Anmelderne på Filmz er dybt forskellige. Ofte er der stor diskussion på redaktionen her på Filmz. Vi mener meget forskelligt om film. I dag får du chefredaktør Morten Vejlgaard Justs topliste fra året, der gik.
Se også: Anmeldelsen af “Inderst inde”
Fine følelser i mange farve i den første Pixar-film uden skurke er det klogeste og mest rørende, jeg har set i biografen i 2015. Jeg håber også, at Riley en dag lander på månen, som hendes candyfloss-fantasiven Bing Bong ønsker for hende.
Men det er jo bare en tegnefilm? Ja, men når Pixar har lavet deres bedste animationsfilm nogensinde, så er det entydigt årets bedste film. Med den engelske titel “Inside Out” har Pixar leveret bedre end med “Op” og “Wall-E”.
Her er mine 10 bedste filmoplevelser fra 2015:
1. “Inderst inde”
2. “Mommy”
3. “Sicario”
4. “Mad Max: Fury Road”
5. “Whiplash”
6. “Leviathan”
7. “Birdman”
8. “Jeg er stadig Alice”
9. “Creed”
10. “Eden”
#1 Anders Baad Mai 8 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
#3 Stetso-G 8 år siden
Enig mht. The Martian. Oplægget gav mulighed for meget mere drama. Selve følelsen af isolation, som bogen beskriver ret fint, blev cuttet for at give mere plads til tøhø-humor.
Og så var Matt Damon enten et forkert cast eller forkert instrueret. Der er i hvert fald ikke læst mellem linjerne i bogen, hvor meget hovedpersonen bruger humor for at blokere tankerne om håbløshed. I stedet er han bare en happy-go-lucky-type, som ikke virker til helt at begribe alvoren.
Og endelig, så mangler jeg Ridley Scotts fingeraftryk på det visuelle. Det hele så fint nok ud, men der manglede et visuelt clue om, at vi her har at gøre med en, der har lavet film i 50 år. Deriblandt nogle gode.
#4 X&O 8 år siden
Hvorfor er det at en film skal trækkes ned pga. dens forlæg? Du har fået en ting ud af bogen, Ridley Scott og Drew Goddard fik noget andet ud af den. Se filmen for det den er.
#5 Stetso-G 8 år siden
Det plejer jeg nu heller ikke at have det store problem med, hvis man tager oplægget og gør noget originalt ved det. I det her tilfælde har man snittet det væk, som kunne have givet filmen dybde, men ellers lavet en-til-en den samme historie som bogen.
Jeg kan naturligvis ikke se filmen for det, den er, når jeg har læst bogen. Den har ingen overraskelser og dermed ingen spænding. Men set med så meget objektivitet, som jeg overhovedet kan mønstre under omstændighederne, synes jeg stadig, at den manglede visuel fantasi. Det er jo ikke fordi, Scott ikke kan. Han har åbenbart ikke gidet, eller også har studiet kun ønsket at satse på det sikre. Who knows.
Og hvorfor skulle jeg ikke kunne kritisere filmen på baggrund af dens oplæg? Når man går i gang med at lave en film på baggrund af et andet oplæg, må resultatet vel godt holdes op mod, hvordan det er lykkedes? Det er vel det samme som, at man vurderer den nye Star Wars i forhold til de andre i franchisen?