For blot få timer siden løb det amerikanske filmakademis 85. Oscar-ceremoni af stabelen. I år var begivenhederne blevet tilsæt dansk islæt takket være Nikolaj Arcels “En kongelig affære”, som var nomineret i kategorien ‘Årets bedste ikke-engelsksprogede film’, men Arcels historiske drama tabte til storfavoritten: Michael Hanekes østrigske “Amour”.

Læs Benways Blog: Oscar-uddelingen 2013 – disse film bør vinde!

Derudover vandt Ben Afflecks “Operation Argo” hovedprisen: ‘Årets bedste film’. Det er første gang, siden “Driving Miss Daisy” vandt i 1990, at en film har vundet hovedprisen, uden at instruktøren er blevet Oscar-nomineret. Eftersom Affleck var en af de tre producere på “Operation Argo” (George Clooney var i øvrigt en af de andre), fik han dog lejlighed til at stå på scenen og holde takketale over for de godt 1 milliard seere, som fulgte med på verdensplan.

Affleck leverede en af aftenens allerbedste taler, som kun blev matchet af Daniel Day-Lewis’ både rørende og spøgefulde takketale, da den hæderkronede skuespiller gik op ad trinnene i Hollywoods Dolby Theatre for at acceptere prisen for ‘Årets bedste mandlige hovedrolle’ som belønning for sin indsats i Steven Spielbergs “Lincoln”.

Derudover vandt Jennifer Lawrence prisen for ‘Årets bedste kvindelige hovedrolle’ takket være sin præstation i “Silver Linings Playbook”. “Life of Pi” sikrede Ang Lee en Oscar i kategorien ‘Bedste instruktion’. “Operation Argo” og “Django Unchained” vandt de to manuskript-priser, mens Christoph Waltz og Anne Hathaway blev belønnet for deres birollepræstationer i henholdsvis “Django Unchained” og “Les Misérables”. “Skyfall” vandt to priser og blev dermed den første Oscar-belønnede James Bond-film siden “Thunderball” fra 1965.

Du kan se alle vinderne (og naturligvis også taberne) inde på Oscar-uddelingens officielle hjemmeside. Som vært var “Family Guy”-skaberen Seth MacFarlane sprælsk og i højt humør, og undervejs leverede han bl.a. en storslået sang om de kvindelige kendissers bryster, og han fik tilmed William Shatner til at gentage sin glansrolle som Kaptajn James T. Kirk fra “Star Trek”. Men MacFarlanes bramfri indsats har indtil videre delt vandene blandt seerne.

Hvad syntes I om årets Oscar-show? Var I enige i filmakademiets valg, eller gik statuetterne til de helt forkerte? Og hvad syntes I om MacFarlanes indsats? Plat og ligegyldig eller den bedste værtindsats siden Billy Crystals storhedstid i 1990’erne? Klik på kommentarfeltet nedenfor for at deltage i debatten.



Vis kommentarer (109)
Gravatar

#61 Ispep 11 år siden

#60

Hov, det var da noget vrøvl jeg fik sagt. Men ellers er jeg helt enig.

Åkepool (60) skrev:
Jeg tror man skal arbejde med effekter for at vide om det er fortjent at den vandt Bedste visuelle effekter, men det var nogle kraftfulde effektbrag den slog af pinden der.


Det skal man også med de andre kategorier mere eller mindre og som de var inde på i studiet (Bier tror jeg) så kræver en god fotografering overbevisende lyssætninger, og der bruger Life of Pie ret farverigt og opfindsomt lys, lidt a la Avatar. Så det kan måske forsvares, men Deakins leg med lys og skygge i Skyfall, var altså blændende. Mht. effekter, så var det da også et stærkt felt i år med flere imponerende blockbusters. Hvordan Rises kan blive overset, forstår jeg seriøst ikke. Flysekvensen troede jeg var noget af det mest overbevisende udført set på film. Og hvorfor Lee skulle vinde for instruktion, har jeg ikke en forklaring på :D
Gravatar

#62 Åkepool 11 år siden

Ispep (61) skrev:
Det skal man også med de andre kategorier mere eller mindre


Tjo, men jeg synes nu at selv en gennemsnitsfyr som mig, bedre kan se om en film er godt filmet, instrueret, klippet m.m. end om hvor der f.eks er brugt effekter i Pi og hvor der ikke er. Bevares, jeg har kunne læse mig frem til lidt af det, men har intet begreb om det store billede, hvor det er noget mere tydeligt i de "klassiske" effektfilm der var nomineret.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#63 BN 11 år siden

Ispep (61) skrev:
Deakins leg med lys og skygge i Skyfall, var altså blændende.


+1
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#64 the_paki_don 11 år siden

Det er sjovt, at ingen vælger at kommentere mit uddybende indlæg vedr. Zero Dark Thirty, men fred være med det. Jeg gider bare ikke, at folk kommenterer mit første indlæg og kaster hele argumentet bort, hvis man ikke enten gider at tage sig tid til at læse, hvad jeg mener med det eller har fundet ud af, at der måske er noget om sagen...
Gravatar

#65 Ispep 11 år siden

De blev bange for dig, Paki :0
Gravatar

#66 the_paki_don 11 år siden

Men... jeg er så sød og blød...
Gravatar

#67 Åkepool 11 år siden

the_paki_don (64) skrev:
Det er sjovt, at ingen vælger at kommentere mit uddybende indlæg vedr. Zero Dark Thirty


Jeg går udfra at jeg er en af dem du hentyder til.

Jeg skrev "Sludder", bare for lige at sige at jeg var lodret uenig i det du skrev og på det tidspunkt havde jeg læst dit uddybende indlæg, som ikke gjorde hverken til eller fra hos mig.

Og jeg har hverken tid, overskud eller ordforråd til at skrive en masse der modsiger dig, hvorefter du sikkert vil modargumentere og sikkert også forventer et modsvar fra mig osv. osv...

Men min korte mening er, at ZDT er klart den bedste af de nominerede film jeg har set og på ingen måde er pro-tortur.



the_paki_don (66) skrev:
Men... jeg er så sød og blød...


Den påstand kan jeg ikke modsige.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#68 the_paki_don 11 år siden

#67

Din sidste kommentar gør, at jeg anerkender dig som et klogt og fornuftigt menneske.
Gravatar

#69 wimmie 11 år siden

the_paki_don (66) skrev:
Men... jeg er så sød og blød...


Blød? Som i...lodden?
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#70 the_paki_don 11 år siden

Ja... Jeg er da også behåret... Men jeg er også lidt sådan... Altså, jeg er ikke en beef cake.

Skriv ny kommentar: