Brugerne på Filmz er ikke i tvivl: “Star Wars: The Force Awakens” var årets bedste filmoplevelse i 2015. Dog stærkt forfulgt af “Mad Max: Fury Road”, der snupper en lige så suveræn andenpladsen i brugernes kåring af de bedste film fra 2015.

Anders Brendstrups topliste
Johnny Vinther Jensens topliste
Lasse Martin Jørgensens topliste
Martin S. Faurholts topliste
Morten Vejlgaard Justs topliste
Oskar K. Bundgaards topliste

Ingen af Filmz’ anmeldere havde den biografaktuelle “Star Wars”-film på listen over årets bedste, men det burde de altså have haft, hvis det stod til flertallet af brugerne på Filmz.

Hele ni amerikanske film pryder 2015-toplisten fra brugerne, der dog også har gjort plads til en enkelt svensk film, men ingen danske.

Her er Filmz-brugernes top 10 filmoplevelser fra 2015:

1. “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens
2. “Mad Max: Fury Road
3. “The Martian
4. “Inderst inde
5. “Whiplash
6. “Kingsman: The Secret Service
7. “Birdman
8. “Sicario
9. “Jurassic World
10. “En due sad på en gren og funderede over tilværelsen

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Aragorn76 8 år siden

Og det er så her os brugere adskiller sig fra anmelderne:).

Ikke en eneste af de 6 anmelderes toplister inkluderer Star Wars overhovedet......

I sidste ende er det jo brugerne der definerer filmens succes, og ikke anmelderne, i og med at det er os der gladelig går ind og ser disse film igen, og igen, og igen på trods af hvad anmelderne siger. Godt nytår;)
Gravatar

#2 Lazlo H 8 år siden

Aragorn76 (1) skrev:

Ovenstående kriterier gør jo bare ikke nødvendigvis en film bedre sådan rent struktur og fortællemæssigt. Den slags begreber forholder seriøse anmeldere sig jo også til og det bør de også gøre. Avengers - Age of Ultron var en vældig publikumssucces men film-fagligt en katastrofe. Selvklart skal der være plads til at slå hjernen fra i et par timer med en røvfuld larm og brag, men jeg forstår såmænd godt at der er forskel på publikum og anmeldere. Den gennemsnitlige danske biograf-gænger sætter desværre ikke de største kvalitetskrav for hvordan en film skal berige een i den tid den varer, og det afspejler flere af billetsalgs-tallene vel også i fællesskab med biograferne, der promoverer efter princippet "jo større jo bedre" og ellers henviser en intelligent film som f.eks Bridge of Spies til en mindre sal bagerst i komplekset (som tilfældet var i Aalborg). Det handler (fuldt forståeligt) om penge og om hvor lidt der åbenbart skal til, for at få folk til at proppe popcorn i skuffen mens der smadres på fulde gadaffi på lærredet. Så har folk set en god film, fordi det åbenbart er blevet en disciplin på lige fod med nyeste forlystelse i Fårup Sommerland. Når teksterne ruller over lærredet, så er den glemt igen. Men god var den åbenbart og så slipper man for at tænke mere over det eller hvad anmelderne har sagt og skrevet.

Nu kunne jeg personligt godt lide Star Wars - The Force Awakens. Især ud fra et nostalgisk Star Wars synspunkt men nogen stor gennemført film er det ikke i min bog. Den virker så på en masse andre niveauer, men jeg forstår udmærket, hvorfor anmelderne her på siden ikke har den med, selvom jeg gerne skal kaste næsten topkarakter efter den.

Ja, brugerne definerer succesen - det er bare ikke altid rent fagligt lig med om en film er intelligent eller bare en gang larm og samlebåndsarbejde. Tiden er bare ikke til bedre film og derfor er kløften mellem anmeldere og publikummer vel næppe større. Når det er sagt, så har anmelderne nu været aldeles venlige overfor Episode VIII.

Film skal som sagt partout heller ikke altid være intelligente. De må gerne bare underholde og larme i et par timer. Jeg kan så undre mig over, at det netop er en gang rodet skrammel som Avengers der løber med pengene og ikke så meget andet, men det bunder igen i smag og behag jo, og i hvad biograferne mener vi skal se (læs: hvem der har flest penge i ryggen og derfor får den bedste reklame)
Gravatar

#3 Aragorn76 8 år siden

Nu kan kvalitet være mange ting, f.eks. at levere en film som Avengers og Star Wars på effekt siden. Ja det er underholdning fra bedste skuffe, og der er jo også stor forskel på hvor meget en blockbuster som Avengers eller Star Wars koster at lave kontra de mere "intelligente" film.

Det gør jo ikke de mere intelligente film dårligere, men der er bare en kløft mellem majoriteten af publikums smag og anmeldernes. Det er jo derfor vi har alle de der Award shows hvor de intelligente film løber med priserne, netop fordi de er komplekse og intelligente, hvorimod de store Blockbusters kæmper om effekt delen.

Jeg savner bare nogle anmeldere engang imellem, som også er fans af underholdningsfilm, og som ikke kun udelukkende roser små intelligente film til skyerne (læs top 10).

Det kræver altså også hårdt arbejde at producere de store Blockbusters som virkeligt hitter, og ja nogle film bliver hypet for meget, men der er vi gennemsnitlige biografgængere kloge nok til at gå udenom, hvis man hører fra andre den er dårlig. Jeg stoler bare mere på mine venner, end en anmelder, som er fan af Bogart, og som ikke lader fantasien forføre sig. En ting er at man er realistisk i sin tilgang til film, men "come on, where is the fun in that;)".

Det er jo ikke fordi de store Blockbusters kun er besat af mindre intelligente skuespillere kontra de andre småbudgets film. Personligt synes jeg der kan være masser af fedt skuespil i en science fiction film, ligesom i en film som "Bridge of Spies".
Gravatar

#4 Clint 8 år siden

Året 1999 - Den mest sete film - Star Wars The Phantom Menace.

Tvivler på at de fleste synes, at den er bedre end andre film som udkom samme år, som f.eks Fight CLub, Den grønne mil, The Matrix ect.
Gravatar

#5 paideia 8 år siden

Aragorn76 (1) skrev:
Ikke en eneste af de 6 anmelderes toplister inkluderer Star Wars overhovedet......

Jeg kan afsløre, at jeg er en af dem, der ikke har fået set Star Wars endnu, hvorfor den heller ikke dukkede op på min liste. Vi debatterede faktisk blandt anmelderne at lave endnu en liste over de film, som vi skammede os over at have misset i løbet af året. Halvdelen af brugernes top 10 - må jeg med skam indrømme - er faktisk blandt dem, jeg af forskellige dårlige grunde ikke nåede at se i 2015:
Star Wars
The Martian
Inderst Inde
Sicario
En due sad på en gren...
ODI PROFANVM VVLGVS ET ARCEO
Gravatar

#6 MystiskeMox 8 år siden

Det er heldigvis det almindelige publikum der bestemmer en succes (penge i kassen) og ikke anmeldere og kultur-eliten og andet film-snobberi, hvor film helst skal udføres på en bestemt kunstnerisk måde for overhovedet kunne gå for at være en "rigtig" film eller i hvert fald filmkunst, se bare på indlæg nr. 2. - for ellers udråbes en film bare til popcorn film og til masserne og det er vist ikke ligefrem positivt ment.

Hvornår er en film bedst?
Egentlig er det ret simpelt for den ultimative test er om en film sælger, så svaret er de store blockbustere. Så kan man selvfølgelig også ty til karaktertoplisterne, men er det reelt de bedste film, hvis de ikke har kunnet sælge? - det kan i hvert fald diskuteres. Folk stemmer dem ind, men har ikke villet betale for at se filmene.
Eller også er de kun bedst for en mindre del af publikum eller det mere aktive, dem som stemmer. Og hvad med de perfekte kunstneriske film, hvor alt er lavet på den rigtige måde og i de rigtige spændende eksperimenterende vinkler, men som næsten ingen gider se og da slet ikke betale for. Ja, det er i hvert fald ikke de bedste film med mindre man kun tager nogle ret specielle fokus-filmbriller på.

Der skal være plads til det hele og vi får alle slags film heldigvis, men folk generelt er ikke så krævende som anmeldere og kultur-eliten og hvorfor i alverden skal de kunstneriske film udnævnes som noget højere eller bedre og den vej man bør stile hen imod når folk ikke vil have det? Det skal de ikke, i mine øjne er det helt forkert.

Skal der ses helt generelt så er det de store blockbusterfilm som folk vil have. Film som Star Wars, Ringenes Herre, Harry Potter, James Bond superheltefilm, og Frost etc. og heldigvis for det og de kan da om nogen nævnes som de bedste film efter det ultimative kriterie, salget.
Gravatar

#7 Lazlo H 8 år siden

Nej, folk er desværre ikke så krævende - det ses tydeligt på det hule tomme ubegavede lort der sprøjtes ud i lind strøm, så zombierne har noget at fylde kinderne med popcorn til, inden fokus igen skal rettes mod Facebook og Instagram.

Og nej - jeg forlanger ikke film skudt op på et større kunstnerisk niveau, men mindre kan også gøre det. Tænk sig om man skulle få lidt til hjertet, hjernen eller samvittigheden efter en tur i biffen. Eller bare opleve nogle dygtige skuespillere give den alt hvad de har. Jeg vil til enhver tid foretrække Rosamund Pike i Gone Girl eller Ulrich Mühe i Das Leben der Anderen fremfor endnu en klovn i et farvestrålende superheltekostume. Ihvertfald bare nogle af gangene. Det skader sgu ikke at sætte barren bare lidt højere i ny og næ. Vi HAR set diverse storbyer bliver udslettet på fantasifulde måder vha gigabytes - og store salgstal gør ikke nødvendigvis en god film. Provins-tricket med "dem sælger vi mange af, Frue" er ikke pr definition lig med kvalitet.

Zombierne bestemmer dog, det må man acceptere på samme måde som røveri ved højlys dag, når Return of the King kan få en Oscar for bedste film foran Lost in Translation og Mystic River.
Gravatar

#8 Aragorn76 8 år siden

Lazlo H (7) skrev:

Wow, så undlad at se de film hvis de ikke passer dig og undlad venligst at omtale andre som zombier.....Alle har deres preferencer til film, men derfor har man sgu ikke carte blanche til at omtale andre som hjernedøde zombier. Bare fordi flertallet kan lide store Blockbuster film, så betyder det jo ikke at vi ser de andre film....Desuden så er Return of the Ring en værdig oscar film, ligesom de andre du nævner. Den har bare krævet meget mere at lave rent filmisk og instruktør mæssigt, og det er på sin plads at den slags film bare engang imellem vinder nogle priser.....som der jo ikke er kotyme for ved de store prisuddelinger.
Gravatar

#9 MystiskeMox 8 år siden

Lazlo H (7) skrev:
Nej, folk er desværre ikke så krævende - det ses tydeligt på det hule tomme ubegavede lort der sprøjtes ud i lind strøm, så zombierne har noget at fylde kinderne med popcorn til, inden fokus igen skal rettes mod Facebook og Instagram.

Og nej - jeg forlanger ikke film skudt op på et større kunstnerisk niveau, men mindre kan også gøre det. Tænk sig om man skulle få lidt til hjertet, hjernen eller samvittigheden efter en tur i biffen. Eller bare opleve nogle dygtige skuespillere give den alt hvad de har. Jeg vil til enhver tid foretrække Rosamund Pike i Gone Girl eller Ulrich Mühe i Das Leben der Anderen fremfor endnu en klovn i et farvestrålende superheltekostume. Ihvertfald bare nogle af gangene. Det skader sgu ikke at sætte barren bare lidt højere i ny og næ. Vi HAR set diverse storbyer bliver udslettet på fantasifulde måder vha gigabytes - og store salgstal gør ikke nødvendigvis en god film. Provins-tricket med "dem sælger vi mange af, Frue" er ikke pr definition lig med kvalitet.

Zombierne bestemmer dog, det må man acceptere på samme måde som røveri ved højlys dag, når Return of the King kan få en Oscar for bedste film foran Lost in Translation og Mystic River.

Sjovt, at ens egen smag skal være gældende også for alle andre ;)

Og det skinner i den grad igennem hvilke film, der i hvert fald ikke er gode selv om de storsælger - hvilket jo selvfølgelig betyder at de er gode for væsentlig flere end de film du hylder.
Accepter at folk har forskellige krav til hvad der er de bedste film og at du ikke kan skrue din smag eller andres ind som være gældende for andre.

Lost in Translation er en glimrende film, men for mig er Return of The King en langt bedre film.

Det er selvfølgelig fuldt acceptabelt at DU synes at en film er superhelteklovnefilm, men det gør bestemt ikke din mening mere gældende end alle andres, som ser med andre kriterier og slet ikke gider se hvad du synes er godt. Jeg kan også synes at en lang række film er det værste skidt der nogen sinde er lavet, men det kan jeg så (desværre) ikke skrue ned over hovedet på andre.

Zombierne er altid de andre når de ikke lige rammer ens egen smag ;)
Gravatar

#10 Lazlo H 8 år siden

Jeg ser såmænd alle slags film (næsten alle). Begriber bare ikke at The Force Awakens er hvad mange mener er årets bedste film. Som SW-film var den glimrende, og jeg var ikke skuffet, men der er jo intet nyt under solen og store skuespilpræstationer er den jo heller ikke just beriget med. Historien er skamløst rip-off fra Episode IV og sådan kunne man blive ved. I Popcorn-underholdningsafdelingen er den dog aldeles godkendt.

Og så lige mht Return of the King - nej, den er fandme ikke en værdig Oscar-vinder. Man kan starte med at stille spørgsmålet, om den som film kan stå alene? Nej, den kan den som værende tredje del af en trilogi på ingen måde. Uden de to andre giver den ingen mening overhovedet. Alene pga det er den ingen værdig Oscar-vinder. Det var akademiets måde at hylde hele trilogien på ingen tvivl om det. Bevares, hele trilogien var et stort stykke arbejde, men så KUNNE man have ladet den Oscar han fik for bedste instruktør være nok, selvom den burde have været tildelt Sofia Ford Coppola. Som enkeltstående film bør ROTK end ikke komme i nærheden af en nominering.

Nuvel.. Smag og behag kan ikke diskuteres. Næste år er det sikkert Batman vs Superman der er årets bedste film.

Skriv ny kommentar: