt, så kan du nærlæse indlægget en gang mere, hvor det vil afsløres, at jeg faktisk sætter spørgsmålstegn ved auteur-teorien - og ikke udpeger Ridley Scott eller andre til at være en auteur.
Og så er jeg i øvrigt ikke sikker på, at du kender mig godt nok til at vide, at jeg sandt nok er en kæmpe idiot med mere.
#28 Ispep 10 år siden
#29 BN 10 år siden
Godt at høre/læse fra dig igen! :-)
Jeg er sådan set enig. Men der er dog visuelle ligheder, som også Ispep nævner. Og den langsomme og dvælende fortællestil er et gennemgående element, ligesom mandens forkærlighed for klassisk musik heller ikke fornægter sig. Rent tematisk er der også hans pessimistiske menneskesyn.
#30 Ispep 10 år siden
Selvom jeg talte om ligheder og gennemgående elementer (teknisk såvel som i indhold) så kan en instruktør godt lave film som udadtil virker "som dag og nat" genremæssigt som Kubrick og stadig forblive stilistisk og eksperimenterende. En film af Scotts som eksempelvis "A Good Year" kunne laves af Robert Luketic. Det giver ligeledes ingen mening at skyde sådan en film i 2.35:1, hvilket aldrig havde gået hos en som Kubrick, som sikkert havde gjort filmen mere "kompakt" og "hans".
Dvælende fortællestil er som sådan ikke noget særligt. Det bruger mange instruktører.