Den store award-sæson er for alvor begyndt, hvor det ofte er skuespillere og instruktører, som er i centrum. Men ingen film uden en dygtig fotograf. Dem belønner The American Society of Cinematographers med deres ASC Awards, hvor den endnu Oscar-løse Roger Deakins i år er nomineret.
Se også: Award-sæson: Folket kårer “Fast & Furious 7” til årets bedste film
Deakins har været nomineret 12 gange til en Oscar, men har aldrig vundet. Derimod har han større succes ved ASC Awards, hvor han er blevet kåret til årets bedste fotograf for film som “Skyfall”, “The Man Who Wasn’t There” og “En verden udenfor” samt en æres-pris. I år er han nomineret for thrilleren “Sicario”.
Han skal op imod fire andre stærke fotograf-præstationer i form af John Seale (“Mad Max: Fury Road”), Ed Lachman (“Carol”), Janusz Kaminski (“Spionernes bro”) og forrige års vinder for “Birdman”, Emmanuel Lubezki, der i år er nomineret for “The Revenant”.
ASC Awards afholdes d. 14. februar.
#1 Foxxander 8 år siden
#2 Siasson 8 år siden
Sicario er for mig nummer 1, den er så vanvittig flot. Mad Max er heller ikke ringe, og har ikke set The Revenant, men tror også Max og Revenant, forhåbentlig også Sicario, er favoritter.
Deakins får den forhåbentlig før eller siden!
#3 Driver 8 år siden
Helt enig!
Jeg kan i øvrigt godt gå med til, at Lubezki vandt for Birdman for den er specielt filmet, ikke flot, men speciel og vuptiduladida, men at han vandt for Gravity?!
Nu ser han ud til at løbe med sin tredje Oscar, denne gang for The Revenant), mens Deakins endnu engang nok må se sig forbigået.
Og de kævler allerede op om, hvor flot det er, at Lubezki har brugt naturligt lys til at filme The Revenant. Når det kommer til Lubezki skal alt åbenbart være specielt og "godt fundet på/lavet", men Deakins derimod har udtalt af flere omgange, at han ønsker ikke, at publikum sidder og siger "Wow, hvordan gjorde han det og wow hvor er det flot", han ønsker at cinematografien er så flydende og så velintegreret i historien, at publikum er så fordybet i HELE oplevelsen, at de ikke lægger mærke til det. Deakins fortjener snart den Oscar!
En anden sjov anekdote om Deakins er, at han var nomineret hos fotograf-forbundet for Shawshank Redemption, hvor han endnu var en ukendt fotograf og Deakins hørte to anerkendte fotografer diskutere Shawshank Redemption, hvor den ene fotograf så siger, at den er rigtig flot, men at han ikke kan stemme på en film, som udelukkende har brugt naturligt lys. Filmen så så naturlig ud, at de to anerkendte cinematografer troede, at der ikke var brugt kunstigt belysning, og for Deakins var det den størst tænkelige kompliment.
Stik den Lubezki.
Fuck Lubezki...Arh, okay...Men så alligevel. :-P
#4 Foxxander 8 år siden
Jeg mangler stadig at se The Revenant, så kan ikke kommentere på Lubezkis fotografering deri, men jeg er sikker på at det er vanvittig flot som altid. Kan godt følge dig i forhold til Deakins, der er utrolig god til ikke at lade det visuelle overskygge fortællingen, men i stedet bruger det til at forstærke den. Men det synes jeg nu også Lubezki gør i mange af hans film. I Birdman virker kameraføringen utrolig intim og det er nærmest som om de lange shots gør teateret til en levende, åndende karakter i sig selv.
Jeg kommer nok til at holde med Deakins på Oscar Night, men ved samtidig at Lubezki (eller John Seale for den sags skyld) vil være en mere end kompetent og værdig vinder. Men lad os nu lige se om de overhovedet bliver nomineret den 14. ;)
#5 Driver 8 år siden
Min lettere irritation mod Lubezki skal som sagt ses i min enorme undren over mandens nominering for Gravity og samtidig var jeg ikke betaget af Birdman, som jeg fandt prætentiøs og kedelig, omend den da er interessant filmet. Jeg synes stadig, Lubezkis bedste arbejde har været for Children of Men, men et eller andet sted, er jeg en sucker for fotografer som Deakins, der ikke prøver at flotte sig, men blot vil fortælle en god historie - Less is more! Ja, det er flot, at Lubezki filmer en 12 minutter lang action-scene, hvor blod splatter på kameralinsen og alt er koreograferet til mindste detalje, men det må bare ikke overskygge filmen, at man begynder at se på det tekniske aspekt fremfor det helheds mæssige, sådan har jeg det.
Jeg bringer gang på gang en scene fra Prisoners op når snakken falder på Deakins. Det er en scene, hvor Jake Gyllenhaal kører en lille pige på hospitalet for fuld udrykning. Den scene står for mig som værende en af de bedste scener i filmhistorien, fordi Deakins ikke tyr til nogle af de billige tricks, man så let kunne have gjort. Han bruger hverken shaky-cam eller andre moderne suspens-tricks. Han fortæller bare en medrivende og intens historie, intet mere, intet mindre.
Jeg er træt af, at visse fotografer efterhånden lader deres virke i filmen overskygge selve oplevelsen, selvom det er bedre end det danske alternativ, som er fuldstændig blottet for dygtige fotografer (for Anthony Dod Mantl er ikke dansker). Jeg tænker også selv ofte når jeg ser en film, wow det er vildt filmet, men ærlig talt, så er det for mig en svaghed for en film, for det betyder, at jeg PERSONLIGT, bliver draget ud af selve oplevelsen og i stedet begynder at kigge på det tekniske aspekt. Da jeg første gang så Prisoners, tænkte jeg ikke over det, men jeg vidste bagefter, at der var noget over den film, så jeg ventede til rulleteksterne og så det var Deakins og et eller andet sted, så havde jeg det på fornemmelsen. Så så jeg den igen fra et teknisk synspunkt og den scene der, wauw!
Jeg holder også med Deakins og jeg har som sagt endnu ikke set Sicario, så jeg kender ikke dit belæg for at sige, at de to andre fortjener den mere end han gør. I min verden, fortjener ingen en Oscar mere end Deakins gør. :-)
Jeg glæder mig meget til at se Sicario!
#6 Foxxander 8 år siden
Siger bestemt ikke de to andre fortjener det mere end Deakins, kun at jeg respekterer de to herrers værker og at de også ville være værdige vindere. Selvom jeg virkelig håber gamle Roger får sin statuette, er der jo også en Oscar-entusiast inde i mig der råber højt hver gang den mest værdige kandidat ikke vinder i en given kategori.
Mht til Gravity syntes jeg også at det mere var instruktionen og ikke mindst klipningen, der var det essentielle i den film. Fotograferingen fulgte ligesom "bare med" og fortalte historien. "Less is more" er en god regel for mange film, bestemt, men ikke noget man absolut burde leve for. Det kommer helt an på hvilken type film man prøver at lave. Jeg kan godt se at det er et irritationsmoment for dig, når du bliver draget ud af oplevelsen hvis du kigger for meget på alt det tekniske. Sådan har jeg det heldigvis ikke. Men det er sikkert også mest fordi jeg er en sucker for at blive forført af en velfortalt historie. Så kan de næsten proppe alt det ekstra filmmagi ovenpå de vil, jeg vil altid være solgt så længe historien er god, eller jeg kan mærke at der virkelig er noget på spil. Sådan havde jeg det med Children og Men, hvor de absurd lange one-takes ikke tog noget fra den vildt interessante historie de fortalte, men kun gjorde at jeg levede mig endnu mere ind i deres verden.
Jeg er i øvrigt helt enig med dit syn på scenen til sidst i Prisoners i bilen på vej til hospitalet. Bare for den scene alene, kunne Deakins have snuppet Oscar'en hvis det stod til mig!
#7 Driver 8 år siden
Og også, hvis det stod til mig!
Jeg synes, at Children of Men er en fremragende film, men alt der snakkes om den dag i dag om den, det er Lubezkis kameraarbejde, hvorimod en anden af han og Cuarons film såsom Y Tu Mama Tambien, den huskes egentlig bare for at være en god film, for den er ikke præget af teknisk kameraarbejde og finesser, det er bare god historiefortælling, hvor kameraarbejdet ikke overskygger andet, men flower med resten. Det er det, jeg mener med, at det nærmest har overskygget selve filmen, at det folk snakker om det er Lubezkis kameraarbejde. Men ja, jeg er til less is more og Deakins all the way! Men jeg er absolut også mere til Lubezki en af de utallige musik-video oplærte fotografer, der popper frem i Hollywood og som skyder en scene fra 50 forskellige vinkler og aldrig lader billedet og stemningen dvæle et sted, før de i samspil med instruktøren har bedt klipperen klippe til den 10. vinkel i selv samme scene, snip, snap, snip, snap.
#8 Ruger 8 år siden
Emmanuel Lubezki skaber nye, æstetiske udtryksmuligheder og tænker ud af boksen. Han er ligeså vigtig, som instruktøren - og det er en god ting. Det er linsen, der taler sit formidable billedsprog (filmmediets force 1). Han er alsidig og tilpasser sig instruktørens stilistiske og tematiske overvejelser. Film som "Birdman" og "Children of Men" er som dag og nat i udtryksform, men alligevel udført af samme afsender. Han er ukonventionel. Hans film ligner ikke alle andres. Alt fra linsevalg, format og det overordnede filmiske look, er omhyggeligt gennemtænkt.
#9 Driver 8 år siden
Alt det, du lige har rost Lubezki for, kan man rose Deakins for. Til gengæld vil jeg ikke rose eller belønne Lubezki for brugen af naturlig belysning i The Revenant, som åbenbart synes at være den helt store omdrejnings punkt når der skal fortales for, at han skal have Oscaren igen. Der er talrige beviser på, at naturligt lys skaber bedre billeder end kunstigt lys når lokationen er flotte landskaber som fx Canadas skove. Hæmskoen ved at filme med naturligt lys, er at dagene er meget korte omkring de egne i Canada og optage-timerne derfor sparsomme, da det bliver mørkt, men det skal Lubezki ikke belønnes for at kunne arbejde under.
Fint, at han vandt for Birdman. Til grin, at han vandt for Gravity. The Revenant har jeg ikke set, så den vil jeg ikke kommentere på, men jeg vil sige så meget, at modtager han Oscaren udelukkende for at have filmet med naturligt lys, så er det lige så til grin som med Gravity. Synes du lovpriser Lubezki lige lovligt. Det er jo ikke fordi, at mange af hans tricks ikke er set før. Og de ting, du siger, Lubezki omhyggeligt gennemtænker, dem gennemtænker ALLE de dygtige cinematographer.
Hvilket indlæg og hvad i det indlæg, er det for iøvrigt, du er lodret uenig i? :-/
#10 Ruger 8 år siden
At mandens arbejde ikke tager over filmenes indhold. "Birdman", "The New World", "Children of Men" står på egne ben, som kræver en indsats af seeren for at få fuldt udbytte af indholdet.
Det vil jeg slet ikke sige. Roger Deakins er noget mere konventionel i sit udtryksform. Han prioriterer en kreativ lyssætning, men er ikke særlig innovativ hvad angår kameraarbejde, valg af objektiver eller formatet, for den sags skyld. I den henseender ligner hans film meget hinanden. Det er ikke tilfældet hos Lubezki.
No explanation needed. Det er indlysende og jeg har selv erfaring med tålmodighed og viden om lyssætning. Derfor er det i sig selv en umulig "task" manden er på og tager nærmest kampen op mod naturen, for kunstens skyld. Alene tanken indgyder respekt. Derudover er filmen skudt med vidvinkellinser, som er et stilistisk valg for at give filmen et bestemt udtryk. Det rigtige kamera, det rigtige objektiv, som giver ham muligheden for at få mest ud af for/mellem og baggrunden og vise sit motiv i sit naturlige miljø (man vs nature). Og så var jeg ikke engang inde på kamerahåndteringen.
Så nej, ikke alle "dygtige" fotografer gennemtænker dette aspekt. For hovedparten handler det om at få en film til "se godt ud" overordnet set, men uden kunstnerisk integritet eller dybere tanker bag.
Sluttelig vil jeg kommentere på "Gravity". Den vandt fordi den så fotorealistisk ud. Det var, som at svæve ud i rummet.