Klodsede Kong

Der skulle gå adskillige år, før Oscar-belønnede Peter Jackson valgte at efterabe Merian Cooper og Ernest Schoedsacks overdådige klassiker og milepæl “King Kong” fra 1933 – Jacksons store, våde drømmeprojekt siden han var en bette knejt. Ligesom Zoologisk Haves brystbankende gorillaer er Jacksons “King Kong” stor, vred og højlydt, men på trods af sin imponerende væremåde så alligevel ganske simpel og ikke interessant nok til, at man gider bruge megen tid på den.

I den oprindelige “King Kong” fra 1933 var det en håndlavet og omtrent halv meter høj abe, som slog sig løs på biograflærredet på charmerende stop motion-manér. I dag er det utallige computermirakelmageres arbejde, der ligger til grund for skabelsen af King Kong: et betagende computergenereret væsen. Der er ingen tvivl om, at denne Kong er noget af en bedrift. Men Kong er som en juvel omringet af simili. Han er imponerende, men kan ikke bortlede opmærksomheden fra et hav af teksturløse skabninger, ofte horribelt bluescreen-arbejde, malede og flade baggrunde samt op til flere uoverbevisende og unødvendige sekvenser – masseflugten fra dinosaurerne passer bedre ind i et billigt Nintendo-spil end ind i en kostbar blockbuster.

Med et næsten dobbelt så stort budget som den sidste “Star Wars”-film (over $200 mio.) havde man forventet langt mere. Og undertegnede kunne ikke undlade at spekulere over, hvorvidt man ikke bare kunne have stjålet en masse klip fra Spielbergs nu 16 år gamle “Jurassic Park”, inkorporeret disse flottere skud i “King Kong” og stadigvæk have haft masser af penge tilbage til at betale de deraf følgende søgsmål? Men ret skal være ret. “King Kong” byder på masser af imponerende scener og scenerier. Den første time præsenterer enflot udgave af 30’ernes New York og mønstrer flere fine øjeblikke. Og den sidste halve time, hvor Kong slår gækken løs i New Yorks gader, er ganske enkelt eminent. Klimakset besidder det tiltrængte emotionelle punch, som resten af filmen desværre mangler.

Det er ikke kun de computergenererede skabninger, som fremstår utroværdige. Det samme gør forholdene mellem menneskerne. Er det virkelig meningen, vi skal acceptere, at Adrien Brodys drabeligt kedelige manuskriptforfatter – efter at have kendt Naomi Watts’ Ann Darrow blot få dage – pludselig vil risikere liv og lemmer for at redde hende? Der opstår flere gnister, når man slår to kartofler mod hinanden, end der nogensinde gør imellem Brody og Watts. Der bliver også brugt masser af tid på forholdet mellem to skibsmatroser, hvilket havde været okay, hvis flere af scenerne imellem dem ikke havde virket så påklistrede og påtagede – ligesom filmens humor.

Karakterudviklingen er ofte ujævn ligesom filmens tempo. Watts sælger dog forholdet mellem hende og den enorme abe ganske hæderligt. Og Jack Black er i absolut topform som den grådige instruktør, der ser Kong som sin adgangsbillet til stjernerne. Men det er svært at engagere sig i filmens fortælling med et så papirtyndt og kedeligt persongalleri, der samtidig gør det sværere at abstrahere fra filmens triste facade.

I sidste ende virker det, som om Jackson har været så besat af tanken om at fuldføre sin barndomsfantasi, at han i processen har glemt, hvad der i sin tid inspirerede ham til overhovedet at lave projektet. “King Kong” er en ofte flot og underholdende fabel. Men i modsætning til Jacksons fænomenale “Ringenes herre”-trilogi bliver historien i “King Kong” bedt om at servicere effekterne og ikke omvendt. En sådan prioritering tjener ikke denne potentielt stærke og rørende, simple fortælling, og da slet ikke når filmen varer over tre timer. En trættende og monoton stiløvelse.

Denne Blu-ray indeholder i øvrigt både biografudgaven og den forlængede version af filmen, som er et lille kvarter længere. Et par ekstra actionscener er blevet tilføjet med nye computergenererede monstre, der oftest ser lige så hæslige ud som produktionens computerskabte øgler. Andre korte sekvenser er blevet tilføjet hist og her, men ingen af dem gør hverken filmen bedre eller værre.

Video

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.40:1. En så dyr blockbuster som “King Kong” bør se perfekt ud i HD, og det gør den også. Billedsiden er fuldstændig plet- og fejlfri. Kontrasten er fænomenal, og samtlige farver gengives perfekt – lige fra den frodige jungles grønne, tillokkende nuancer til personernes naturtro hudfarver. Transferets sædvanligvis knivskarpe look sikrer en overvældende detaljerigdom. Man kan næsten tælle samtlige hår på Kongs kolossale krop.

Audio

“King Kong” lød glimrende på dvd, den lød endnu bedre på HD-DVD, og den lyder simpelthen enestående på Blu-ray. Dette DTS-HD Master Audio 5.1-mix overgår langt de fleste lydspor på markedet. Både høje og dybe toner gengives krystalklart og altid med tilpas slagkraft. Replikkerne er aldrig tilnærmelsesvis utydelige, støj forekommer aldrig, og ingen af lydsidens forskellige elementer overdøver eller overdøves. Et overflødighedshorn af subtile lydeffekter, der leveres af samtlige højtalere, gør atmosfæren overbevisende og livlig, og actionsekvenserne leverer utallige effektive panoreringer.

Ekstramateriale

Instruktøren Peter Jackson og hans kone, Philippa Boyens, som var med til at skrive manuskriptet, har indtalt et udmærket kommentarspor til den forlængede udgave af filmen. Ægteparret snakker især om computereffekterne og filmens look, men også historien, karaktererne, James Newton Howards stemningsfulde musik og forskellen på de to udgaver af filmen diskuteres. Men medmindre man er fan af filmen, vil man næppe kunne holde til cirka 200 minutters indimellem tørre anekdoter. Man kan også aktivere en interaktiv funktion, som gør, at både enkelte storyboards og korte videoklip dukker op under filmen. De er interessante, men der er ikke mange af dem, og desværre indeholder denne Blu-ray ingen af de mange dokumentarer, der fulgte med dvd-udgivelsen.

Der skulle gå adskillige år, før Oscar-belønnede Peter Jackson valgte at efterabe Merian Cooper og Ernest Schoedsacks overdådige klassiker og milepæl “King Kong” fra 1933 – Jacksons store, våde drømmeprojekt siden han var en bette knejt. Men ligesom Zoologisk Haves brystbankende gorillaer, er Jacksons “King Kong” stor, vred og højlydt, men på trods af sin imponerende væremåde så alligevel ganske simpel og ikke interessant nok til, at man gider bruge megen tid på den.

I den oprindelige “King Kong” fra 1933 var det en håndlavet og omtrent halv meter høj abe, som slog sig løs på biograflærredet på charmerende stop motion-manér. I dag er det utallige computermirakelmageres arbejde, der ligger til grund for skabelsen af King Kong: et betagende computergenereret væsen. Der er ingen tvivl om, at denne Kong er noget af en bedrift. Men Kong er som en juvel omringet af simili. Kong er imponerende, men kan ikke bortlede opmærksomheden fra et hav af teksturløse skabninger, ofte horribelt bluescreen-arbejde, malede og flade baggrunde, samt op til flere uoverbevisende og unødvendige sekvenser – masseflugten fra dinosaurerne passer bedre ind i et billigt Nintendo-spil end ind i en kostbar blockbuster.

Med et næsten dobbelt så stort budget som den sidste “Star Wars” film (over $200 mio.) havde man forventet langt mere. Og med så meget i pengepungen kunne undertegnede ikke undlade at spekulere over, hvorvidt man ikke bare kunne have stjålet en masse klip fra Spielbergs nu 13 år gamle “Jurassic Park”, inkorporeret disse flottere skud i “King Kong” og stadigvæk have haft masser af penge tilbage til at betale de deraf følgende søgsmål? Men ret skal være ret. “King Kong” byder på masser af imponerende scener og scenerier. Den første time viser en bedårende udgave af 30’ernes New York og flere fine øjeblikke. Og den sidste halve time, hvor Kong slår gækken løs i New Yorks gader, er ganske enkelt eminent. Klimakset besidder det tiltrængte emotionelle punch, som resten af filmen desværre mangler.

Det er ikke kun de computergenererede skabninger, som fremstår utroværdige. Det samme gør forholdene imellem menneskerne. Er det virkelig meningen vi skal acceptere, at Adrien Brodys drabeligt kedelige manuskriptforfatter – efter at have kendt Naomi Watts’ Ann Darrow blot få dage – pludselig vil risikere liv og lemmer for at redde hende? Der opstår flere gnister, når man slår to kartofler mod hinanden, end der nogensinde gør imellem Brody og Watts. Der bliver også brugt masser af tid på forholdet mellem to skibsmatroser, hvilket havde været okay, hvis flere af scenerne imellem dem ikke havde virket så påklistrede og påtagede – ligesom filmens humor.

Karakterudviklingen er ofte ujævn ligesom filmens tempo. Watts sælger dog forholdet mellem hende og den enorme abe ganske hæderligt. Og Jack Black er i absolut topform som den grådige instruktør, der ser Kong som sin adgangsbillet til stjernerne. Men det er svært at engagere sig i filmens fortælling med et så papirtyndt og kedeligt persongalleri, der samtidig gør det sværere at abstrahere fra filmens triste facade.

I sidste ende virker det, som om Jackson har været så besat af tanken om at fuldføre sin barndomsfantasi, at han i processen har glemt, hvad der i sin tid inspirerede ham til overhovedet at lave projektet. “King Kong” er en ofte flot og underholdende fabel. Men i modsætning til Jacksons fænomenale “Ringenes Herre”-trilogi bliver historien i “King Kong” bedt om at servicere effekterne og ikke omvendt. En sådan prioritering tjener ikke denne potentielt stærke og rørende, simple fortælling, og da slet ikke når filmen varer over 3 timer. En trættende og monoton stiløvelse.

Video

Præsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Man valgte heldigvis at lægge nærmest al ekstramaterialet på udgivelsens anden disc, så man undgik at komprimere filmen for meget. “King Kong” ser virkelig godt ud på dvd. Der er tale om et dejligt skarpt filmisk transfer, som præsenterer filmens prominente blå/grønlige farvepalet på fineste vis. Fra øens grønne, varme skove til New Yorks kolde vinternat – farverne er simpelthen smukt gengivet. Transferet er helt som ventet blottet for komprimeringsfejl og digital støj, selv om der dog er en snert af edge-enhancement en sjælden gang imellem. Billedsiden gør dog ikke filmen nogen tjenester, idet kontrastforskellen mellem realoptagelserne og effekterne ofte virker endnu tydeligere end i biffen.

Audio

Selv om det ikke ville være uretfærdigt at mene, at “King Kong” stjal et par lyd-Oscars, som “War of the Worlds” burde have snuppet, ændrer det naturligvis ikke det faktum, at “King Kong” byder på et fremragende lydmix. Det engelske Dolby Digital 5.1 lydspor på er formidabelt. Talløse effektive panoreringer, masser af solid punch og stemningsmættet atmosfære – dette lydspor har det hele. Al dialog er tydelig og James Newton Howards fine (men rutineprægede) score folder sig også godt ud over hele kanalnetværket. Et af årets klart bedste lydspor.

Ekstramateriale

Det eneste ekstramateriale, der er at finde på disc 1, er en reklame for hvad der lader til at være en internetfilm om New York, samt en ligegyldig 2-minutters featurette, der primært tjener som en reklame for Volkswagen.

På disc 2 finder vi det brugbare ekstramateriale. Jackson og Co. udgav talløse såkaldte “Production Diaries” på internettet – små videoklip, der hver især fortalte om forskellige aspekter af filmens tilblivelse. En masse af disse blev udgivet for sig selv på dvd for nogle måneder siden, og de resterende er her på disc 2 omhandlende post-produktionen. Der bliver talt primært om klipningen, effekterne, lyden, etc. Sammenlagt har disse klip en spilletid på ca. 2 timer og 32 minutter, og de er alle fyldt med informative godbidder og et hav af glimrende behind-the-scenes optagelser. Sådan skal det sgu gøres.

Discen byder også på en fin introduktion til dvd’en af Peter Jackson (4 minutter), en interessant dokumentar om New York anno 1933 (29 minutter), og en morsom og velproduceret mockumentary (dog bydende på flere reelle facts) om øen, hvorpå en stor del af filmen finder sted (17 minutter). Fans af Jacksons morsomme “Forgotten Silver” mockumentary vil kunne nikke genkendende til stilen i sidstnævnte.

En god portion godt ekstramateriale, men man savner alligevel lidt mere (hvor er alle de kommentarspor, som Jackson har gjort os så vant til?). Der kan ikke være megen tvivl om, at der – ligesom med “Ringenes Herre” filmene – på et tidspunkt kommer en endnu fyldigere dvd-udgave af Jacksons “King Kong”. De seneste rygter siger faktisk, at den udkommer i slutningen af året.

Kong vender tilbage i et tre timer langt sansebombardement. De fantastiske effekter til trods, er intet computerskabt inferno mere betagende end Kongs egne bedrøvede øjne, når han stirrer længselsfuldt på Naomi Watts og sin egen skæbne. På overfladen virker ideen vanvittig. At fyre millioner og atter millioner af dollars af på en genindspilning af en film, der regnes for en milepæl i filmhistorien, og som allerede er forsøgt genindspillet uden synderlig stor succes. Den meget middelmådige “King Kong” fra 1976 blev endda efterfulgt af den deciderede mislykkede “King Kong lever” fra 1986. Ikke desto mindre må man konstatere, at hvis nogen har haft succes med at tackle tilsyneladende umulige filmprojekter, så er det Peter Jackson.

Under depressionen i USA har filmskaberen Carl Denham store ambitioner. Han vil skabe en utrolig eventyrfilm med enestående optagelser, som ingen har set før. Netop hjemvendt med friske safarioptagelser og en plan om at føre et filmhold til en ukendt ø, må han dog konstatere, at hans chefer på ingen måde deler hans begejstring. Inden de når at skrotte hans ide, foretager Denham imidlertid en drastisk handling: han stjæler en favnfuld filmruller og tager af sted inden selskabet når at standse ham. Han mangler dog en kvindelig stjerne, og møder tilfældigt den kønne Ann Darrow, en ung falleret skuespillerinde, der indvilliger i at tage med på ekspeditionen. De får desuden følgeskab af Jack Driscoll – manuskriptforfatteren, som meget mod sin vilje ender med at komme med på turen.

Med det rustne skib Venture ankommer holdet til Skull Island, der viser sig absolut ikke at værre ubeboet. En stamme bestialske indfødte angriber eventyrerne og bortfører Ann. De indfødte tilbyder hende som levende offer til Kong, den gigantiske abe der hersker på øen. Han tager hende, men det er som om, at hun vækker noget inde i Kong, og i stedet for at tage en bid, begynder han i stedet at beskytte hende. Og det bliver der brug for, da de angribes af øens utallige og dødsensfarlige dyr. Samtidigt forsøger Denham og Driscoll desperat at trænge igennem junglen for at komme Ann til undsætning.

De to tidligere udgaver af “King Kong” har haft en lidt grotesk, seksuel undertone i forholdet mellem den dyriske kæmpeabe og den blonde jomfru. Det har ofte virket utroværdigt, og ærlig talt lidt latterligt, at aben skulle nære nogen form for romantiske følelser til kvinden. I Jacksons udgave fungerer forholdet imidlertid perfekt. Det der binder dem sammen, er deres fælles leg og Kongs trang efter en følgesvend. Han er tydeligvis ganske isoleret og alene på øen. I en nøglescene opfører hun en dans for ham, og vi fornemmer en forløsningen i abens øjne.

Filmen tager sig god tid til at bygge stemningen op og introducere sine hovedpersoner i scener, der viser at Jackson ikke kun er effekternes mand, men også en dygtig personinstruktør. Den afsatte tid betaler sig og giver en større dybde i aktionssekvenserne. Vi er omtrent en time inde i handlingen, da Kong endeligt dukker op, og herfra går det for alvor løs. Vi bliver kastet ind i den ene mere overdådige effektscene efter den anden. Synet af Kong der styrter gennem junglen eller i kamp mod en tyrannosaurus giver baghjul til alt, hvad der tidligere er set i film som “Jurassic Park”. Selvom de alle er flot udført, så er Jacksons forkærlighed for spektakulære aktionssekvenser næsten ved at tage magten fra ham, og et par af dem føles ganske overflødige. Ø-sektionen af filmen ender med at fylde så meget, at det sidste akt føles temmelig kortfattet.