For blot få timer siden løb det amerikanske filmakademis 85. Oscar-ceremoni af stabelen. I år var begivenhederne blevet tilsæt dansk islæt takket være Nikolaj Arcels “En kongelig affære”, som var nomineret i kategorien ‘Årets bedste ikke-engelsksprogede film’, men Arcels historiske drama tabte til storfavoritten: Michael Hanekes østrigske “Amour”.

Læs Benways Blog: Oscar-uddelingen 2013 – disse film bør vinde!

Derudover vandt Ben Afflecks “Operation Argo” hovedprisen: ‘Årets bedste film’. Det er første gang, siden “Driving Miss Daisy” vandt i 1990, at en film har vundet hovedprisen, uden at instruktøren er blevet Oscar-nomineret. Eftersom Affleck var en af de tre producere på “Operation Argo” (George Clooney var i øvrigt en af de andre), fik han dog lejlighed til at stå på scenen og holde takketale over for de godt 1 milliard seere, som fulgte med på verdensplan.

Affleck leverede en af aftenens allerbedste taler, som kun blev matchet af Daniel Day-Lewis’ både rørende og spøgefulde takketale, da den hæderkronede skuespiller gik op ad trinnene i Hollywoods Dolby Theatre for at acceptere prisen for ‘Årets bedste mandlige hovedrolle’ som belønning for sin indsats i Steven Spielbergs “Lincoln”.

Derudover vandt Jennifer Lawrence prisen for ‘Årets bedste kvindelige hovedrolle’ takket være sin præstation i “Silver Linings Playbook”. “Life of Pi” sikrede Ang Lee en Oscar i kategorien ‘Bedste instruktion’. “Operation Argo” og “Django Unchained” vandt de to manuskript-priser, mens Christoph Waltz og Anne Hathaway blev belønnet for deres birollepræstationer i henholdsvis “Django Unchained” og “Les Misérables”. “Skyfall” vandt to priser og blev dermed den første Oscar-belønnede James Bond-film siden “Thunderball” fra 1965.

Du kan se alle vinderne (og naturligvis også taberne) inde på Oscar-uddelingens officielle hjemmeside. Som vært var “Family Guy”-skaberen Seth MacFarlane sprælsk og i højt humør, og undervejs leverede han bl.a. en storslået sang om de kvindelige kendissers bryster, og han fik tilmed William Shatner til at gentage sin glansrolle som Kaptajn James T. Kirk fra “Star Trek”. Men MacFarlanes bramfri indsats har indtil videre delt vandene blandt seerne.

Hvad syntes I om årets Oscar-show? Var I enige i filmakademiets valg, eller gik statuetterne til de helt forkerte? Og hvad syntes I om MacFarlanes indsats? Plat og ligegyldig eller den bedste værtindsats siden Billy Crystals storhedstid i 1990’erne? Klik på kommentarfeltet nedenfor for at deltage i debatten.



Vis kommentarer (109)
Gravatar

#81 MMB 11 år siden

Lord Beef Jerky (80) skrev:
Forklar mig endelig, hvad der ikke fungerer i filmen, oh du kloge Foeller.


Har jeg da allerede gjort i min 2 måneder gamle anmeldelse. ;) Fred være med, at du kan lide den, men jeg må indrømme, at det overraskede mig, da jeg på ingen måde troede, det var din type film. :)

Min kortfattede anmeldelse:

Victor Hugos Les Misérables indeholder plot nok til utallige film, og når man på forhånd ved, at det hele er blevet kogt ned til 150 minutter, hvor der synges hele vejen igennem, ja, så bliver man unægteligt en smule skeptisk. Og ak, det viste dig sig også at være god grund til. Filmen ser ellers ganske flot ud, selvom alt absolut skal fotograferes i close-ups, og skuespillet fejler absolut heller ingenting. Der er skam også flere fremragende sange i filmen, men de 50(!!!!!) forskellige sange mindre desværre alt for meget om hinanden. Når man i forvejen er kørt træt af de ensartede sange, så er man ved at gå ud af sit gode skind, når dialogen også absolut skal synges. Ja, ALT bliver sunget, og når så plottet så også skal afvikles på så kort tid, så medfører det unægteligt overfladiskhed til den store guldmedalje. Vi kommer aldrig ned under huden på vores hovedpersoner, og det er en kæmpe skam, når materialet ellers er så godt, som det er. Ak, hvis man da bare havde formået at dvæle lidt ved det hele. Og så ikke et ord som sentimentalitet.
Gravatar

#82 Lord Beef Jerky 11 år siden

Jamen jeg kan ikke modsige dig, at de synger i filmen, for det gør de. Det virker som om, at du har set dig lidt sur på formatet, selvom du da også nævner de lyspunkter, det for mig får det til at fungere. Sentimentalitet holder jeg meget af, når det er placeret i et tilpas distanceret univers. I Hoopers version virker både fortællingen samt det visuelle eventyrligt og pompøst, og jeg kan virkelig godt lide hans mange close-ups, og efter at have vænnet mig til fortælleteknikken, blev jeg opslugt af en historie, det aldrig mistede pusten eller fokus på trods af, at den foregår over en lang årrække, indeholder et enormt persongalleri, skifter hovedperson undervejs og netop kræver en del af sit publikum mht. sangen. Jeg synes sgu det var noget af en bedrift.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#83 Ispep 11 år siden

Foeller er bare altid mavesur :0
Gravatar

#84 the_paki_don 11 år siden

#82

Jeg var også ret glad for "Les Misérables" og er ked af, at vi ikke fik det, som jeg ved en fejltagelse læste i din udtalelse:

Lord Beef Jerky skrev:
og jeg kan virkelig godt lide hans mange close-ups


Jeg læste det som MANGA close-ups... Det kunne have tilføjet filmen en helt fantastisk dimension, føler jeg. Ak...
Gravatar

#85 Lord Beef Jerky 11 år siden

Ispep (83) skrev:
Foeller er bare altid mavesur :0


På nær hvis det er Scorsese! Så er det fantastisk ligegyldig hvad!

the_paki_don (84) skrev:
#82

Jeg læste det som MANGA close-ups... Det kunne have tilføjet filmen en helt fantastisk dimension, føler jeg. Ak...


Det havde sateme været en hel anden film så! Måske mere humoristisk på enten frivillig eller ufrivillig basis.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#86 Ispep 11 år siden

Lord Beef Jerky (85) skrev:
På nær hvis det er Scorsese! Så er det fantastisk ligegyldig hvad!


:D

Gravatar

#87 Ericmase 11 år siden

Lord Beef Jerky (85) skrev:
På nær hvis det er Scorsese! Så er det fantastisk ligegyldig hvad!


Og med mig er det Nolan. :P
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#88 Lord Beef Jerky 11 år siden

Og med mig er det Van Damme!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#89 MMB 11 år siden

Lord Beef Jerky (82) skrev:
Jamen jeg kan ikke modsige dig, at de synger i filmen, for det gør de. Det virker som om, at du har set dig lidt sur på formatet, selvom du da også nævner de lyspunkter, det for mig får det til at fungere. Sentimentalitet holder jeg meget af, når det er placeret i et tilpas distanceret univers. I Hoopers version virker både fortællingen samt det visuelle eventyrligt og pompøst, og jeg kan virkelig godt lide hans mange close-ups, og efter at have vænnet mig til fortælleteknikken, blev jeg opslugt af en historie, det aldrig mistede pusten eller fokus på trods af, at den foregår over en lang årrække, indeholder et enormt persongalleri, skifter hovedperson undervejs og netop kræver en del af sit publikum mht. sangen. Jeg synes sgu det var noget af en bedrift.


Jeg var skeptisk på forhånd, da jeg hørte om ideen med sang igennem alt - også dialog, men jeg gik ind med et åbent sind, og jeg glædede mig endda til at se, hvordan det fungerede, da jeg sad i biografsalen. Mit problem er ikke de mange sange i selv, men derimod at de lyder alt for ens. Der er ikke nok variation, og så hjælper det i øvrigt ikke, at Crowe ikke kan synge. Jeg synes sentimentaliteten var decideret kvalmende til tider, men det hænger nok også meget sammen med, at jeg synes, det var noget overfladisk junk, der skyndte sig igennem et kæmpe plot på meget kort tid.

Men tak for uddybningen. Det er altid interessant at læse andres vinkler! :)

Lord Beef Jerky (85) skrev:
På nær hvis det er Scorsese! Så er det fantastisk ligegyldig hvad!


Oh, come on...
Gravatar

#90 Muldgraver 11 år siden

Lord Beef Jerky (78) skrev:
Amour - 9/10

Ikke mere?
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl

Skriv ny kommentar: